|
Rask Hovedgaard. Foto 2010.
Afsnit 81 - Fruensvej 15-17 - i Skovby.
Godsejer Laurids Ammitzbøll & hustru Marie Sophie, f. Rohde på Rask Hovedgård
Fru Marie Sophie Ammitzbøll´s
familiehistorie
Side 1.
Laurids
L. Ammitzbøll overtog godset Rask Hovedgård i 1764
- efter
sin stedfar kancelliråd og godsejer Hans Markussen på Rask Hovedgård.
Brødrene
Henrik og Laurids Ammitzbøll var fælles om forpagtning af Rask fra 1751-59 for
deres onkel Hans Markussen, kancelliråd, borgmester i Fredericia, godsejer på
Rask.
Laurids
Lauridsen Ammitzbøll var ene-forpagter på Rask Hovedgård fra 1759 - 1764
Laurids Lauridsen
Ammitzbøll var
født den 20.11.1708 i Fredericia, død den 1.11.1776, på
Rask Hovedgård, Hvirring
sogn, (han var søn af Laurids Hendriksen Ammitsbøll, major i
Fredericia, født c. 1680;
død c. okt. 1718 i Fredericia, 38 år gl.; & hustru Cathrine Iversdatter
Erridsøe, født 1675, død
den 20.02.1764 i Fredericia, 89 år gl.).
Laurids Lauridsen Ammitzbøll var kun 10 år
gl., da hans far, major Laurids Hendriksen Ammitzbøll døde i Fredericia, og
moderen var her efter alene med parrets umyndige børn. Den 10-årige Laurids
Ammitzbøll kom i pleje
hos et familiemedlem, der var gift med købmand og borgmester Hans Markussen i
Fredericia.
I året 1731 købte borgmester Hans Markussen,
et gods: "Rask
Hovedgård" i Hvirring sogn i Østjylland; hvor 23-årige Laurids Ammitzbøll (og broderen
Henrik Ammitzbøll) blev ansat til at bestyre den daglige drift på godset for
plejefaderen, Hans Markussen!
De to brødre Laurids og Henrik Ammitzbøll
skulle dog rådføre sig med svogeren, (søster Helle´s mand), godsejer Niels Thygesen på Mattrup Gods!
Niels Thygesen havde det
overordnede ansvar og opsyn med "Rask Hovedgård", indtil brødrene i
fællesskab blev forpagtere på Rask Hovedgård fra 1751-1759.
Den 3.10.1759 blev forpagter på Rask
Hovedgård, Laurids Lauridsen Ammitzbøll
viet i Vor Frue kirke i Kbh., til jomfru Marie Sophie Rohde, der var født og
opvokset på Christanshavn.
Efter vielsen i 1759 blev Laurids
Ammitzbøll´s forpagtningskontrakt ændret, således at han egenhændigt skulle varetage forpagtningen af Rask
Hovedgård fremover; indtil han på et tidspunkt skulle
overtage godset efter stedfaderen Hans Markussen på
"Rask Hovedgård".
Herregården ”Rask” ca. 1898. Farvelagt foto af Peder Madsen, fotograf i Rask
Mølle fra 1895-1930.
Fru Marie Sophie Ammitzbøll´s familiehistorie:
Forvalter Laurids L.
Ammitzbøll
på Rask Hovedgård,
blev viet den 3.10.1759 i Vor Frelser
kirke, Sokkelund herred, Københavns amt, til:
Marie Sophie
Jespersen Rohde, født 17.02.1741 i ”Den Rohdeske
Gård”, København.
(Marie Sophie Ammitzbøll, f. Rohde døde den
2.12.1775 på Rask Hovedgård, kun 34 år. gl.).
Laurids L. Ammitzbøll og hustru Marie Sophie Ammitzbøll, (f. Rohde) fik i alt 7
børn:
1. Lauridz
Ammitzbøll, (1760-1837); 2. Hans Marcussen
Ammitzbøll, (1761-1831;
3. Catrine
Erasmine Ammitzbøll, (1763-1773); 4. Rasmus Smmitzbøll,
(1765-1850);
5. Iver
Ammitzbøll, (1767-1816); 6. Gertrud Juliane Ammitzbøll,
(1768-1775);
7. Mechthilde
Cathine Erasmine Ammitzbøll, (1774-1792).
Kilde:
forfatter Hans Pagh Knudsen, ”Den Rohdeske Gård”, Strandgade, Christianshavn.
