|
|
De gode gl. dage - i Rask Mølle - & på Kalhavevej.
| Rask Mølle Borgerband Læs her!
Møllevejen i Rask Mølle o. 1900-10. På billedet ses Hovedgaden i Rask Mølle; gaden blev i beg. af 1900-årene kaldt Møllevejen! Midt i billedet, ses én af egnens mælkekuske, han kører med sit hesteforspand & stivvogn med mælke-transportspande til og fra Mejeriet i Rask Mølle. På billedet ses mælkekusken & hans hjælper på tilbagevejen fra Mejeriet med returmælk til landmændene ude på gårde og ejendomme. På billedet kører hestevognen på Mejerivej, og drejer ud på Møllevejen, hvor fotograf Peder Madsen i Rask Mølle, har taget dette lokalhistorisk værdifulde billede af mælkekusken & stuehuset fra den gl. Møllegård v. Hovedgaden i Rask Mølle, o. år 1900-10.
På billedet, forrest, ses: Møllevejen i Rask Mølle, med det smukke hvide hus, Elmely, til venstre. Til højre, forrest, ses: Bakkehuset, også kaldet Abehuset, fordi ejeren bar en abe på skulderen! Huset, der ses bag hestevognen og mælkekusken, er fra 1875, det er stuehuset fraden gl.Møllegård i Rask Mølle; det gl. stuehus blev senere solgt til anlægsgartner Ejnar Andersen, & hustru Marie Andersen; parret drev deres gartnerforretning i Rask Mølle i flere årtier; Marie Andersen indrettede gartnerbutik i lokalet ud mod Hovedgaden, samt lagerlokale til frugt og grønt ude i baglokalet; Marie & Ejnar Andersen og deres børn havde deres værelser og private bolig i husets øvrige rum. Senere blev den gl. historiske bygning fra 1875, stuehuset fra den gl. Møllegård, købt af damefrisør Diana Astrup, f. Andersen, hun havde tidligere trådt sine barnesko i Rask Mølle, (hendes mor og far boede i parcelhuset på Hybenvej 7 i Rask Mølle). Det var i 1980´ og 1990´erne at Peter Astrup & hustru Diana Astrup ejede huset; og hvor Diana Astrup drev frisørsalonen: ”Krøltoppen”, i den tidligere gartnerbutik. Kildefoto: Mildred Pedersens fotoalbum; udlånt af barnebarnet Bodil Korshøj, i Herning, f, Pedersen i Boring. Kildeoplysninger: Lokalhistorisk Arkiv i Rask Mølle.
Mølledammen ved Rask Møllegård i Rask Mølle. Foto ca. 1895
På billedet ser man Mølledammen i Rask Mølle, med ”Rask Møllegård” på den nordlige bred, sammen m. andre gårde i den nye stationby: Rask Mølle. Den nyb. stationsbygning & banenlinien var anlagt kun 50-75 meter vest for ”Møllegården”, som ses på billedet! Rask Mølle blev stationsby 1.12.1891.
På Mølledammens sydlige bred, ser man to småpiger, der er sendt ud med brød & varm kaffe til deres far, der arbejder i skoven med at hugge brænde; hvis pigerne derfra kiggede ind mellem træerne, kunne de se Møllehuset, Vandmøllen & Savværket på Mølletoften - på den anden side af Mølledammen.
Møllegården & Vandmøllen på Mølletoften i Rask Mølle: Den første selvejer af Møllegården i Rask Mølle, var gårdejer Jens Andersen fra Flemming Nørregård, han købte Rask Møllegård på Mølletoften m. tilhørende vandmølle i 1885, samtidig med købet af den store vindmølle & mølleriet på Møllersminde i 1885.
Møller Jens Andersen var oldefar til Ole Nørregaard, (bankassistent & senere filialchef i Horsens Bank, Rask Mølle afdeling i 1960´erne). Ole Nørgaard Andersen fortæller, at hans oldefar, gmd. Jens Andersen solgte sin gård, Flemming Nørregård i 1884; hvorefter han købte Møllegården i Rask Mølle med tilhørende vand- & * vindmølle i 1885! Kilde: Rask Mølle bys historie: uddrag fra lysbilledtekst 1.
Kildefoto: MildredPedersens fotoalbum; udlånt af Bodil Korshøj, f. Pedersen i Boring; gift & bosat i Herning,
Vandmøllen på Mølletoften i Rask Mølle, ca. 1897.
Vandmøllens udvekslingshjul blev brugt som motorkraft i savskæreriet, når landmænd og skovejere fra omegnen kom kørede til savværket med heste & stivvogn for at få træ-stammer savet til planker, brædder eller stolper på savværket. Billedet er taget, omkring 1897; 10 år senere nedbrændte Møllen og Møllehuset ved en voldsom ildebrand på Mølletoften i 1907.
