Bygaden i Boring Huset med kvist er den tidl. Boring st. skole, fra 1880-1960.
|
| Læs 4. indlæg: 6 marts 2014: |
Læserbrev i Vejle & Horsens Folkeblad,
6.03.2014.
Planloven. Landsbyer skal ikkerives ned!
af Carsten Abild, formand for Landsbyerne i Danmark,
medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Venstre,
Strandvejen 50, Otterup.
Landsbyerne i Danmark har trange kår!
Danmark er det eneste land i EU, der har en aktiv lovgivning for at få vi borgere til at bo i byer. Byerne er da også i de seneste årtier blevet større og større, og landsbyerne er sygnet mere og mere hen - med tomme bygninger, ruiner, tab af bosætning, iværksættere, håndværk småindustri, arbejdspladser, nærbutikker, landsbyskolen, børnehaver, foreninger, forsamlingshuse, folkeligt fællesskab m. v.
Planloven af 1970.
Kommunalreformen med by- og landzoneloven (planloven) fra 1970
har været redskabet, der skulle afvikle landsbyerne.
Rent praktisk skulle det ske ved, at Danmark blev opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder. I landzonen var kun landbrug, skovbrug og fiskeri tilladt. Al anden udvikling skulle være i byzonen. også gamle landsbyerhverv som håndværj og småindustri skulle være i byzone. men ´for mange iværksættere er det dyrt at etablere sig i byzone. Først skal familien have en bolig. Så skal der købes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, installeres inventar, og så har kreditgivningen sagt nej.
Anderledes økonomisk overkommeligt ville det være, hvis håndværk og småindustri kunne etableres på landet, f.eks. i en nedlagt gård med familien boende i stuehuset og med tomme landbrugsbygninger som værkste og lager. Men får iværksætteren på landet succes og har behov for at udvide, siger planloven nej.
Danmark har den laveste iværksætterprocent
i EU.
Det er ikke sært, at Danmark har EU´s laveste iværksætterprocent til stor skade for erhvervslivet, samfundsøkonomien, beskæftigelsen og landsbysamfundene.
Lad os støtte vækst og udvikling!
Lad os få en høring i Folketinget, så der kan skabes politisk forståelse for og støtte til til vækst og udvikling i vore landsbyer og land-distrikter. De andre EU-lande gør lovgivningsmæssigt og politisk alt, hvad de kan for at hjælpe og udvikle deres landsbyer og landdistrikter. Lad os gøre det samme frem for at rive landsbyer ned.
Læs 3. indlæg: 2014
Læserbrev i Vejle & Horsens Folkeblad, den 6.03.2014.
Landsbyer. Fremtiden skal sikres.
af Flemming Damgaard Larsen,
folketingsmedlem, Venstre,
Hyllingeparken 15A, Kirke Hyllinge.
Ny rapport:
En ny rapport for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skitserer, hvordan landsbyer med faldende befolkningstal kan afvikles.
Rapportens fire scenarier:
I rapporten skitseres fire scenarier, der kaldes: "lade stå til", "total afvikling", "udtynding", og "udflytning". Ved disse scenarier ses det, at der fokuseres på, at man kort sagt kan vælge ikke at gøre noget eller aktivt afvikle de enkelte landsbyer i højere eller mindre grad.
Dermed belyser rapporten ikke muligheden for at tage initiativer til at styrke de landsbyer, der oplever faldende indbyggertal, hvilket netop er det, der er behov for. Hvis vi skeler til vores naboland Sverige, flyttede der sidste år flere til end fra svenske udkantskommuner.
Det kan også lade sig gøre at vende udviklingen i de danske landsbyer, hvis vi iværksætter de rette initiativer.
Sikre bedre vilkår for indbyggerne i landsbyerne.
Vi skal arbejde for, at det er attraktivt at bo i landsbyerne, så vi også kan tiltrække nye beboere til disse områder. Det gør vi ved at sikre gode vilkår for beboere i landsbyerne på linie med andre borgere. En udfordring ved at bo i nogle yderområder er dårlig mobil-og bredbåndsdækning. Det betyder blandt andet, at kontakten til det offentlige bliver vanskeliggjort. Samtidig er mobilitet altafgørende for borgere i de mindste landsbyer, da det blandt andet skal være nemt at komme til og fra arbejde. Derfor bør vi fokusere på en god forbindelse mellem landsbyerne og de større byer.