Kildeoplysninger om godsejer på Rask Hovedgård:
Laurids Ammitzbøll & hustru Marie Sophies syv børn er fundet på
internettet ved Googlesøgning på Slægten Rewentlov.
Kilde: Familieskema for Lauridz Ammitzbøll og Marie
Sophie Jespersen Rohde.
Side 2.
Fruen på Rask Hovedgård: Marie Sophie, f. Rohde & hendes familie i
København:
Marie Sophie (f.
Rohde) Ammitzbølls forældre:
Rasmus Jespersen Rohde, vinhandler i
København, og hustru Gertrud Jochumsdtr. Lentz, (f. 1717-d. 1795); parret ejede
og boede i
”Den Rohdeske Gård” på Christianshavn; hvor Marie Sophie (gift Ammitzbøll) &
hendes
søskende blev født!
Marie Sophie (f.
Rohde) Ammitzbølls far:
vinhandler i Kbh., Rasmus Jespersen Rohde var
født i landsbyen Rode, i Dalby sogn på Sjælland, hvor
han & hans brødre kom i lære og alle
blev dygtige forretningsfolk! Rasmus Jespersen Rohde
var ingen undtagelse, han rejste i sin
ungdom til Tyskland for at videreuddanne sig hos
kendte vinhandlere i Køln am Rein!
Faderen Rasmus Jespersen Rohde åbnede derefter sin egen vinforretning i
København i
årene 1722-23!
Godsejerfruen på Rask Hovedgård
Marie Sophie Ammitzbøll, f. Rohde, (1741-1775),
og hendes familie - har formentlig
haft selskabstøj som
familien på billedet, det viser rokokoen i
1700-tallet!
Man holdt af at pynte sig i rokokoen, man så også
meget på, at både kvinde- og mandedragten stod
sådan til hinanden, at synet blev en æstetisk nydelse.
Marie Sophie Jespersen (f. Rohde)
Ammitzbølls far var gift 2 gange:
Rasmus Jespersen Rohde blev i sit 1.
ægteskab viet den 5.12.1728 til enkefrue Megele/
Mechtilde
Cathrine Biscop,
(hendes afd. mand Bendix Johan Nieso havde
været insolvent,
da han blev stukket ihjel, 1727.
I skiftet efter sin 1. mand B.J.Niesco, frasagde
Mechtilde Cathrine Biscop sig al arv og gæld;
bagefter købte hun huset igen på tvangsauktion)!
Efter vielsen den 5.12.1728 til sin 2. mand,
vinhandler Rasmus Jespersen Rohde, flyttede
parret ind i hendes hus/ hjem: Den Rohdeske
Gård” på Christianshavn!
NB.: Efter
otte års ægteskab, hvor hustruen var hans faste ekspeditrice i vinforretningen,
mistede Rasmus
Jespersen Rohde sin 1. hustru, Mechtilde Cathrine Biscop, den 1.01.1736).
Ægteparret var barnløse!
Marie Sophie Jespersen, (f. Rohde) Ammitzbølls
forældre:
Rasmus Jespersen Rohde,
blev i sit 2. ægteskab, viet 1.06.1736 til jomfru Giertrud Lentz,
(født: 1717- død:
1795); datter af hofbagermester Lentz, Torvegade 22, København.
Vinhandler Rasmus
Jespersen Rohde & 2. hustru Gjertrud Lentz ejede/boede i ”Den Rohdeske Gård” på
Christianshavn.
Ægteparret fik fem børn,
hvoraf Marie Sofie (g. Ammitzbøll) var nr. 4 i rækken:
1. Mechtilde
Cathrina Rohde Jespersen, f. 17.10.1737-
(død d. 1.03.1770); gift c. 1760
med skibsreder og storkøbmand Andreas
Bodenhoff, senior, han var født 5.01.1723, (døde
8.08.1794). Parret fik flere børn, bl.a.
Andreas Bodenhoff, junior. (f. 1765 – 1796) i Kbh..
2. Jockum
Jesper Rohde Jespersen, f. 23.11.1739.
(død: 21.03.1740, kun 16. uger gl.).
3. Johanne
Marie Rohde Jespersen, f. 10.03.1747; gift
m. landsdommer og godsejer,
enkemand, Ole Clemen Marcussen til Isgaard og
Ovelstrup på Mols.
4. Marie
Sophie Rohde Jespersen (g. Ammitzbøll),
(f. 17.02.1741, død 2.12.1775),
gift
m. Laurids Lars Ammitzbøll, godsejer på Rask
Hovedgård i Skovby, Rask Mølle.
5.
