www.boringby.com

M

 Forsiden

  Billeder 

 Links

 Gæstebog

 Om os

  Kontakt

 

 

 Nyheder

  Skolefoto

Dilletant i Boring

Gymnastikfoto 

 Boringholm

 Boring kirkebanke 

 

 

Afsnit 75 -  Raskvej 52 (-54)  - Rask skov.

 

 

2011. Skæftemagerfabrik: S. & L. produktion ApS., 1994 -

 

 Tømrervirksomhed: Rask Skov Savværk, 1960 - 1985.

 

 1.ste Savværk: Martins Savværk, ca. 1920 - 1960. 

 

 

Rask Teglværk, ca. 1880-1910. Foto ca. 1900.

På billedet ses Rask Teglværk, med opsynsmand Jens Peder Jokumsen (Jokum), der kører med sit studeforspand ved skoven, hvor virksomheden Rask Skov Savværk senere kom til at ligge. Jokum arbejdede i mange år på herregården Rask. Han skal her i gang med at køre teglsten fra herregårdens eget teglværk. 

Kilde: Rask Mølle Årskalender 1981.

 

Foto: Peder Madsen Rask Mølle.

Peder Jokumsen med sit studeforspand ved Rask Teglværk. 

 

Opsynsmand Jens Peder Jokumsen boede med sin familie i det nærliggende Teglværkshus i Rask skov.  Familien var på venskabelig fod med herskabet på herregården Rask, og således stod godsejerparret Christiansen og Frøken Christiansen fadder til Jokumsens lille datter i 1863.

 

Kilde: kirkebogen for Hvirring sogn, 1863.

 

Hjælp os med af finde billeder af personer, huset eller virksomheden, Raskvej 52 (- 54).

 

Afsnit 75

Raskvej 52-54

Rask skov

 

 

Boring 

8763 Rask Mølle

 

Adresseregister »
Søg dit emne i nogle af de 105 matrikler. Dette

register indeholder Links

til alle afsnit.

 

Maxiregister »
Personnavne. Alle ejere af matrikler, huse, ejendomme,

gårde er med i dette register.

 

Oversigtsregister »
Husnumre, skødenumre 

og matrikelnumre, m.m.; 

gårdnavne og husnavne

- er med i dette register.

 

Nyheder »
Opdateringer på websiden!

 

Om os »

Forfatterens idegrundlag, og formål med at lave websiden.

 

Kontakt »

Har du en sandfærdig historie - eller fotos fra Boring-egnen, da send det i en mail til mig.

 

 

Priv. bidrag & legater »

Websiden 'boringby.com', har behov for velvillige bidrag, hvis websiden om Boring skal opretholdes på en server på Nettet. Læs mere:

 

 

Bemærk: Er der persondata, som du mener skal personaliseres? Skriv en kommentar i en mail!  

Jeg kan ikke påtage mig et juridisk ansvar for oplysninger der fremkommer i Boring-bogen,  - ligeledes på denne webside!

 

 

Hjælp os med at finde et fotobilleder fra Raskvej 52-54.

Dronning Margrethe den I. boede ofte på 'Boringholm'

på Boring sø - fra 1388-1412.

Boring By og Omegn - igennem tiderne!

Rask

Skov



Skæftemagerens hus’

 

Byggeår: 1960/1961 (Tidl. Rask Skov Savværk m. privatbolig)

 

Byggeår: ca. 1967(Privatbolig)

Husets historie


Nuværende ejere:


I.

Hanne M. Nielsen A/S

Købt: 1995/1996

Solgt:


Ejere:

Jørgen Bernt Nielsen, skæftemager.

Søn af:

Født:

Gift m.: Hanne M. Nielsen,

Børn:

Ejere:

Hanne M. Nielsen, plejehjemsassistent.

Dtr. af:

Født:



Skøde:

Jørgen Bernt Nielsenog hustru Hanne M. Nielsen, købte bygningerne Rask Skov Savværk ned tilhørende privatbolig, huset, Raskvej 52, matr. 1a m.fl. fra Rask 1995/96. (Skøde: N 600).

Ejer:

Kontorbygningen og privatbolig ejes af Hanne M. Nielsen A/S.


II..

Jørgen Bernt Nielsen og Hanne M. Nielsen

Købt: ca. 1990

Solgt: 1995/96


Ejere:

Jørgen Bernt Nielsen, skæftemager.

Søn af:

Født:

Gift m.: Hanne M. Nielsen,


Ejere:

Hanne M. Nielsen, plejehjemsassistent.

