Boring By og Omegn - igennem tiderne!

Forsiden   Billeder   Links  Gæstebog  Om os   Kontakt    Nyheder   Skolefoto Dilletant i Boring Gymnastikfoto   Boringholm  Boring kirkebanke      Boringborgere, der er blevet tildelt en Dannebrogsorden!      Formanden Danske Svineproducenter og Danske Slagterier udnævnes til ridder af Dannebrog, 1997.   Jørgen Laursen Vig, gdr. på Højskolegården i Boring blev i sommeren 1997 indstillet til at modtage Ridderkorset for sit mangeårige virke i bestyrelser og formandskaber for bl. a. Danske Svineproducenter og senest Danske Svineslagterier.   Mandag den 6. oktober 1997 i København. Gdr. Jørgen Laursen Vig opholdt sig på sit formands-kontor på landbrugets højborg, ”Axelborg”,Axeltorv 3, i København; han skulle denne dag i audiens hos dronning Margrethe II. på Christiansborg slot, sammen med i alt 38 personer – mænd og kvinder, hovedsagelig fra de øverste rangklasser.   Jørgen Laursen Vig havde netop været hjemme hos familien i Boring i weekenden, nu ankommet til hovedstaden tidligt mandag morgen, kort før mødetidspunkt og audiens hos dronningen på Christiansborg.   Han pakker rejsekufferten ud på sit kontor/ lejlighed i hovedstaden og opdager til sin store skræk, at galla-festtøjet, (der er påkrævet ved audiens hos dronningen), IKKE er at se i rejsekufferten; festtøjet befinder sig åbenbart stadig i påklædningsværelset hjemme på gården i Boring! Tiden er kostbar, der var brug for kvalificerede råd fra Hoffet, for der er ikke tid til at købe nyt på Strøget.   Vel ankommet til Christiansborg blev Jørgen Laursen Vig modtaget af venlige folk fra dronningens kabinet; hofstaben var velkendt med sådanne problemer, derfor stod de klar med passende gallatøj: kjole & hvidt - samt hvide handsker, som han kunne iklæde sig under audiens-ceremonien. Tiden nærmede sig, han blev kaldt ind til den højtidelig audiens hos dronning Margrethe og takkede for udnævnelsen til ridder af Dannebrogsordenen! I følge reglementet var der afsat 2-3 minutter til en kort samtale med dronningen; men hvad Jørgen Laursens Vig og dronningen talte om – kan vi kun gisne om – for kun familien og de nærmeste venner kender svaret! Kilde 1.: Horsens Folkeblad, 7, okt. 1997, med notits på navnesiden, hvor det blev nævnt, at 39 personer havde væres i audiens hos dronning Margrethe på Christiansborg denne dag - for at takke for tildeling af Ridderkorset. Kilde 2.: Laila Laursen Vig, Jørgen Laursen Vig´s hustru, har fortalt den søde historie om det glemte galla-festtøj før audiens-ceremonien på Christiansborg.     R. D. Bertel Peter Pedersen, Boring. Foto 1924.   Bertel Peter Pedersen blev tildelt dannebrogsorden den 1.10.1924 - for sin heltegerning i Krigen 1864.      Bertel Peter Pedersen, (1840-1927).  husmand & tømrermester i Boring skov.   Bertel Peter Pedersen var født den 9.12.1840 i Ølholm, Langskov sogn; søn af Peder Hansen,  gmd. på Frydenslyst, Boring mark, & hustru Valborg Kathrine Madsdatter. Bertel Peter Pedersen blev viet den 28.10.1865 i Hvirring kirke til Anne Margrethe Jørgensen; født den 28.02.1835 i Boring Nedergård. Bertel Peter overtog fødehjemmet, Boring 53 i Boring skov;  han ville oprette et tømrerværksted på ejendommen; således at han kunne  arbejde som tømrermester, og derved forsørge sin familie. Anne Margrethe & Bertel Peter havde 3 børn: 1. Kirstine Pedersen, (1867-1920); 2. Karen Pedersen, (1870-1903); 3. Jørgen Peter Pedersen, (1871-1957).   Bertel Peters hustru, Anne Margrethe Jørgensdatter døde 12.03.1920; hun opnåede desværre ikke at se sin mand, Bertel Peter Pedersen modtage sin dannebrogsorden den 1.10.1924 - for heltemodige indsats i krigen 1864.  (Bertel Peter Pedersen, døde 30.06.1927 i Boring skov).   Kilde: Mildred Pedersens fotoalbum.     R. D. Mads Pedersen, Boring. Foto 1907.   Mads Pedersen blev tildelt dannebrogsorden af kongen, Frederik den VIII. ved ceremoni på Viborg kaserne i 1907.     Mads Pedersen, (1825-1908).   Mads Pedersen på Frydenslyst i Boring, var med i Treårskrigen 1848-50.   Gmd. Mads Pedersen, Boring mark, f./dbt. 11.02.1825 i Langskov sogn;  som søn af Peder Hansen, gmd. på Frydenslyst, Boring mark, & hustru Valborg Kathrine Madsdatter. Mads Pedersen blev viet den 7.06.1853 i Hvirring kirke til Else Margrethe Høj fra Boring.   Else Margrethe & Mads Pedersen fik 7 børn: 1. Anne Madsen, f. den 1.10.1853 på Boringmark; hun blev gift i 6.11.1894 i Hvirring kirke med Lars Jørgen Nielsen, gmd i Fjællerup, Fjældste sogn, Vens herred. 2. Valborg Katrine Madsen, f. 31.07.1856 på Boring mark; ugift; boede i Boring by i huset Boring 26, matr. 13c, fra 1906 til sin død den 31.10.1937. 3. Anne Kathrine Marie Madsen, f. 23.06.1859 på Boring mark, viet 24.10.1885 i Hvirring kirke, til Hans Madsen, sen. gmd. på Gl. Vestergård. Parrets børn: Mathea Katrine Marie; Elna Margr.; Mette Sofie; Mildred E., f. 1894; Øjvind, f. 1902 i Boring. 4. Hans Høy Madsen, f. 30.01.1862 på Boring mark; viet 14.11.1891 i Hvirring kirke til Ane Kirstine Larsen fra Boring 47; de købte gården Pederslyst i Klovborg; hvor de fik børnene: Dagmar, 1894; Sigrid 1897, & Herluf Høy Madsen, f. 1904. 5. Peder Madsen,f. 12.04.1865 på Boring mark; fotograf m. atelier & fotoforetning i Boring og Rask Mølle; viet 9.08.1890 i Hvirring kirke til Karen Eskildsen (plejedatter på Hanballegård); parret fik 8 børn: Margrethe Madsen, f. 1890 i Boring; Ane Madsen, f. 1892 i Boring; Valborg Madsen, f. 1894; Holger Madsen, f. 1896 i Rask Mølle; Alma Madsen, f. 1898 i Rask Mølle; Ida Madsen, f. 1900 i Rask Mølle; Ejnar Madsen, f. 1902 i Rask Mølle; Ellen Madsen, f. 1904 i Rask Mølle. 6. Jørgen Madsen, f. 27.06.1869 på Boring mark.  7. Niels Ebbesen Madsen, f. 19.08.1872 på Boring mark. Gift og bosat i Egtved.   (Mads Pedersen døde den 11.12.1908 i Boring mark).   Kilde: Mildred Pedersens fotalbum. Kildeoplysninger: Mildred Pedersens søn, Gunnar Pedersens slægtspapirer, hvor jeg (milrid) har set både medaljen og brevet fra: Ordenskapitlet, Det gule Palæ, Amaliegade 18, 1015  København K.      En Boring-bondes dagbogsoptegnelser under Treårskrigen 1848-50. "I dag må ingen vige...” Mads Pedersen, senere gmd. på Frydenslyst på Boring mark, skulle møde på Sølvgades kaserne i København den 30.05.1847 for at aftjene sin værnepligt ved den Kgl. livgarde. I 1848 brød krigen ud, Mads Pedersen & hans kammerater indkaldtes til krigstjeneste; dette fortæller Mads Pedersen i dagbogen, der blev hans trofaste følgesvend de følgende år! 1848-50 var begivenhedsrige aar for Danmark, og for mange af de som deltog i krigen, stod disse aars oplevelser klart for dem i hele deres levetid. En kendt bonde fra vor læserkreds skrev inden sin død paa grundlag af dagbogsoptegnelser en interessant beretning om sin deltagelse i krigen. Manden var Mads Pedersen, og han fødtes den 17. februar 1825 i Ølholm. Hans forældre var gdr. Peder Hansen & hustru Valborg Katrine Madsdatter. Af en søskendeflok paa 9, hvoraf en dreng og en pige døde som smaa, var Mads Pedersen den ældste af sønnerne. Som 6-årig begyndte han at faa skoleundervisning i skolen i Ølholm by, som imidlertid blev flyttet til