Afsnit 80

Boring Sø, Raskvej

8763 Rask Mølle

(Rask Hovedgaard, matr. 1c m.fl., Hv. sogn). P-plads & Info, Raskvej 52.

Boring

sø

Boringholm

1368-1400

1368

Nationalmuseets 2. afdeling

Den gl. Kongeborg: "Boringholm"

pæleborgen opføres: 1368-1369

Boringholm var en træborg, der var anlagt på en kunstig ø i den lavvandede Boring sø. Borgen blev bygget i de politisk urolige år fra ca. 1368-1400 – i Valdemar Atterdags sene regeringstid og dronning Margrethe I.´tidlige regeringstid.

Det er uvist, hvem der byggede Boringholm. Der hersker dog ikke tvivl blandt arkæologer og fagfolk om, at stedet fra 1368-1400 var ejet /eller beboet af personer med højadeligt tilhørsforhold.

Uanset hvem der byggede Boringholm, så var Boring før 1365 ejet af Brokslægten og efter 1365 var landsbyen ejet af Kronen.

Hvis man sammenholder de skriftlige kilder og breve fra 1300-årene, ses det, at Boring er blevet nedarvet fra gamle Niels Brok til sønnen Peder Brok – videre til Peder Broks datter, frøken Elena, som i 1365 skødede det til kongen Valdemar Atterdag.

Det ses i domsbrevet og skødet, at det gjaldt Boring by, holm og fang, med alt i den geografiske lokalitet medregnet.

Kilde: Bogen: Boringholm - en træborg i 1300-t.; 14. afsnit side 267, side 269.

1906-16

Nationalmuseet undersøgte Boringholm i årene 1906-16.

Arkæologernes udgravninger viser med sikkerhed, at der i 1300-t. er udført omfattende funderinger af borgens bygninger med nedrammede pæle midt i sumpen. Borgen har i forsvars-øjemed været omgivet af en ca. 300 meter lang tømmerkonstruktion, som har givet det samlede anlæg en oval form. Anlægget har været omgivet af vand, og i hjørnerne mod nordvest og sydøst har der været broforbindelser fra borgbanken til fastlandet.

Kilde: brochure udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen til besøgende, 2006.

Raskvej

Skov- og Naturstyrelsen ved Randbøl Statsskovdistriktadministrerer i dag området. Skovdistriktet har etableret adgang til borgbanken fra parkeringspladsen v. Raskvej, via en gangbro i træ.

Gammel borg indviet på Boring Sø:

torsdag den 9. marts 2006

Sumpborgen Boringholm er nu fuldt tilgængelig for offentligheden

Indvielse

2006

Rask Mølle:- I går eftermiddags blev de nye besøgsvenlige forhold ved resterne af Boringholm sumpborg indviet med taler, kransekage og tiltrængt varmende kaffe.

En stor flok borgere trodsede den bidende forårsblæst og begav sig i går på en lille vandretur tilbage til fortiden. Nærmere betegnet til 1300-tallet, hvor der var ufred i landet, og velstillede borgere byggede træborge for at forsvare sig mod fjender.

Boringholm sumpborg ved Raskvej lidt uden for Rask Mølle er af de få bevarede sumpborge, som der findes rester af i Danmark. Allerede i perioden 1906-1916 blev borgen udgravet af Nationalmuseet, men det er først nu, at de historiske borgrester er fuldt ud tilgængelige for offentligheden.

Randbøl statsskovdistrikt, der administrerer området, har det sidste stykke tid arbejdet med at markere borgens omkreds og har opsat skiltning og plancher, der fortæller de besøgende om borgens historie. Disse nye forhold blev fejret i går.

Rigtige mandfolk

Statsskovrider Ole L. Klitgaard førte an på den lille tur fra Raskvej og ned til borgresterne over en lang nybygget træbro, der sørger for, at besøgende kan gå tørskoet over det sumpede område.

• Vi har ingen kultur i kommunen, hvis man ser på store biografer og teatre. Men vi har det, vi selv skaber, og vi har Boringholm, lød det fra en glad udvalgsformand.

• Nu er der gode muligheder for at komme herud, sætte sig ned med kaffen, og lade fantasien få frit spil. Man kan forestille sig ryttere i rustning komme ridende over broen, eller store mænd, der banker egestammerne ned i sumpen. Dengang var der rigtige mandfolk til, grinede Birgit Liengaard.

Byg med gødning

De mange undersøgelser af stedet, viser bl.a. at Boringholm blev bygget 1368-1380. At dømme efter fund af rester af rideudsty, våben og rustninger, er det en rig person der har huseret på Boringholm.

Borgen fungerede som et fæstningsværk med en ydre banke med to porte, der beskyttede de indre bygninger, som havde et areal på ca. 460 km. Bygningerne bestod af træ og bindingsværk, og noget tyder på, at borgens beboere også gjorde noget ud af påklædningen. I hvert fald er det ved udgravningen af Boringholm, at man har fundet Danmarks første eksempel på knaphuller i tøjet.