Cecilie ”Sidsel” Margrethe Rohde Jespersen,
født 28.10.1743 i Vor Frelser Sogn, Kbh.,
(død d. 13.04.1824 i Kbh, Helligånds sogn),
gift i I. ægteskab m. Stephan Lemvig.
Cecilie ”Sidsel”
Margrethe Rohde Jespersen blev gift i 2.
ægteskab (viet i 1777), i
Garnisions Kirke,
Sokkelund herred, København amt, til: amtsforvalter & justitsråd, Berthel
Michael Rosted,
(i hans 3. ægteskab), han var født ca. 1729 i Trondheim, Norge; (død den
4.08.1785 i
Roskilde).
Kilde: Tegning og tekst: "Rokokoen i 1700-tallet" er fra bogen: "Vore gamle
herregårde", skrevet af: Per Eilstrup; Kay Nielsen; Holger Rasmussen.Tegning af
Paul Hoyrup. Lademanns Forlag.
Kilde:
forfatter Hans Pagh Knudsen, ”Den Rohdeske Gård”, Strandgade, på Christianshavn.
Side 3.
Justitsråd Bertel
Michael Rosted, amtsmand i Roskilde
& fru Cecilie
Margrethe Rosted, f. Jespersen Rohde.
Rødkridtstegning af Paul Ipsen, 1783.
 |
 |
Justitsråd, Bertel Michael
Rosted, 1783,
-
svoger
til godsejer på "Rask", Laurids Ammitzbøll
og fru Marie Sophie Ammitzbøll, f.
Rohde.
--
|
Justitsrådinde, Cecilie
Margrethe
Rosted, 1783,
-
søster
til Fru Marie Sophie Ammitzbøll, f. Rohde, der
var gift med Laurids Ammitzbøll,
godsejer på "Rask".
.
|
Justitsråd Bertel Michael Rosted & hustru Cecillie Margr. Rosted´s datter blev
gift i jan. 1796:
Datteren: Giertrud Birgitte
Rosted var
født 8.01.1779 i Roskilde; hun blev viet den
6.01.1796, til købmand
Andreas Bodenhoff, junior, (født c 1765 – døde 1796); han var
søn af stor købmand og
skibsreder Andreas Bodenhoff, senior, & 2. hustru
Mechtilde
Cathrina
Bodenhoff, (f. Rohde). Nb.: de nygiftes mødre:
Cecilie Margrethe Rosted, f.
Rohde, og Mechtilde
Cathrine Bodenhoff, (f. Rohde), var søstre og således var Giertrud
Birgitte & Andreas
Bodenhoff, junior, fætter og kusine!
Giertrud Birgitte
Bodenhoff mistede på tragisk vis sin
mand, købmand Andreas Bodenhoff,
junior, - kun et halvt år efter deres bryllup i 1796!
Enkefrue Giertrud Birgitte Bodenhoff
viede derefter sit fremtidige liv til at hjælpe byens
ensomme og fattige børn og deres
forældre!
Giertrud Birgitte
Bodenhoff, (f. Rohde) døde selv under
tragiske omstændigheder, d.
18.07.1798!
Kilde: forfatter Hans Pagh Knudsen, ”Den
Rohdeske Gård”, Strandgade, på Christianshavn.
Læs den (sagnomspundne) historie om Giertrud Birgitte
Bodenhoff, på de næste fire sider!
1. Giertrud Birgitte Bodenhoffs
(sagnomspundne) livshistorie, 1779-98.
Giertrud Birgitte
Bodenhoff, f. Rosted var kun 19 år gl., da
hun mistede sin mand i 1796!
Hun var dermed, som enkefrue efter storkøbmand
Andreas Bodenhoff, junior, én af
Københavns rigeste kvinder! Giertrud Birgitte & hendes mand Andreas Bodenhoff
opnåede
ikke at få nogen børn, selvom det havde været ægteparrets største ønske
at få et barn eller
to!
Midt i sin dybe sorg,
fandt Giertrud Birgitte Bodenhoff uventet en dybere mening med sit
liv, da hun
viede sit liv & sin fremtid til at hjælpe børn af fattige forældre ud af
mistrivsel og
håbløshed!
Rødkridtstegning af 9-årige Giertrud Birgitte Bodenhoff, (f. Rosted), 1788.
Godsejerfruen på Rask H.: Marie Sophie Ammitzbøll. (f. Rohde) var Giertrud
Birgittes moster!
