www.boringby.com

B

 Forsiden

  Til Billeder afsnit 39 

 Links

 Gæstebog

 Om os

  Kontakt

 

 

 Nyheder

  Skolefoto

Dilletant i Boring

Gymnastikfoto 

 Boringholm

 Boring kirkebanke 

 

Afsnit 39 -  Boring 23  - Boring by.

 

 

Boring Højgård beliggende v. foden af Boring kirkebanke. Foto fra 1934.

 

Den nyopførte gård,  Boring Højgård, ses en sommerdag i 1934; gårdejeren og tjenestekarlen står afventende ved "kornhejsen", mens høstfolkene er kørt ud på marken efter endnu et læs med kornneg til at sætte i hejsen hjemme ved gården!

 

Billedet er taget efter ildebranden på Boring Højgaard, hvor lynnedslag antændte stråtaget på ét af de gl. bindingsværks-bygninger, hvorefter de tre udlænger nedbrændte til grunden. Efter genopførelsen af gårdens stald- og avlsbygninger i sommeren 1933 - blev der lagt fast tag på alle udbygninger. Et billede fra Boring Højgård i 1930 viser, at der p.d.t. var grå cementtagsten på stuehusets tag.  

.

Foto fra 1934, her ses den genopbyggede Boring Højgård, der ligger for foden af Boring Kirkehøj/ el. Boring Kirkebanke. Bemærk, at der i 1930´erne stod fire elmetræer på Kirkehøjen; træerne er desværre bukket under for den landsdækkende elmetræssyge i 1980´erne. Beboerne i Boring ville i 1990´erne plante 3 nye træer på Kirkehøjen; men naturfredningsnævnet vil IKKE tillade plantning af tre nye elmetræer på Højen.

 

 

Boring kirkehøj blev fredet i 1949 på initiativ af gdr. Karl Bech, Boring Højgård, og hustru Ragnhild Due Bech, der i samarbejde med anlægsgartner Ejnar Andersen i Rask Mølle, tog initiativet til  fredning af "Boring Kirkebanke", og at der i 1961 rejstes en natursten på kirkebanken - på stedet hvor Boring kirke lå, indtil 1536. Inskriptionen lyder: "Her lå Boring kirke til år 1536. Fredet 1949".

 

 

Det nye stuehus på Boring Højgård blev opført i 1913, af gdr. Jens Therkelsen & hustru Ane Marie, f. Jensen.

Barnebarnet Gerda Skibsted, Egebjerg, fortæller interessante detaljer fra sin mors barndomstid i Boring; bl.a. at da det nye stuehus blev bygget på Boring Højgård boede familien Therkelsen (d.v.s. Ane og Jens Therkelsen, hendes mor, Astrid, f. 1908; & morbrødrene: Alfred, f. 1904, Ejnar, 1903; Viggo, f. 1901; Kristen, f. 1900, og Therkel, f. 1899; de boede alle i Boring Forsamlingshus! Morfaderen Jens Therkelsen havde lejet forsamlingshuset i nogle måneder i 1913, mens byggeriet stod på!

 

 Kildefoto: barnebarnet Gerda Skibsted, f. Lund; bosat i Egebjerg, nuv. 2017.

 

 

 

 

Boring Højgård beliggende v. foden af Boring kirkebanke. Foto fra 1934.

Gdr. Jens Therkelsen og sønnen Therkel kører med hesteforspand og stivvogn.

 

Jens Therkelsen er født 28.02.1860 på Boring Højgård, (død: 11.05.1946 på sygehuset i Horsens), han er søn af gdr. Terkel Hansen, Boring Højgård, og hustru Kirsten Marie, f. Jensen.

Jens Therkelsen overtog Boring Højgård efter faderen; han ejede gården i årene fra 19.07.1894, indtil den 7.7.1933.

 

Gdr. Jens Therkelsen blev gift i Tørring kirke, den 27.10.1897 med Ane Marie Jensen fra Ølholm, hun var datter af Christen Jensen, husmand i Tørring Fælled, og hustru Mette Kristensen.