Inden det varmende programpunkt kaffe gav museumsinspektør Folmer Christiansen fra Vejle Museum en kort rundvisning på området og fortalte bl.a. om, hvordan det kan lade sig gøre at bygge en borg ude midt i sumpen.

• Man byggede borgen på pælerækker med fletværk imellem, der bestod af grene, gødning, ler og kasseret tømmer. Gødningen fyldte ret godt, og det er da et lidt specielt byggemateriale, mente Folmer Christiansen.

Den oplysning kunne de fremmødte tygge lidt på, mens de gik tilbage til bordet med kaffe og kransekage

Randbøl Statsskovdistrikt har sat skilte op, der fortæller om Boringholms historie.

Kilde: Horsens Folkeblad, fredag den 10. marts 2006.

BOGEN

I bogen ”Boringholm – en østjysk træborg i 1300-årene” fortælles i tekst og billeder om de arkæologiske udgravningerne på Boring sø i 1906-16. Museumsinspektør på Nationalmuseet, Chr. Axel Jensen stod for udgravningen i 1906. Han tolker mange af de sjældne fund fra borgen og de skriftlige kilder således, at borgen har været beboet af adelige personer, riddere og væbnere samt deres familie. Ifølge skøde fra 1365 hørte Boring og holm under Kronen.

Boring

Boring nævnes første gang i skriftlige kilder, 20.08.1323,

da hr. Niels Brok senior fik det jyske landstings vidne på, at Peder Rask havde skødet ham en ejendom i Boring og jord på Hvirring mark.

Året efter, den 11.06.1924, får adelsmand Niels Brok et pantebrev af Palle Jensen af Støvring på dennes gods i Boring (Boring Nedergård), som han skulle indløse fra hr. J. Staverskov, som havde det i pant.

1300-tallet

I de urolig år i 1300-tallet var den politisk fremtrædende stormand Niels Brok og hans slægt tro mod kongen, sandsynligvis af denne grund er mange af de skriftlige kilder bevarede i kgl. arkiver.

Adelsmanden Niels Brok, (er nævnt i breve 1298-1330); og Borings historie kan følges frem til 1406.

1400-1406

Dronning Margrethe ejer Boringholm i 1300-årene.

Margrethe får sine rettigheder bekræftet i år 1400.

Efter Valdemar Atterdags død i 1375 var datteren Margrethe eneste arving til kongens jordiske ejendomme og borge.

Som krongods arvede Margrethe ligeledes Boring by og Boringholm.

I skriftlige kilder kan man følge Borings historie frem til 1406, hvor dronning Margrethe havde byen og borgen fast i sin hånd, sikret mod krav fra alle sider i de politisk urolige tider i landet.

Det er interessant, at det netop er den befæstede gård Boringholm, som dronning Margrethe vier sin opmærksomhed. Dette satte sig uden tvivl spor i det bevarede brevmateriale fra Boring!

Boringholm

1412

Boringholms brand o. 1412.

I begyndelsen af 1400-årene var der politiske uro og ufredstider i landet. Fjendtligsindede oprørere hærgede egnen. De skjulte sig bl.a. i Rask skov på nordsiden af Boring sø.

På pæleborgen Boringholm havde beboerne forskanset sig, mens deres væbnere var klar til forsvare borgen mod angreb. Porthuset og vindebroen på nordsiden var blokeret, således at fjenden ikke kunne trænge ind i borgen fra denne side.

Pludselig lød et øredøvende drøn fra udkanten af Rask skov. Op fra et flere meter højt stillads fløj en glødende ildkugle gennem luften med retning mod borgen. Kuglen slog ned på borgens gårdplads, men udrettede ikke væsentlig skade. Næste angreb fra fjendens stenslyngekanon kom et kvarter senere. Den glødende ildkugle var denne gang rettet direkte mod den nordre portbygning på borgen. Ildkuglen antændte træbygningen og lynhurtigt bredte ilden sig til det ovale forsvarsværk af træ omkring borgen og videre til de tre hovedbygninger, således at træborgen Boringholm nedbrændte på mindre end en time.

Kilde: overlevering fra den ældre generation i Boring.

Bogens ISBN

2005

Boringholm - en østjysk træborg fra 1300-årene

(Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 53)

Redigeret af Jan Kock og Else Roesdahl

Højbjerg 2005

(Bogen er udgivet år 2000, og er på 378 sider).

ISBN 87 88415 36 8 Aarhus Universitetsforlag www.unipress.dk

Journalist Ingrid Trier, Horsens Folkeblad skriver boganmeldelse om bogen ’Boringholm – en træborg fra 1300-årene’.

2006

En ny bog om en træborg, Boringholm fra 1300-årenehar sat Boring på landkortet

Bogen blev præsenteret ved en sammenkomst på Moesgaard Museum ved Århus, og én af gæsterne var Karl Christiansen, der er nabo til Boringholm.

