Afsnit 92 - Kalhavevej 10 - Rask Mølle (tidl. Bandbjerg).
Huset Kalhavevej 10, i Rask Mølle.
Ejere af huset Kalhavevej 10, i årene fra 1960 -
1989 var landpostbud Kristen Peter Rasmussen, født den 4.06.1896 i
Hvirring sogn; han var søn af Rasmus Jensen Rasmussen, autodidakt murer /og
tømrer i Boring, og hustru Nicoline Eriksen.
Vognmand i Klovborg, Kristen Peter Rasmussen blev viet den 25.02.1922
i Klovborg kirke, til pige Ingrid Kristine "Stinne" Pallesen fra Klovborg sogn.
De nygifte boede i Klovborg, da de fik deres første barn;
sønnen Johannes Kristian Rasmussen blev født den 28.01.1923 i Klovborg sogn,
Vrads herred.
Avisnotits: "Nyt om navne" i Vejle
Amts Folkeblad, 1971.
Christen
Rasmussens 75 års fødselsdag, den
4.06.1971.
Christen Rasmussen, Rask Mølle fylder 75 år på fredag, den 4. juni 1971. Han er
født i Boring og arbejdede fra sit 13. år ved landbruget i nogle år; hvorefter
at han kom med faderen Rasmus Jensen, som brolægger. Sin værnepligt aftjente han
i 22½ måned som trainkonstabel i København.
Først i 1920’erne drev han vognmandsforretning i Klovborg. Fra 1929 drev
Christen Rasmussen og hans hustru i godt 30 år en landejendom ved Boring sø, og
ved siden af havde han forskellige beskæftigelser, bl. a. som postbud.
I 1960 købte de hus i Rask Mølle. Han var i en årrække tillidsmand for
husmandsbrandkassen, og han har siddet i bestyrelsen for Hvirring sogns
sygekasse og Rask Mølle Socialdemokratiske forening, ligesom han har været
revisor i Rask Mølle brugsforening og Dansk arbejdsmandsforbunds Rask Mølle
afdeling.
Christen Rasmussens 75 års
fødselsdag fejres på Bygholm Parkhotel
i selskab med
familie, venner og bekendte, fredag den 4.06.1971.
På billedet ses fra
venstre: 1. datteren Kamma Nørskov, f. Rasmussen; 2. sønnen
Johs. Rasmussen,
Bjerrevej 7, Horsens; nr. 3. Stinne Rasmussen, gift med Christen
Peter Rasmussen, Kalhavevej 10, i
Rask Mølle; 4. datteren Elisa ”Lis” Aakilde, f.
Rasmussen; 5. fødselaren Christen
Peter Rasmussen, Kalhavevej 10, Rask Mølle.
Kilde: Nyt om navne, Vejle Amts Folkeblad, juni 1971.
Kildefoto: Elisa ”Lis Åkilde, f. Rasmussen, Galten, nuv. 2013.
Avisnotits: "Nyt om navne" i Vejle
Amts Folkeblad, 1972.
Stinne og Chr.
Rasmussens guldbryllup, den 25.02.1972.
Guldbryllupsfesten blev fejret i Hvirring
forsamlingshus.
På billedet ses forrest fra venstre: 1.
sønnen Johs. Rasmussen Bjerrevej 7, Horsens; 2. & 3.: guldbrudeparret
Stinne & Christen Rasmussen, Kalhavevej 10, Rask Mølle; 4. datteren Kamma
Nørskov, f. Rasmussen.
Bagerste række, fra venstre ses: nr. 1.
datteren Lis Aakilde, f. Rasmussen, Galten, nuv. 2013; 2. svigersønnen Nørskov,
gift med Kamma; nr. 3.: Inger Rasmussen, gift med sønnen Johannes Rasmussen,
Bjerrevej 7, Horsens.
Christen Rasmussen og hustru, Rask Mølle, kan fredag den 25. februar 1972 fejre
guldbryllup. Guldbruden, Stinne Rasmussen, er født i Klovborg, og hun kom ud at
tjene som barnepige, da hun var 13 år.