Kilde:
"Rødkridtstegning af Giertrud Birgitte Rosted, 1783”: Google søgning på Giertrud
Birgitte Bodenhoff.
Kilde: "Giertrud Birgitte Bodenhoffs
(sagnomspundne) livshistorie, 1779-1798": Google søgning på samme!
Side 4.
2. Giertrud Birgitte Bodenhoffs
(sagnomspundne) livshistorie, 1779-98.
Giertrud Birgitte Bodenhoff, (f. Rosted)
startede sit personlige hjælpearbejde blandt
fattige
& sygdomsramte familier i lokalområdet; hun brugte
næsten alle sine vågne timer på
at hjælpe de fattige og syge, ofte børn af enlige
forældre; hun gæstede deres hjem og
medbragte mad, tøj og medicin til børnene, alt efter
behov til den enkelte familie!
Enkefrue Giertrud Birgitte Bodenhoff
blev efterhånden kendt i byen som ”Den gode
dame”, hun gav børnene varmt tøj og mad, når moderen i hjemmet var syg, eller
faderen
evt. var arbejdsløs i en periode! Giertrud Birgitte blev især tæt knyttet til én
familie, hvor
moderen fornylig var død i barselsseng. Faderen var kirkegårdsgraver ved en af
byens
kirker; han stod alene med det nyfødte barn, samt fire mindreårige børn!
Enkefrue Giertrud Birgitte Bodenhoff
følte stor omsorg
for den hårdt ramte familie; hun
tilbød at være barnets ”gudmoder”, når den lille pige skulle holdes over dåben i
den lokale
kirke. På dåbsdagen forærede hun barnet
et Kristent kors i ægte guld til minde om denne
højtidsfulde dag! Dåbsbarnets søskende
skulle også huske denne dåbsdag med glæde,
derfor fik de fire søskende også kostbare
gaver af enkefrue Giertrud Birgitte Bodenhoff !
Ligtogs-optog med en gl. rustvogn, som den tog sig ud på Giertrud Birgitte
Bodenhoffs tid, 1798.
Kort tid efter dåbsdagen
blev Giertrud Birgitte
alvorligt syg med stærke smerter, hun følte
at smerterne trak op mod
hendes venstre øre, hun havde høj feber og hendes nakke var helt
stiv!
Giertrud Birgitte fik fat på doktoren, han kaldte
sygdommen for en simpel mellemøre-
betændelse, han ordinerede noget mikstur, som hun
skulle indtage, når smerterne var
allermest uudholdelige!
Opiumsdråberne virkede gunstigt på de stærke
smerter, hun følte
sig mere rolig og afslappet nu!
”Kultegning af Ligtogsoptog med
rustvogn”, Er fra Google søgning vedr.: Assistens Kirkegård, Kbh..
Kilde:
Google søgning på: ”Giertrud Birgitte Bodenhoffs (sagnomspundne) livshistorie,
1779-1798”.
Side 5.
3. Giertrud Birgitte Bodenhoffs
(sagnomspundne) livshistorie, 1779-98.
Enkefrue Gertrud
Birgitte Bodenhoff
var livløs, da
hendes hushjælp senere på dagen ville
vække hende!
Lægen blev endnu engang tilkaldt, blot for at konstatere at døden allerede var
indtrådt!
Præsten blev i al hast hidkaldt, hans skulle
sikre at formaliteterne var i orden, inden
den afdøde skulle lægges i kisten, og
i hast overflyttes til lighuset, da der var stor risiko for
smittefare efter det akutte sygdomsforløb og pludselige dødsfald! Rygtet om
Giertrud
Birgitte Bodenhoff´s sygdom og pludselige død spredtes hurtigt i byen, alle var
chokerede
over den triste nyhed; især blandt byens fattige familier var der stor sorg
over, at den gode
og
milde enkefrue var gået bort!
Den enlige og fattige familiefar, kirkegårdsgraveren,
var én af de første der fik meddelelsen
om, at den rige enkefrue Giertrud Birgitte
Bodenhoff var afgået ved døden, og allerede
overflyttet til lighuset - på grund af evt.
smittefare! Mange forskelligartede tanker kørte
gennem hovedet på graveren: han ærgrede sig gul og
grøn over, at den rige enkefrue aldrig
mere ville overøse deres hjem med kostbare gaver til
børnene! Med eftertænksom mine
vurderede han, at den rige enkefrue sikkert havde alle
sine kostbare smykker med sig i
kisten! - Ingen ville opdage hans forehavende, hvis
han låste sig ind i lighuset ved nattetide;
alle ville tro, at han opholdt i hjemmet s. m. sine
børn!