Langskov aaret efter. Her havde han samme lærer, indtil han blev konfirmeret, den 26. april 1840. Han beg. at gå til konfirmations-forberedelse den 3. november 1839 hos pastor Ussing i Uldum. En maaned senere døde Frederik den VI. , og da der i den anledning blev ringet med kirkeklokken flere timer om dagen, fik drengene lov til at ringe, naar de kom ud fra fra præsten, hvilket var en stor oplevelse for dem. Mads Pedersen deltog meget tidligt i landbrugsarbejdet , og fra hans 17. aar til hans 21. aar – tjente han paa samme sted i Ørum. 1846 solgte forældrene gaarden i Ølholm og købte en gaard i Boring. Et nyt og begivenhedsrigt afsnit i Mads Pedersens liv begyndte, da han den 16. oktober 1846 blev indskreven til at møde den 30. maj 1847 som soldat paa Sølvgades kaserne i København. Om soldater-tiden og deltagelsen i krigen 1848-50 fortæller den nævnte beretning bl. a. om følgende: Den 30. maj 1847 svor vi til fanen, og næste dag begyndte skolen, som var færdig den 8. august. Min første vagt var ved hovedvagten, og min første post var ved Prinsesse Julianes palæ. Den 20. januar 1848 døde Kristian den VIII., og Frederik den VII. udraabtes til konge. Da havde vi flere gange piketvagt, og to gange var vi kommanderet op at se kongen, først paa parade og siden i kiste, hvad der for mig var meget rørende. Den 25. februar om aftenen blev kongen ført til Roskilde, og den aften stod vi i gevær til ud paa natten. Den 1. marts begyndte musikken igen, og den 27. marts var jeg paa den sidste vagt i København. 16 fjendtlige kanoner mod 6 utildækkede danske kanoner ved Dybbøl Mølle. Den 29. marts rejste vi fra København, 15 mand af hvert kompagni af 6. linie bataillon med 2. linie bataillon, der ikke var fuldtallige. Vi var med banen til Roskilde, marcherede til Korsør og kom til Nyborg den 31. marts. Til Haderslev naaede vi frem den 1. april, til Haastrup den 3. april, og den 4. var vi ude at rekognoscere, hvor vi i Fjeldsted medtog en tysksindet præst, degn og lægsmand. Den 8. april besatte vi Aabenraa, og den 9. april og den 23. april stod henholdsvis slaget ved Bov og Slesvig. Den 27. april kom jeg med dampskibet fra Aabenraa til Sønderborg, hvor jeg kom til min gamle bataillon igen. I maj havde vi flere træfninger. Den 28 maj stod et slag ved Dybbøl Mølle, som var det haardeste, jeg var med til. Der var 16 fjendtlige kanoler imod 6 af vores, som stod udækkede. Vi maatte trække 2 kanoner uden for skudvidde; de stod uden forspænding, da en krudtkasse var sprunget i luften. Artilleristerne var saarede og skudte, og det regnede med kugler og granater ned over os i mængde. Den 5 juni maatte vi storme Dybbøl i forening med fodgarden og 2. jægerkorps. Vi laa paa Als og havde nogle rekognosceringer paa Sundeved til den 13. september, da havde vi revy for kongen på Kettinge mark. Den 16. september kom vi med dampskib til Assens, hvor vi laa til den 30. oktober, hvorefter vi rejste til Jylland. De to kompagnier kom til Ribe og to kompagnier til Varde, hvorfra jeg blev permitteret den 7. november. Efter 3 maaneders stilstand blev jeg igen indkaldt den 6. marts. Den 9. marts rejste vi fra Varde efter Kolding, hvor bataillonen skulle samles. Den 23. april rykkede vi om natten ud fra Viufgaard og ud til Ejstrup, hvor vi straks kom i slag ved Vrannerup Hovgaard. Her blev kaptajn Bohse straks haardt saaret og kaptajn Bonniksen fra 3. kompagni blev skudt. Da vor premierløjtnant desuden var syg, maglede vi officerer, og vi da nogle af 4. kompagni, der fulgte en flink løjtnant, som vistnok fremhævede