Det er helt uhørt, at regeringen ikke tager afstand fra rapporten, men at den ansvarlige minister tværtimod også dømmer disse landsbyer ude. Nuværende og potentielle indbyggere finder værdi i at bo i landsbyerne, som vi ikke kan gøre op i kroner og øre. Derfor bør vi - i stedet tale om afvikling og lukning af danske landsbyer - tale om initiativer og tiltag, der kan sikre disse landsbyers fremtid.
Læserbrev i Vejle & Horsens Folkeblad,
6.03.2014.
Planloven. Landsbyer skal ikkerives ned!
af Carsten Abild, formand for Landsbyerne i Danmark,
medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Venstre,
Strandvejen 50, Otterup.
Danmark er det eneste land i EU, der har en aktiv lovgivning for at få vi borgere til at bo i byer. Byerne er da også i de seneste årtier blevet større og større, og landsbyerne er sygnet mere og mere hen - med tomme bygninger, ruiner, tab af bosætning, iværksættere, håndværk småindustri, arbejdspladser, nærbutikker, landsbyskolen, børnehaver, foreninger, forsamlingshuse, folkeligt fællesskab m. v.
Kommunalreformen med by- og landzoneloven (planloven) fra 1970 har været redskabet, der skulle afvikle landsbyerne.
Rent praktisk skulle det ske ved, at Danmark blev opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder. I landzonen var kun landbrug, skovbrug og fiskeri tilladt. Al anden udvikling skulle være i byzonen. også gamle landsbyerhverv som håndværj og småindustri skulle være i byzone. men ´for mange iværksættere er det dyrt at etablere sig i byzone. Først skal familien have en bolig. Så skal der købes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, installeres inventar, og så har kreditgivningen sagt nej.
Anderledes økonomisk overkommeligt ville det være, hvis håndværk og småindustri kunne etableres på landet, f.eks. i en nedlagt gård med familien boende i stuehuset og med tomme landbrugsbygninger som værkste og lager. Men får iværksætteren på landet succes og har behov for at udvide, siger planloven nej.
Danmark har den laveste iværksætterprocent
i EU.
Det er ikke sært, at Danmark har EU´s laveste iværksætterprocent til stor skade for erhvervslivet, samfundsøkonomien, beskæftigelsen og landsbysamfundene.
Lad os få en høring i Folketinget, så der kan skabes politisk forståelse for og støtte til til vækst og udvikling i vore landsbyer og land-distrikter. De andre EU-lande gør lovgivningsmæssigt og politisk alt, hvad de kan for at hjælpe og udvikle deres landsbyer og landdistrikter. Lad os gøre det samme frem for at rive landsbyer ned.
Landsbyer. Fremtiden skal sikres.
af Flemming Damgaard Larsen,
folketingsmedlem, Venstre,
Hyllingeparken 15A, Kirke Hyllinge.
En ny rapport for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skitserer, hvordan landsbyer med faldende befolkningstal kan afvikles.
I rapporten skitseres fire scenarier, der kaldes: "lade stå til", "total afvikling", "udtynding", og "udflytning". Ved disse scenarier ses det, at der fokuseres på, at man kort sagt kan vælge ikke at gøre noget eller aktivt afvikle de enkelte landsbyer i højere eller mindre grad.
Dermed belyser rapporten ikke muligheden for at tage initiativer til at styrke de landsbyer, der oplever faldende indbyggertal, hvilket netop er det, der er behov for. Hvis vi skeler til vores naboland Sverige, flyttede der sidste år flere til end fra svenske udkantskommuner.
Det kan også lade sig gøre at vende udviklingen i de danske landsbyer, hvis vi iværksætter de rette initiativer.
Vi skal arbejde for, at det er attraktivt at bo i landsbyerne, så vi også kan tiltrække nye beboere til disse områder. Det gør vi ved at sikre gode vilkår for beboere i landsbyerne på linie med andre borgere. En udfordring ved at bo i nogle yderområder er dårlig mobil-og bredbåndsdækning. Det betyder blandt andet, at kontakten til det offentlige bliver vanskeliggjort. Samtidig er mobilitet altafgørende for borgere i de mindste landsbyer, da det blandt andet skal være nemt at komme til og fra arbejde. Derfor bør vi fokusere på en god forbindelse mellem landsbyerne og de større byer.