Dtr. af:

Født:

Parrets børn:



Skøde:

Jørgen Bernt Nielsenog hustru Hanne M. Nielsen, købte bygningerne Rask Skov Savværk ned tilhørende privatbolig, huset, Raskvej 52, matr. 1a m.fl. fra Rask ca. 1990. (Skøde: N 600).


1994

Skæfte-fabrikation starter på Raskvej:

11.08.1994. Vilkår for tilladelse til produktion af rifler og riffelskæfter vedr. 1s. (Påtegning på Skøde: N 600).


1994

Jørgen Bernt Nielsen bruger nogle af bygningerne til sin

S & L Produktion Aps. Han er manden bag danmarks eneste tilbageværende riffelfabrik, som bl.a. producerer de berømte jagtrifler, Schultz og Larsen, der tidligere blev produceret i Otterup på Fyn.

1998

Firmaet PE Porte Aps. v. H. Madsen, matr. 1Df, 1a Raskvej 56, bruger omkring 1300 kvm af fabriksbygningerne til produktion af deres varer.


1998

Fabriks- og værkstedsbygninger, Raskvej 52, 54 og 56, der indtil 1988 rummede Rask Skov Savværk. Det samlede bygningsareal er ca. 4600 kvm, fordelt på 11 bygninger, inkl. to beboelsesejendomme.


1

Bygning 1: er en del af det forhenværende savværk, 1280 m².


2

    Bygning 2: er hovedindustribygningen, er opført i to etager a 552 m². Bygget i 1992.

3

 

Bygning 3: industribygning, 831 m², er bygget i én etage og med built-up tag. Ydervæggene er hovedsagelig bygget i andet materiale end mursten. Opført i 1970, og med en ombygning i 1972.


4

Bygning 4: Virksomhedens kontorfaciliteter, 148 m². Bygningen er opført i 1970, og ombygget i 1972. Ydervæggene er bygget i letbeton og er built-up tagdækning.

5

Bygning 5: udhus og garage til Savværkshuset, 36 .m². Opført 1925.


6

Bygning 6, Raskvej 54: Bygningen er en industribygning, 544 m², er opført i 1975 og med built-up tag.


7

Bygning 7: Fabrik-/værkstedsbygning, 648 m², opført i 1964, og med tagpap. Ydervæggene er hovedsagelig af andet materiale end mursten, letbeton og plader af fibercement.


8

Bygning 8: Fyrrum/spånsilo, 58 m², er opført i 1964, ombygget i 1972 med tagpap, og med taghældning. Ydervægge i hovedsagelig andet materiale end mursten, letbeton, plader af fibercement og lignende.


9

Bygning 9: Produktion/lagerbygning, 540 m², opført i 1970, og tagpaptag. Ydervægge er opført i plader af fibercement og lignende.


1998

Det gamle savværk

har ført en omtumlet tilværelse. Efter savværkets krak i 1988, flyttede firmaet H.S. Emballage ind i lokalerne for at rense gift-tønder. Der var stor ballade , fordi firmaet gik i gang med at rense tønderne, for det fik miljøgodkendelse. H:S: Emballage krakkede i foråret 1992, men tilbage på grunden stod 6500 tønder med miljøfarlige stoffer, som først var helt væk i januar 1993. Jørgen Bernt Nielsen overtog ejendommen året efter.


IV.


H.S. Emballage v. H. Madsen, Århus.


Købt: 2.06.1988


Solgt: ca. 1990


H. Madsen

Søn af:

Født:

Gift m.:


Skøde:

H.S. Emballage v. H. Madsen købte/fik skøde på det tidlige savværk i 1988.


1988

H.S. Emballage havde specialiseret sig i at af rense olietromler og beholdere med kemikalierester.


ca. 1990











Teknik & miljø:

Forurening af vandløbene v. Boring sø:

Firmaet fra Aarhus ansøgte Tørring-Uldum kommunes tekniske forvaltning om at drive virksomhed i det tidligere Rask Skov savværk på Raskvej. Firmaet havde specialiseret sig i afrensning af olietromler og beholdere m.v. Virksomhedens ledelse flyttede ind i det tidligere Rask Skov savværks bygninger kort tid senere. Arbejdet med afrensningen af de halvtomme tønder kunne høres milevidt, det værste var dog, at der tilsyneladende blev anvendt meget stærke kemikalier på stedet.

Firmaet blev politianmeldt for miljøforurening af områdets vandløb, dvs. at virksomhedens udledning af kemikalierester lå langt over det tilladte.