nogle af os. Vi maatte retirere for overmagten og havde næsten daglig fægtninger med dem. ”I dag maa ingen vige..” Vi sloges bl. a. i Blaakær skov, Dons Mølle og ved Vejle, hvor vi næsten var omringede. Vi blev ved at rykke tilbage helt op over Mols til Helgenæs. Den 30. juni kom vi omborg paa dampskibet ”Karoline Amalie” og kom i land ved Bogense. Den 4. juli rejste vi videre og kom om morgenen den 5. juli til Fredericia, som blev haardt bombarderet næsten hele dagen. Om natten kl. 1 stillede vi til udrykning; der var strøet halm paa gaden, og alt var blikstille. General Rye red foran fronten og talte til os: ”I dag maa ingen vige”. Vi marcherede da ud til højre ved stranden, og vi maatte i hurtigt løb straks storme Trelde skansen, hvor vi to gange maatte tilbage. Saa kom kaptajn Markussens batteri til at beskyde Blokhuset, da vi 3. gang kom frem, maatte de overgive sig. 4 officerer og 200 mand kom da ud af skansen som fanger. Vores bataillon havde et stort mandtab, deriblandt nogle af vore bedste officerer samt vor kære general, som vi elskede saa højt. Den 8. juli var vor bataillon til dødsparade, hvor 25 officerer blev baaret i kister. Der blev holdt en smuk ligtale i kirken af feltpræst Bojesen og ved graven af feltpræst Hertel. Derefter rejste vi til Fyn, hvor vi den 13. juli afleverede vor røde mundering og fik vaabenfrakker. Den 16. juli havde vi revy for general Bülov på Melby mark, og den 19. juli rejste vi til Fredericia igen, og den 20. juli udbetalte vi en dags lønning til en mindestøtte for general Rye. Fra den dag af var der en slags våbenhvile, og vi skiftedes til at ligge i Fredericia og i Vissenbjerg sogn paa Fyn til den 28. august, da vi havde rastdag. Hæderstegn til de saarede Den 29. juli stillede hele bataillonen for oberstløjtnant Bengson i vagtparademæssig paaklædning for at stemme om uddeling af hæderstegn, og vi enedes om at stemme paa saarede. Dagen efter var vi paa arbejde ved palisaderne i Fredericia, og den 5. september blev vi permitterede. Jeg blev atter indkaldt den 18. maj 1850 og laa i Fredericia, indtil vi rejste i felten. Vi rejste fra Fredericia den 15. juli og den 24. juli havde vi paa en rekognoscering en bataille med tyskere ved Solbro, men de trak sig tilbage. Den 25. kom vi atter frem og kunne sikkert have udrettet noget, blot vi havde faaet lov til at komme frem. Vi havde dem rigtig godt paa fart ved Solbro og vore batailloner ved 3. brigade havde ingen videre tab lidt og kunne sikkert have bidraget meget til en større sejr. Men da ordren kom, maatte vi tilbage. Vi kom da til arméen ved Slesvig, og hele brigaden laa deromkring i nogle dage til først i august. Da indtog 7. bataillon Frederiksstad, 4. reserve bataillon Tønning og 6. linie bataillon Husum, hvor vor kaptajn, grev Ahlefeldt Laurvig, blev kommendant. Vi blev da ved at ligge der omkring, til der blev en slags vaabenhvile. Jeg var en tid kommanderet over paa øerne Nordstrand og Pelworm. Jeg kom til Husum igen, hvor jeg ofte var til dødsparade. Der blev ført mange saarede og døde civile tyskere og danskere fra Frederiksstads bombardement. Vorherre var dansksindet Det værste, vi var udsat for i 1850, var vagterne ved dag og nat i den store mose ved Vinnert og Højdam, hvor vandet var opstemt, og vi gik flere gange om natten med støvlerne fulde af vand. Det var en mild vinter, og det frøs sjældent. Tyskerne sagde, Vorherre var dansksindet, for der var jo ikke is, som de kunne komme over til os paa. Den 28. januar 1851 blev der oplæst en proklamation og tak til os baade fra kongen