 

Ane Marie og Jensen Therkelsens børn:

1. Therkel Therkelsen, født 16.03.1899 i Boring; 2. Kristen Therkelsen, født 1.04.1900 i Boring; 3. Viggo Therkelsen, født 16.02.1901 i Boring;  4. Ejnar Therkelsen, født 27.01.1903 i Boring; 5. Alfred Therkelsen, født 16.12.1904 i Boring; 6. Astrid Therkelsen, født 12.09.1908 i Boring.

 

På billedet ses fra venstre: Therkel Therkelsen tager sig en snak med faderen, gdr. Jens Therkelsen på Boring Højgård, mens han støtter sig til en arbejdsgreb! Hestene afventer hans ordre om at sætte i gang og køre den fuldt lastede hestevogn ud på marken, hvor indholdet skal læsses af i dynger rundt på marken. Bagefter skal indholdet fra gødningsdyngerne spredes ud på marken, så det er klar til nedpløjning, og dermed være værdifuld gødning til de kommende afgrøder.

 

 

Therkel Therkelsen er født 16.03.1899 i Boring; udd. landmand, han var tjenestekarl hjemme hos forældrene på Boring Højgård i 1920´erne; og tjenestekarl i Rask Mølle, 1934. Therkel Therkelsen er viet i Hornborg kirke 24.05.1935, til Astrid Kirstine Mortensen fra Hornborg. Parrets datter.: Ruth Therkelsen, f. 20.12.1939, død 24.12.1939 i Hvirring sogn.

 

Kilde: Gerda Skibsted, f. Lund; Egebjerg, 2017.    

 

 

 

Børge Therkelsen besøger farmor og farfar på Boring Højgård, 1930.

 

Børge Therkelsen er født 25.07.1925 i Bjødstrup, Elling sogn; han er søn af gdr. Kristen Therkelsen i Bjødstrup, & hustru Agnes Nielsen fra "Skovgård" i Boring skov, Hvirring s..

 

Børges far: Kristen Therkelsen, var født 1.04.1900 på Boring Højgård; (af forældre: Jens Therkelsen, gdr. på Boring Højgård, og hustru Ane Marie, f. Jensen); Børges mor, Agnes Nielsen, var født den 16.07.1902 i Boring skov, af forældre: (Mikael Nielsen, gdr. på "Boring Skovgård" i Boring skov, og hustru Laurine Nielsen), Børges forældre, gdr. Kristen Therkelsen, og Agnes Nielsen drev en gård i Bjødstrup, Elling sogn, hvor Børge blev født i 1925; søster Inga Therkelsen, blev født 3.03.1928.

 

Børge Therkelsen (6 år gl.) har lånt farfar Jens Therkelsens stok,

mens han leger med gårdshunden på Boring Højgård. Foto ca. 1930.

 

 

Børge Therkelsen blev udd. kontrolassistent og landmand; han købte en gård på sin fødeegn i Bjødstrup, Elling sogn. Børges husholderske og forlovede Else Anne Sørensen fik i deres 20-årige samliv 2 døtre: Inger Sørensen, f. 1.08.1954 i Bjødstrup; Gerda Sørensen, f. 26.08.1955 i Trebjerre, Hvirring sogn.

Gdr. Børge Therkelsen drev gården i Trebjerre i årene fra 1955-2005.

 

Børge Therkelsen blev gift den 5.01.1980 på Vejle Rådhus, med Lea Tolentino, f. 22.12.1960 i Piddig, Fillipinerne. Parrets søn: Michael Therkelsen er født den 25.05.1985 i Trebjerre, Hvirring sogn.

 Året 2005: Børge Therkelsen & hustru Lea, køber/ flytter til en andelslejlighed på Kornelvej 2C, i Rask Mølle.

 

Kildefoto: Gerda Skibsted, f. Lund, bosat i Egebjerg.

Kildeoplysninger: fhv. gdr. Børge Therkelsen & hustru Lea.

 

 

Børge Therkelsen og hans forældre Kristen og Agnes Therkelsen

er fotograferet s. m. den nære familie på Boring Højgård ca. 1928.