Christen Rasmussen er født i Boring, og som
ung arbejdede han ved landbruget og hos sin far, der var brolægger. Sin
værnepligt aftjente han i København. Først i 1920’erne drev han
vognmandsforretning i Klovborg, men i 1929 flyttede ægteparret til Boring, hvor
de i godt 30 år drev en landbrugsejendom. Ved siden af havde Christen Rasmussen
forskellige beskæftigelser, bl. a. som postbud, og Stinne Rasmussen har altid
været hjælpsom, når der var behov derfor, bl. a. har hun været en meget benyttet
kogekone. I 1960 flyttede ægteparret i et hus, de havde købt i Rask Mølle.
Christen Rasmussen har haft forskellige
tillidshverv, bl. a. har han været tillidsmand for husmandsbrandkassen, siddet i
bestyrelsen for Hvirring sogns sygekasse, og Rask Mølle Socialdemokratiske
forening, samt været revisor for Rask Mølle brugsforening og Dansk Arbejdsmands-
og Special Arbejder Forbunds Rask Mølle afdeling.
Kilde:Avisartikel i Vejle Amts Folkeblads
1972, hvor Folkebladets journalist har inteviewet Stinne og Kristen Rasmussen,
Kalhavevej 10, i Rask Mølle, i anledning af deres guldbryllup, 25.02.1972.
Kildefoto: Elisa ”Lis Åkilde, f. Rasmussen,
Galten, nuv. 2013.
Kristen P. Rasmussens 80 års fødselsdag, den 4.06.1976.
Fødselsdagen blev fejret på Kalhavevej
10, i Rask Mølle.
På billedet ses et kig ind
i Stinne og Kristen Peter Rasmussens hyggelige spisestue
og dagligstue på Kalhavevej
10, hvor parret havde inviteret deres gode venner og
naboer til kaffeselskab - i
anledning af Kristen Rasmussens 80 års fødselsdag.
Personerne på
billedet er fra venstre: 1. Helga Jensen, gift med Johs.
Jensen,
journalist og reporter v. V.A.F., Kalhavevej 16, Rask Mølle; 2.
Hans A. K.
Winther, Hovedgaden 26-28, i Rask Mølle; 3. herre (med
briller).
For bordenden ses
værtsparret: 4 - 5. Kristen Rasmussen, og "Stinne"
Rasmussen,
i deres hjem, Kalhavevej 10 i Rask Mølle; 6. herre (m. pibe).
7. Peter Hansen,
Stationspladsen 5, Rask Mølle. Nr. 8. dame (m. briller).
Kildefoto: Elisa ”Lis Åkilde, f. Rasmussen, Galten, nuv. 2013.
Avisartikel i
Vejle Amts Folkeblad - Kr. Rasmussen og hans kortklub i Rask Mølle, 1977.
”Fem mænd på 416 år
mødes en gang om ugen"!
Fem mænd i Rask Mølle på 416 år mødes en eftermiddagen om ugen skiftevis på de
fems forskellige bopæle. Det er Kresten Rasmussen 81, Svend Mortensen 83, Peter
Hansen 83, Ejler Jensen 84, Hans Winther 86.
Ved denne ugentlige sammenkomst spilles der bl.a. whist, og denne spilleklub har
bestået i flere år.
Men der bliver også tid til at drøfte tidligere tider, bl. a. indkaldelsen til
sikringsstyrken under første verdenskrig. Dertil var alle fem indkaldt; og ingen
slap under to år med soldatertjeneste i årene 1914-18.
Foruden kortspil og drøftelse af gamle dage bliver der også tid til en kop kaffe
og en øl.
På bill. fra v.
ses: 1. Ejler Jensen, saddelmager,
Hovedgaden 9, i Rask Mølle,
tidl.
husm. på Fruensvej 10,
Skovby, fr. 1922-1956; 2. Kristen
Rasmussen
Kalhavevej 10, R.
M., tidl. bosat på ejend. ”Sølyst”,
Raskvej 50, på Boring sø
i årene fr.
1930-1960; 3. Peter Hansen, huset Stationspladsen 5, i Rask
Mølle,
fhv. husmand på
ejendommen Raskvej 3,
Skovby fra 1922-1953; 4. Hans A. K.