Det er helt uhørt, at regeringen ikke tager afstand fra rapporten, men at den ansvarlige minister tværtimod også dømmer disse landsbyer ude. Nuværende og potentielle indbyggere finder værdi i at bo i landsbyerne, som vi ikke kan gøre op i kroner og øre. Derfor bør vi - i stedet tale om afvikling og lukning af danske landsbyer - tale om initiativer og tiltag, der kan sikre disse landsbyers fremtid.
Læs 2. indlæg 2013:
Læs 2. indlæg 2013:
Læserbrev i Vejle &
Horsens Folkeblad,
den 13. febr. 2013.
Nærdemokrati. Brug landsbysamfundene.
af Carsten Abild, formand for landsbyerne i
Strandvejen 50, Otterup.
Læserbrev i Vejle &
Horsens Folkeblad,
den 13. febr. 2013.
Nærdemokrati. Brug landsbysamfundene.
af Carsten Abild, formand for landsbyerne i
Strandvejen 50, Otterup.
|
I mere end 40 år: har der været tab af nærbutikker, skoler, børnehaver, håndværk, småindustri, arbejdspladser m.v.: |
I mere end 40 år har Danmarks mange landsbysamfund - med en million beboere - haft det svært med tab af skoler, børnehaver, bosætning, nærbutikker, håndværk og småindustri, arbejdspladser, foreninger, forsamlingshuse m.v.. Årsagen er, at politikerne i 1960érne havde den opfattelse, at velfærdssamfundet, der stod for døren, kun kunne skabes i bysamfund, hvor folk boede tæt. Ikke på landet med en spredt bebyggelse.
|
|
Folketinget 1970: kommunalreformen by- og landzone- loven, (planloven). |
Folketinget vedtog derfor i 1970 kommunalreformen og by- og landzoneloven (planloven), der opdelte Danmark i landzone, byzone og sommerhusområder. Landzonen var en afviklingszone, hvor kun landbrug, skovbrug og fiskeri var tilladt. Byzonen var en udviklingszone med bosætning, nye arbejdspladser, vækst og udvikling.
|
|
Kommunalreformen 2007. Kommunal struktur og demokrati skulle cetraliseres. |
Også den kommunale struktur og det kommunale demokrati skulle centraliseres. Med kommunal-reformen i 2007 fik vi 98 storkommuner og kun ca. 2000 kommunalpolitikere. Med så store kommuner og så få folkevalgte politikere mistede mange borgere den kommunale overskuelighed og det kommunale engagement og ”gik hjem”. Kommunalpolitikerne er blevet ensomme og usynlige, kun borgmesteren og et par udvalgsformænd er fremme i lyset. Storkommunen er blevet en administrativ enhed.
|
|
Kampen for at overleve har skabt nærdemokrati og folkelige værdier i landsbysamfundene:
|
Men anderledes med landsbysamfundene, der i kampen for at overleve har organiseret sig med beboerforeninger, borgerforeninger, landsbyråd og lokalråd. Ildsjælene og frivilligheden udfolder sig. Landsbysamfundenes nærdemokrati og folkelige værdier og egenskaber vinder større og større politisk forståelse og accept.
Derfor mødes de kommunale politikere med landsbysamfundenes repræsentanter for at snakke vækst og udvikling i storkommunens landsbysamfund. Der er brug for landsbysamfundene!
|
| Kilde: Avisartiklen om landsbyerne i Danmark - er hermed gemt for eftertiden på den lokalhistoriske hjemmeside: www.boringby.com. af lokalhistoriker Milrid Søndergaard, Rask Mølle. |
|
2. indlæg slutter her |
Opdateret 12.03.2014.
Boring
8763 Rask Mølle
Adresseregister »
Søg dit emne i et af de
105 matrikler. Dette
register indeholder Links
til alle afsnit.
Maxiregister »
Personnavne. Alle ejere af matrikler, huse, ejendomme,
gårde er med i dette register.
Oversigtsregister »
Husnumre, skødenumre
og matrikelnumre, m.m.;
gårdnavne og husnavne
- er med i dette register.
Nyheder »
De nye opdateringer vil være at finde på nyheds-siden!
Har du positiv kildekritik eller en meddelelse om fejl på siden - send en mail til mig!
Skriv til Milrid & Aage.
Har du en interessant beretning om egnen!
Vil du fortælle om din slægt og dine forfædre, el. andet der kan have interesse for os alle - send en mail til mig!
|
Dronning Margrethe den I. boede ofte på 'Boringholm' på Boring sø - fra 1388-1412. |
Boring By og Omegn - igennem tiderne! |
|
Læs 1. indlæg. 2010: |