 

På Boring Højgård mødtes Ane og Jens Therkelsens børn & svigerbørn,

når de hver især holdt nogle dages sommerferie hjemme på gården i Boring.

På foto ses familien foran ét af gårdens gl. bindingsværksbygninger fra 1600-tallet.

 

 

På billedet ses fra v.: 1. sønnen Ejnar Therkelsen, (han holder gården foxterrier i armene); 2. svigerdatter, Anna Kristine, (g. m.Viggo Therkelsen, bagermester i Aalborg); 3. søn, Therkel Therkelsen, landmand; 4.-5. svigerdatter, Agnes Nielsen fra "Skovgård" i Boring skov, hun står s. m. sin og Kristen Therkelsens søn, Børge Therkelsen (4 år). Bagerst: 1. datter, Astrid Therkelsen, (forlovet med Sejer Lund, fra Kalhavevej 37, Hornborg sogn); 2. Ane Marie Therkelsen, gårdmandskone på Boring Højgård, (g. m. gdr. Jens Therkelsen, Boring); 3. søn Kristen Therkelsen, gdr. i Bjødstrup, Elling sogn, (g. m. Agnes Nielsen).

 

 

Kilde: Gerda Skibsted, f. Lund; Egebjerg, 2017. 

 

 

 

   

Opdateret.

 1.10.2017.

.

Boring 

8763 Rask Mølle

 

Adresseregister »
Søg dit emne i nogle af de 105 matrikler. Dette

register indeholder Links

til alle afsnit.

 

Maxiregister »
Personnavne. Alle ejere af matrikler, huse, ejendomme,

gårde er med i dette register.

 

Oversigtsregister »
Husnumre, skødenumre 

og matrikelnumre, m.m.; 

gårdnavne og husnavne

- er med i dette register.

 

Nyheder »

Om os »

 

Kontakt »

 

 

Priv. bidrag & legater »

Websiden 'boringby.com', har behov for velvillige bidrag, hvis websiden om Boring skal opretholdes på en server på Nettet. Læs mere:

 

 

 

 

Bemærk: Er der persondata, som du mener skal personaliseres? Skriv en kommentar i en mail!  

Jeg kan ikke påtage mig et juridisk ansvar for oplysninger der fremkommer i Boring-bogen,  - ligeledes på denne webside!

 

 

 

 

Festbillede2010s174 »

Rosa Bech´s 70 års fødselsdagsfest.

Se side 174.

 

Svend&Rosa1962 »

Bryllupsbillede af Svend & Rosa, den 19.05.1962.

Se side 186.

 

 

 

JensTherkelsen_1922

Sølvbryllupsbillede af fam.

Ane & Jens Therkelsen & deres børn, 1922.

Gdr. Terkel Hansen & 1. hustru Kirsten Jensen, Boring Højgård, og søn Christen.

Se side 241

Lynbrand_1934 »

Gdr. Jens Therkelsen genopbygger Boring Højgård i 1934. Børn og svigerbørn på besøg i Boring, 1930.

Børge Therkelsen (6 år. gl.), besøger farfar og farmor i Boring, 1930.

Se side 243.

 

 

EjnarTherkelsen_1945 »

Børn & svigerbørn i

Therkelsen-familien,

på Boring Højgård, 1930.

Ejnar & Estrids bryllup m. forl. Jørgen Jensen Klejst, 1945.

Se side 244.

 

 

AstridTherkelsen »

Gdr. i Boring, Ane & Jens Therkelsens datter: Astrid, fejrer guldbryllup med Sejer Lund,1982, og deres datter: Gerda Lund bliver gift med Gdr. Gunnar Skibsted, 1957.

Se side 245.

 

ViggoTh_Anna_fam » Viggo Th. & hustru Anna Kristine blev gift 1929; parrets børn: Margit, f. 1931; Ruth, f. 1933, og Bent, f. 1938. Viggo Th.s bageri & bagerforretning  Valdemarsgade 31, og sen. i Valdemarsgade 8, Aalborg.

Se side 246.

 

 

Dronning Margrethe den I. boede ofte på 'Boringholm'

på Boring sø - fra 1388-1412.

Boring By og Omegn - igennem tiderne!