Winther,
Hovedgaden 26-28,
Rask Mølle, fhv. husmand Fruensvej 6, i Skovby
,
omkring 1950;
5. Svend Mortensen, Kalhavevej 3, Rask Mølle, fra 1946-1988,
fhv. maskinsnedker
hos tømrermester Kjær, Hovedgaden 5, Rask Mølle.
Avisartikel i Vejle Amts Folkeblad - Kr. Rasmussen og
hans kortklub i Rask Mølle, 1977.
Kildefoto: Elisa ”Lis" Åkilde, f. Rasmussen, Galten,
nuv. 2013.
Avisartikel i Horsens Folkeblad: ”Byens hverdag”, 1. del”, den 30. april 1980.
Et 108 år gammelt Horsens Folkeblad -
Mystik om Klosterkirkens placering – Ros til
kommunegartneren
–
Retsvurdering af måden at svare på -
– Salmedigteren
N.F.S. Grundtvigs jordefærd.
Her ses Johs. Rasmussen, Bjerrevej 7,
Horsens, med det 108 år gl. eksemplar af ”Horsens Folkeblad”, 14. februar 1872,
Folkebladet stammer fra hans bedstefars hjem i Rask Mølle.
Ved dødsfald i familien skal der ryddes op. Det
var Johs. Rasmussen, Bjerrevej 7, i Horsens, forleden i gang med i sit
barndomshjem på Kalhavevej 10, i Rask Mølle efter sin far, Kristen P. Rasmussens
død for et par måneder siden. Her stødte han på et eksemplar af ”Horsens
Folkeblad” fra lørdag den 14. september 1872 – åbenbart er det af en eller grund
blevet opbevaret af oldeforældrene, og tillige af hans bedstefar, som blev født
i 1870, og næppe kan have personlige erindringer om ret meget af det, som
beskæftigede redaktionen den gang. Bladet blev dengang trykt i Vejle, og øverst
på forsiden findes nok den artikel, som har medvirket til, at avisen skulle
bevares. Her er beskrevet N.F.S. Grundtvigs jordefærd, hvordan båren blev ført
med ekstratog fra Kjøge Banegård og sen. anbragt i familiebegravelsen i Gamle
Kjøgegaards have. Ved jordfæstelsen blev der talt af professor Fr. Hammerich, og
højtideligheden sluttede med ”Guds Fred er mer end Englevagt”.
DER KAN OGSÅ i den gamle udgave af ”Horsens
Folkeblad – Tidende for Politik, Handel, Industri, Landbrug og Bekjendtgørelser”
læses en føljeton, som lægger beslag på to halve af de ialt fire sider, og
”bekjendtgørelser” om høstfest i Hovedgård, om fornemt konfirmand-udstyr, og om
at der hos H. Meulengracht kan købes ”Ægte Baker Guano”, som vel at mærke ikke
er beregnet til den finere madlavning, men til forøgelse af havejordens
gødningstilstand. Og en beskeden annonce fortæller om, at Wilhelm Bergh i
gæstgivergaarden ”Hadsherred” gerne vil forhandle med landmænd, håndværkere og
tjenestefolk, som ledsaget af to tolke er interesseret i at deltage i et
rejseselskab til Amerika. Og det har afgjort ikke været et af de
charterrejseselskaber, som vore dage er så fortrolige med. Den gang var der tale
om enkeltbillet.
Den gamle avis skal nu hos den 57 årige Johs.
Rasmussen opbevares også til femte generation i familien. Selv kan han ikke læse
den ”krøllede” gotiske tekst, og det kan næppe heller næste slægtled, men
interessant er det nu at have en avis fra så mange år siden i sine hænder.
Kilde: Avisartikel med billede i Horsens
Folkeblad, under ”Byens hverdag”, den 30. april 1980.
Kilde: Elisa ”Lis” Aakilde, f.
Rasmussen, Galten, nu. 2013, dtr. af Stinne og Kr. Rasmussen, Kalhavevej 10.
Huset på Kalhavevej 10, i Rask Mølle. Foto o. 1950.
På
billedet til venstre ses huset Kalhavevej 10.
Kristen Peter Rasmussen og hans hustru Ingrid Kristine "Stinne",(f. Pallesen), købte/ fik skøde på huset den 5.05.1960.