Jysk Arkologisk Selskab har udgivet bogen, som Jan Kock og Else Roesdahl har været redaktør af. Bogen beskriver bygningsværket, som der endnu kan ses rester af, og de arkæologiske fund, som gennem årene er gjort der.

Selvom bogen er på 378 sider, har Karl Christiansen allerede læst den, da Horsens Folkeblad besøger ham et par dage efter, han fik den i hænderne.

Godt med bog

Karl Christiansen er født og opvokset på gården Boring Nedergaard, som han har overtaget efter sin far, Agner, og sin bedstefar, Karl, der købte den i 1935.

Som dreng synes han det var spændende at høre sin far fortælle om Boringholm, og der blev leget ved resterne af den gamle træborg.

I 6. klasse var han med skolen på Nationalmuseet, hvor der var en udstilling om Boringholm. Men da han som voksen i 1980´erne ville til København for at se den igen, var den i arkiv.

Den historieinteresserede landmand synes derfor, det er godt, at der nu er kommet en bog om træborgen, der helst ikke skulle blive glemt.

470 km under tag

Boringholm er ifølge de nyeste undersøgelser opført 1368-1369 og blev i årene 1906 til 1916 udgravet af Chr. Axel Jensen.

Nationalmuseet, der i dag ejer jorden, hvor Boringholm ligger, gik i gang med udgravningerne efter et brev fra en lærer Henriksen i Boring.

1300-tallet var et uroligt århundrede i Danmark med ufred både indadtil og udadtil. Derfor opstod der mange private fæstningsanlæg bl.a. placeret i sumpe, hvor det uvejsomme terræn gjorde det vanskeligt at angribe borgen.

Boringholm er således opført på en lerbanke i Boring Sø, og borgen har i forsvars-øjemed været omgivet af en ca. 300 meter lang tømmerkonstruktion, som har givet det samlede anlæg en oval form.

Anlægget har været omgivet af vand, og i hjørnerne mod nordvest og sydøst har der været broforbindelse fra borgbanken til fastlandet.

I dag er borgbankens udstrækning markeret med et rækværk af træ, og fra en parkeringsplads på Raskvej ved Rask Skov er det muligt via en gangbro i træ at nå hen til resterne af træborgen.

Urolig tid

Det vurderes, at det samlede areal under tag har været omkring 460 km. Hovedbygningsværket var af træ og bindingsværk og bestod af mindst tre store bygninger. Store gødningsmængder i fyldmaterialet i banken tyder på, at der også har ligget staldbygninger.

Da borgen blev bygget gik en mægtig koalition bestående af et nyt hanseforbund og mange andre udenlandske magter samt dele af den jyske adel til angreb på Valdemar Atterdags kongemagt.

Kongen drog udenlands og vendte først tilbage fire år senere. Efter hans død i 1375 overtog Margrethe I. magten i det uroprægede land, hvor især den jyske adel fortsat ikke var samarbejdsvillig. Men efterhånden fik hun fast greb om riget, og med den store lov i 1396 blev det bl.a. forbudt adelen at befæste sine gårde.

De skriftlige kilder fortæller ikke, hvem der byggede Boringholm, men at adelsslægten Brok i flere generationer efter 1323 ejede jord i Boring, og at det i 1365 blev skødet til Valdemar Atterdag.

Spændende fund

Om Boringholm er opført af kongens tilhængere eller modstandere er uvist. Første gang det nævnes, at der ligger en befæstet gård i Boring, er i år 1400, da Margrethes rettigheder i Boring blev bekræftet.

I forbindelse med udgravningerne af Boringholm er der gjort flere spændende fund, der fortæller om det liv der blev levet på borgen. Der er bl.a. fundet 700 dele af snabelsko, kornsegl, forke, strigler, skovle og grebe af træ, køller, vognhjul og Danmarks første knaphul.

Kilde: journalist Ingrid Trier, Horsens Folkeblad, februar 2006.

2. Afdeling

Skøder: på matr. 1c m.fl., Boring Sø, Raskvej.

Nuværende ejere af området:

Den danske Stat. Skov og Naturstyrelsen.

Købt / ændret: 16.09.1988

Solgt:

Ejere:

Den danske Stat. Skov og Naturstyrelsen.



Henvendelse: 15.01.1990.

Randbøl Statsskovdistrikt, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Nationalmuseets 2. Afdeling.

Købt: 23.10.1908 (matr. 1o).

Købt: 30.10.1908(matr. 17c)

Solgt / ændret: 16.09.1988



Skøde: 1a

Den 23.10.1908. Skøde fra E. S. Høllund på matr. 1o. (Skøde: H 630) Rask Hovedgaard.



Skøde: 1b

Den 30/10.1908. Skøde fra Jørgen Hansen, gdr. "Boring Nedergaard", på matr. 17c. (Skøde: H 630) Rask Hovedgaard.



Brugsrettigheder:

Den 30.10.1908. Dokument på 17c om, at en jordstrimmel ikke må indhegnes uden samtykke med ejeres af 2a.

Afsnit 80 slutter her.