Kommunes tekniske forvaltning tog sagen op, gentagne gange foretog de inspektion for at kontrollere virksomheden. Der blev givet flere advarsler til de ansvarshavende, om at overholde miljøkravene til udledningen af spildevand i den nærliggende Boring søgrøft med udløb i Horsens fjord.

Alle henstillinger til virksomheden forblev nyttesløse. Beboerne i Boring og Rask Mølleområdet var meget urolige for denne miljøforurening.

Uvist af hvilken årsag lukkede virksomheden fra den ene dag til den anden. Det så ud som om folkene bag virksomheden var flygtet i huj og hast. Da kommunens folk kom på inspektion, fandt de hundredvis af olietønder og -tromler med kemikalierester og miljøskadeligt affald.

Det kostede efterfølgende vores kommune en formue at rydde op efter virksomheden!

 

IV.

Bjørn Waldmann

Købt: 04.12.1985

Solgt: 2.06.1988 (Rask Skov savværk sælges).


Ejere:

Bjørn Waldmann

Søn af:

Født:

Gift m.: Inger Waldmann

Børn:


Inger Waldmann

Dtr. af:

Født:


Skøde:

Bjørn Waldmann købte / får endeligt skøde på Rask Skov Savværk, Raskvej 52, matr. 1a m.fl., fra Helga og Hans Kristensen, den 8.12.1985. (Skøde: Q 623).


Salg:


 

Sølvskat

i kirken:

Den 02.06.1988. Rask Skov savværk sælges.

 


Kronprins Frederiks Erindringsmønt i sølv blev lagt under gulvet i Hvirring kirke 1987.

I en telefonsamtale den 22.03.2012 fortæller fhv. direktør for Rask Skov Savværk A/S, Bjørn Waldmann, Gilleleje; at Rask Skov Savværks tømrerafdeling i 1986-87 havde den store ære, at restaurere Hvirring kirkes indre - ved bl.a. at lægge nyt plankegulv af Douglasfyr i kirken.

Bjørn Waldmann fortæller, at det var Benno Kristensen, der var bygningskonstruktør på projektet. Nogle af tømrerafdelingens mest erfarne snedker/tømrersvende blev sat på opgaven m. restaurering af Hvirring kirke, bl.a. Svend Erik Hansen, Rask Mølle. Svend Hansen har siden fortalt, at stolerækkerne og interiør blev afmærket med numre på hver enhed, inden alt blev sat til side, mens plankegulvet blev lagt i kirkerummet. Under hele arbejdsprocessen var menighedsrådet behjælpelige med at finde de rette effekter til restaureringen, såsom ottekantede munkesten, som blev fremskaffet på forunderlig vis; samtidigt var Nationalmuseets folk med inde over for at godkende materialevalget, således at kirkerummet igen kunne fremstå som i den oprindelige Hvirring kirke.


Der ligger en forunderlig historie bag ovenstående telefonsamtale med Bjørn Waldmann samt den efterfølgende beretning om restaureringen af Hvirring kirke i 1986-87.

På ”Boringbogens Arkivkontor” , Lupinvej 10 i Rask Mølle sad undertegnede denne dag, (22.03.2012), travlt optaget ved computeren, hvor skærmbilledet viste Hvirring kirkes indre, mens kirken var under restaurering for år tilbage. Jeg skulle bruge et billede af Hvirring kirke til forsiden på et nyt album til Lokalarkivet i Rask Mølle.


Bjørn Waldmann ringer netop på dette tidspunkt til mig/os for at fortælle, at han og hans hustru har læst om Rask Skov Savværk A/S på min hjemmeside: www.boringby.com. Han var ked af, at byggekrisen i slutningen af 1980´, havde gjort det ganske umuligt at køre savværket videre! Bjørn Waldmann fortalte, at han og hans kone havde været glade for tiden i Rask Mølle, hvor de boede i huset på Raskvej 52, privatboligen i forbindelse med Rask Skov Savværk. De valgte dog at flytte tilbage til Sjælland i foråret 1989, for at bosætte sig i Frederiksborg amt i Grædsted-Gilleleje kommune. Parret fik der kontakt med to meget venlige og initiativrige personer, Hanne & Jannic Petersen, der sad i repræsentantskabet for ”Alm. Brand”. Deres hjælp og støtte havde umådelig stor betydning i tiden fremover for Bjørn Waldmann og hans hustru i Gilleleje.