Stinne Rasmussen arbejdede som
kogekone i Rask Mølle og omegn, både til private fester og til fester i
Hvirring forsamlingshus i en årrække.
Stinne og Kristen Rasmussen
boede i huset på Kalhavevej 10 fra 1960-1989, indtil først Kristen
Rasmussen blev alvorligt syg og døde den 20.02.1980; Stinne Rasmussen blev
boende i huset de næste ni år, indtil hun blev syg og døde i 1988. (90 år gl.).
De tre arvinger: 1. søn Johs. Rasmussen, f. 28.01.1923 i
Klovborg sogn, Vrads herred, (Johs. Rasmussen blev sen. gift med Inger
Rasmussen); 2. datter Kamma Nørgaard, f. Rasmussen,
født: 23.03.1930 på Raskvej 50, Boring sø; datteren Elisa "Lis" Aakilde, f.
Rasmussen, født: 27.03.1935 på Raskvej 50, Boring sø;
Børnene Johannes, Kamma og
Elisa "Lis" Rasmussen solgte huset Kalhavevej 10,
den 10.08.1989 til Preben Hovedskov Andersen!
Kildefoto: Valborg Madsen, fotograf m. Fotoforretning &
Atelier, Hovedgaden 1, Rask Mølle, 1930-54.
Kildefoto: Mildred Pedersens fotoalbum,
med en værdifuld samling af lokalhistoriske billeder fra Boring og omegn, udlånt
af hendes sønnedatter Bodil, f. Pedersen, gift
Korshøj, Herning.
Afsnit 92 |
Kalhavevej 10 |
Rask Mølle (tidl. Bandbjerg) | |
|
Boring
8763 Rask Mølle
Opdat.21.03.2021
Adresseregister » Søg dit emne i nogle af de 105 matrikler. Dette
register indeholder Links
til alle afsnit.
Maxiregister » Personnavne. Alle ejere af matrikler, huse, ejendomme,
gårde er med i dette register.
Oversigtsregister » Husnumre, skødenumre
og matrikelnumre, m.m.;
gårdnavne og husnavne
- er med i dette register.
Nyheder » Opdateringer på websiden!
Om os »
Forfatterens idegrundlag, og formål med at lave websiden.
Kontakt »
Har du en sandfærdig historie - eller fotos fra Boring-egnen, da send det i en mail til mig.
Priv. bidrag & legater »
Websiden 'boringby.com', har behov for velvillige bidrag, hvis websiden om Boring skal opretholdes på en server på Nettet. Læs mere:
Bemærk:
Er der persondata, som du mener skal personaliseres? Skriv en kommentar i en mail!
Jeg kan ikke påtage mig et juridisk ansvar for oplysninger der fremkommer i Boring-bogen, - ligeledes på denne webside!
Rasmus_Nicoline_1944»
Guldbryllupsbillede af Nicoline & Rasmus Jensen
& deres børnebørn.
Se side 190.
Raskv50_1930_1960
Ingrid Kristine "Stinne"
og Kristen Peter Rasmussens sølvbryllup
i 1947 og guldbryllup i 1972, m. familiefoto!
(I 1930 har de besøg
af Viola & Karen Munch Hedensted).
Se side 191.
Kalhavej10_1960_1989
Hovedside for side 92,
Stinne og Kristen Peter
Rasmussen flyttede 1960
fra Raskvej 50 til otium i huset, Kalhavevej 10, i
Rask Mølle.
Se side92.
Raskvej50_ejd_c1959
Foto af ejendommen "Sølyst" fra 1955-59,
ejd. var ejet af Kristen Rasmussen og hustru
Stinne fra 1930 - 1960.
Se page84.
Kalhvej10_Kr.Ras_1960
I flere avisartikler fortæller hhv. postbud Kristen P.
Rasmussen og hustru Stinne Rasmussen om deres aktive liv i huset på Kalhavevej,
i Rask Mølle.
Se page85.
Raskvej50_LisR_1946
Lis Rasmussens job i årene fra 1949-59.
Faderen Christen Peter Rasmussen betalte 28 kr. 60
øre for Elisa "Lis" Rasmussens operation & 6 dages indlæggelse på St. Josephs hospital i Hs..
Se page86.
|