Personerne på billedet: Kusken hedder Jens Peter Møller Pedersen, født i 1869 på Boring mark; gift i 1898 i Åle kirke m. Jensine Marie Jacobsen. I 1905 byggede Jens P. Møller & hustru Marie, en ejend. v. Gudenåen i Egeballe, matr. 1E, Raskvej 31; (pacellen er udstykket fra Rask Hovedgård i 1904-05). Bag hestevognen til højre, ses en mand m. kasket, det er: Mads Peter Møller Lange, født i 1854 på Boring mark; gift i 1886 i Hvirring kirke med Dorthea Marie Eriksen fra Honum. Mads Peter Møller Lange & hustru Dorthea, overtog i 1888, Mads´ forældres ejendom, Matr. 29b, 29c, 29e, Kalhavevej 19, på Boring mark; parret drev ejendommen i en årrække, indtil 1924.
Kildefoto: Mildred Pedersens fortoalbum; udlånt af Bodil Korshøj, f. Pedersen i Boring; gift & bosat i Herning.
Vinterstemning på Kalhavevej i Rask Mølle. Foto ca. 1915. På billedet ses fire søde piger, der kælker på den sneklædte Kalhavevej.
På billedet ser man Kalhavevej med huse i højre side af vejen (ulige husnumre). På venstre side (på vestlige side) af Kalhavevej, er der hovedsagelig tomme byggegrunde. Vi kan se at rutebilejer Villy Lange´s Hus endnu ikke er bygget i 1915. I Villy Langes bog: ”Tre gerationer med busser”, Langes Busser, kan man læse, at Ketty & Villy Møller Langes Hus, Hovedgaden 48, blev opført i 1927. På dette tidspunkt i 1915, lå der kun få huse på den vestlige side af Kalhavevej, det var ”Valdemars Hus”, Kalhavevej 6, opført o. år 1800; og ejend. Kalhavevej 16, opført 1896. På den anden side af (T-krydset), ved Kalhavevejens udmunding i Hovedgaden ser man: ”Hans Pedersens gård”, Hovedgaden 33; (Hans P.´s hvidkalkede gård blev nyopført i 1913). På billedet ses husene (nede fra Hovedgaden og opad) på den østlige side af Kalhavevej: Det første hus på hjørnet af Kalhavevej & Hovedgaden er: ”Dyrlægens Hus”, matr. 11æ, Hovedgaden 50; der nuv. 2013, ejes af Trine Sund Johansen & Bo Johansen, BTJ Byg Aps.. På billedet ses derefter: ”Laura Mortensen´ Hus”, matr. 11h, Kalhavevej 3. Nuv. ejere er: Ayoe Nybo Madsen. På billedet ses derefter : huset, Kalhavevej 5, matr. 11o. Nuv. ejer er Tine Ør. På billedet ses derefter: huset, Kalhavevej 7, matr. 11i. Nuv. ejer er Kim Henrik Nygaard. På foto ses forreste hus: Kalhavevej 9, matr. 11k. Nuv. ejer 2013 er Charlotte & Jack Jensen.
Kildefoto: Mildred Pedersens fotoalbum, udlånt af barnebarnet Bodil Korshøj, Herning; f. i Boring
|
Opdateret 23.07.2017. Boring 8763 Rask Mølle
Adresseregister » 105 matrikler. Dette register indeholder Links til alle afsnit.
Maxiregister » af matrikler, ejendomme, huse og gårde er med i dette register.
Oversigtsregister » og matrikelnumre, m.m.; gårdnavne og husnavne - er med i dette register.
Nyheder » Har du positiv kildekritik eller en meddelelse om fejl på siden - send en mail til mig!
Forfatterens idegrundlag, og formål med at lave websiden.
Har du en interessant beretning om egnen! Vil du fortælle om din slægt og dine forfædre, el. andet der kan have interesse for os alle - send en mail til mig!
Aktuelle læserbreve: 40 svære år for landsbyerne.Deltag i debatten! Send en mail til os!
Websiden 'boringby.com', har behov for velvillige bidrag, hvis websiden om Boring skal opretholdes på en server på Nettet. Læs mere:
Har du lyst til at skrive en kommentar til indholdet af denne hjemmeside, så er du hjertelig velkommen!
Parti fra Hovedgaden med Købmandshandel; sen. Brugsforening, sen. Bager; sen. Pizzaria. Se side 226,
Hovedgaden 1, fotograf Peder Madsens hus, 1895. Hovedgaden 10, smed H.P.; Hovedgaden 14, Ritza B. Se page 6.
Møllevejen (sen. Hovedgaden) i Rask Mølle ,1900; Møllegården ca. 1895; og Vandmøllen i Rask Mølle; Børn der kælker på Kalhavevej, ca. 1915. Side 232, denne side.
Fest 1958. Gartner Ejnar Andersen, Marie, og datter Kirsten Andersen. Se page 7.
Fest 1958. Mekniker Vagn Munkholm og hustru Edith. Se page 8,
Fotograf P. Madsens hus på Hovedgaden 1, 1918. Se page 9, |