På
billedet ses: Den fredede gule mur og indgangslåge fra 1700-tallet på Assistens
Kirkegård, Kbh.
Ved midnatstid samme
aften listede graveren ud af bagdøren i sit hjem; han håbede at
komme uset over til lighuset! Alt var planlagt til
mindste detalje, alligevel rystede han på
hånden, da han låste op og åbnede døren ind til
lighuset, hvor kulden strømmede ham i
møde! Der var ingen tid at spilde, han åbnede
kistelåget ned til den afdøde enkefrue; hun
havde ganske rigtigt de dyre guldsmykker og
ædelstensringe med sig i kisten! Graveren
stirrede grådigt på de kostbare smykker, han begyndte
at at rive hårdt og brutalt i den
afdødes halskæde, - pludselig stivnede han i chok og
angst!
I ligkisten vågnede Giertrud Birgitte Bodenhoff
op med et sæt ved den grovhændede
behandling, da en ukendt person i halvmørket forsøgte
at flå halskæden af hende! Totalt
fortumlet rejste hun sig op i siddende stilling, mens
hun forsøgte at erindre hvad der var
hændt, og hvor hun var?
Kilde: Google
søgning på: Giertrud Birgitte Bodenhoff´s (sagnomspundne) livshistorie,
1779-1798.
Historien findes i forsk. udgaver på
internettet og som filmklip: det er Filmklip-udgaven der er genfortalt her!
Side: 6.
4.
Giertrud Birgitte Bodenhoffs (sagnomspundne) livshistorie, 1779-98.
Graveren
havde nu fået tid til at sunde sig oven på den chokerende oplevelse! Han følte
nu,
at han måtte handle hurtigt og resolut, ellers ville
hans og børnenes tilværelse være ødelagt
for altid!
Giertrud Birgitte Bodenhoff havde netop oplevet at blive lagt i kisten, mens hun
KUN var
skindød!
Få øjeblikke senere måtte hun igen kæmpe for sit liv, mens graveren i
desperation
klemte
hårdere og hårdere om hendes hals, indtil der ikke var livstegn tilbage! I al
hast
lukkede
han kistelåget igen!
På billedet ses: Kirkegårdslåge
på Assistens Kirkegård i København. Foto fra c. 1930.
Giertrud Birgitte Bodenhoff
blev begravet ved siden af sin mand Andreas Bodenhoff,
junior; på Assistens Kirkegård i Kbh.,
c. 25.07.1798; men dermed var hendes livshistorie
ikke
afsluttet!
Rygtet om enkefrue Bodenhoffs tragiske skæbne florerede i byen. Der var
forskellige
versioner
af historien, bl.a. at kirkegårdsgraverne havde røvet hendes kostbare smykker i
kisten,
og at hun var begyndt at røre på sig ved ligrøvernes hårdhændede behandling!
Hvis
disse
overleverede rygter havde et gran af sandhed i sig betød det, at enkefruen kun
var
skindød,
da hun blev lagt i kisten?
Her i året 2020 er den sagnomspundne historie om
enkefrue Giertrud Birgitte
Bodenhoffs tragiske livsskæbne er stadig
aktuel! Om der er hold i historien vides endnu
ikke; men midt i 1950´erne søgte en efterkommer i
familien, Viggo Starcke, at undersøge og
påvise ligrøvernes ugerninger!
Viggo Starcke ansøgte
om tilladelse til at åbne Giertrud Birgitte Bodenhoffs grav på
Assistens Kirkegård i Kbh.! Han har siden skrevet en
bog om sine iagttagelser og sin
konklusion på sagen: Viggo Starcke fandt ingen 100 %
sikre og utvetydige beviser på
ligrøveriet; men han observerede at liget lå en i sær
forvreden og foroverbøjet stilling i
kisten! Myten om Giertrud Birgitte Bodenhoffs liv og
levned er ikke slut endnu!
Kilde: Google søgning på: Giertrud Birgitte Bodenhoff´s (sagnomspundne)
livshistorie, 1779-1798.
Læs og se fortsættelsen af
denne side - se Page 79.
På Page 79, kan du se billedet af
Giertrud Birgitte Bodenhoffs
gravminde på Assistens Kirkegård i Kbh., hvor hun er begravet sammen
med sin mand: Andreas Bodenhoff i familiegravstedet for
Bodenhoff-familien.
|
Afsnit 81 |
Rask Hovedgaard, Fruensvej 15 - 17 |
Skovby | |