og vor divisions-general Moltke. Den 3. februar rejste vi fra Vinnert til Husum, og den 5. februar sejlede vi fra Flensborg mod Korsør. Den 10. februar blev vi permitteret. Mads Pedersen drog nu til sit hjem i Boring. Krigens oplevelser stod klart for ham til hans sidste leveaar, og erindringerne om hans gamle soldaterkammerater var for ham de kæreste minder. Han overtog forældrenes gamle gaard i 1853 og giftede sig med Else Margrethe Høj. Faderen og moderen blev paa gaarden, til de døde henholdsvis i 1874 og 1878. Der var 7 børn i ægteskabet. Hædret med dannebrogskorset Om Mads Pedersen kan for øvrigt siges, at han var en god kristen mand, og som eksempel herpaa kan nævnes, at ved guldbrylluppet den 7. juli 1903 var hele familien til alters i Hvirring kirke. Guldbryllupsfesten blev holdt i to telte med over 300 gæster, og der blev skænket store gaver fra hele kommunen samt lykønskning fra krigsminister Madsen. Mads Pedersen beklædte en lang række tillidsposter. Han var saaledes i 18 aar medlem af Hvirring-Hornborg sogneraad, de 3 aar som formand, 3 aar i skolekommisionen, 12 aar kommunerevisor, 3 aar hegnsynsformand, 15 aar jordboniteringsformand for Nim herred, 27 aar i bestyrelsen for de fattiges kasse. Desuden var han i menighedsraadet samt kommunejord-boniteringsmand. - Under krigen 1864 gjorde han som næstformand i sogneraadet et stort stykke arbejde, som beboerne belønnede ham med en smuk erindringsgave. Da hædersgaven i 1898 uddeltes til de gamle krigere, var det ham en stor skuffelse, at mange der aldrig havde set en tysker, fik hædersgaven, mens mange, der havde været med fra den første dag, blev afvist, fordi de ikke ligefrem trængte til hjælp. Inden sin død den 11. december 1908 oplevede Mads Pedersen at modtage dannebrogskorset i Viborg af kongens egen haand, hvilket var ham en stor oplevelse og glæde.   Kilde: Mildred Pedersen, f. Madsen i 1894 på Gl. Vestergaard i Boring, har sammen med oldebarnet Bodil Korshøj, f. Pedersen fra Herning, velvilligt udlånt Mads Pedersens dagbogsoptegnelser til os (red: Boringbogen), som grundlag for avisartiklerne i Horsens & Vejle Amts Folkeblad, 26.02.1970.

Opdat. 25.08.2014. Boring  8763 Rask Mølle   Adresseregister » Søg dit emne i et af de  105 matrikler. Dette register indeholder Links til alle afsnit.   Maxiregister » Personnavne. Alle ejere af matrikler, ejendomme, huse og gårde er med i dette register.   Oversigtsregister » Husnumre, skødenumre  og matrikelnumre, m.m.;  gårdnavne og husnavne - er med i dette register.   Nyheder » De nye opdateringer vil være at finde på nyheds-siden! Har du positiv kildekritik eller en meddelelse om fejl på siden - send en mail til mig!     Om os » Forfatterens idegrundlag, og formål med at lave websiden.     Kontakt » Har du en interessant beretning om egnen!  Vil du fortælle om din slægt og dine forfædre, el. andet der kan have interesse for os alle - send en mail til mig!               Landsbysamfund » Aktuelle læserbreve: 40 svære år for landsbyerne. Deltag i debatten! Send en mail til os!      Priv. bidrag & legater » Websiden 'boringby.com', har behov for velvillige bidrag, hvis websiden om Boring skal opretholdes på en server på Nettet. Læs mere:   Gæstebog » Har du lyst til at skrive en kommentar til indholdet af denne hjemmeside, så er du hjertelig velkommen!     Bemærk: Er der persondata, som du mener skal personaliseres? Skriv en kommentar i en mail!   Jeg kan ikke påtage mig et juridisk ansvar for oplysninger der fremkommer i Boring-bogen,  - ligeledes på denne webside!