Hanne & Janic Petersen anmodede Bjørn Waldmann om at søge en opslået stilling i Grædsted-Gilleleje kommune. Waldmann blev antaget, for derefter at blive projektmager for 2. viceborgmester, Lars Løkke. Projektet lykkedes til fulde kan man sige, for Lars Løkke Rasmussen avancerede år for år, for derefter at blive indsat som Danmarks statsminister i 2008-11.


I telefonsamtalen denne dag, vendte Bjørn Waldmann tilbage til restaureringen af Hvirring kirke, da han kunne høre at jeg havde stor interesse for kirkens nyere historie; han fortalte om håndværkernes traditionen med at lægge en besked i muren el. under gulvet, for at bringe lykke & held til bygningen i tiden fremover.

Bjørn Waldmann fortalte om, hvordan han i Nationalbanken havde fremskaffet/købt et sæt (bestående af 6-7 stk.) af de meget aktuelle ”Kronprins Frederiks Erindringsmønter” i sølv - i anledning af kronprinsens indsættelse i Statsrådet. Denne værdifulde sølvskat placerede tømrersvendene inde under plankegulvet sammen med en besked og hilsen i året 1987! Sølvskatten blev lagt inde under gulvet et hemmeligt sted i kirken!

Det føltes forunderligt denne dag, i 2012, at jeg sad klar med et billede af Hvirring kirkes restaurering, netop som Bjørn Waldmann ringer, for at fortælle om Rask Skov Saværk A/S´s restaurering af Hvirring kirke, samt Bjørn Waldmanns beretning om sølvskatten, der er placeret under plankegulvet i kirken, 1986-87! Der er vist mere mellem himmel og jord – end vi aner! Kilde: Milrid Søndergaard.

 

V.

Hans Kristensen og Helga Kristensen.

Købt: 1960 - "Martin Pedersens Savværk" + bolig.

Købt: 12.07.1967 - (matr. 1a, 1c, 1s, 23, Rask)

Solgt: 1.11.1985


Ejere:

Hans Kristensen, tømrermester; borgmester i Tørring-Uldum kommune

Søn af: Jens Kristensen, Aale, og hustru Sarah Kristensen.

Født: d. 28.01.1927 i Aale. (Død: 29.05.1992 i Rask Mølle; 65 år gl.).

Gift m.: Helga Ellebæk Pedersen, Bredsten


Helga Ellebæk Kristensen, f. Pedersen.

Dtr. af: Ellebæk Pedersen, Bredsten, og hustru

Født:


Skøde:

Hans Kristensen købte /fik skøde på ”Martins Savværk” og privatbolig fra boet efter savværksejer Martin Pedersen, i 1960.


Skøde:

Hans Kristensen købte / fik skøde på savværket, Raskvej 52, af executor i Fru Banners bo, J. Jespersen, Kdowetz på 1a, 1c, 1s, 23, Rask, den 12.07.1967. Købspris: 12.000 Dkr.


Skøde:

Hans Kristensen købte / fik skøde på jordareal, matr. 1by og 3b, af Thomas Pallesen, landmand, Egeballe, den 08.09.1969. (Skøde: N 600).

Købspris: 4.000 Dkr.



1960-61

Nyt savværk:

Hans Kristensen byggede Rask Skov Savværk, 1960/1961.

Savværket blev straks efter opførelsen taget i brug. Privatboligen Raskvej 52, blev bygget c. 1967 i tilslutning til savværket på Raskvej.


Helga og Hans Kristensen havde tidligere (fra 1950) drevet snedker- og tømrerforretning på Hovedgaden i Rask Mølle, hvor parret ligeledes havde privatbolig i tilslutning til tømrervirksomheden i Rask Mølle.


1975

Den 24.07.1975. Bygning på lejet grund, matr.1s.

Forpagtningsklausul mellem Hans Kristensen og Rask Skov Savværk A/S for tiden 30.05.1975 til 30.05.1985.


1979

1979. Helga og Hans Kristensen ansætter Erik Rotthaus som ledende direktør for Rask Skov Savværk.


1982

Den 18.10.1982. Helga og Hans Kristensen får skøde på Rask Skov Savværks bygninger. (Skøde: Q 623).


1985

Helga og Hans Kristensen sælger Rask Skov Savværk og privatbolig, Raskvej 52, matr. 1a m.fl., til Bjørn Waldmand, den 1.11.1985. (Skøde: Q 623).



*

Helga og Hans Kristensens børn:

Benno Kristensen, f. i Rask Mølle; udd. bygningskonstruktør, musiker; g.m.: Britt Vestergaard, udd. på Kunsthåndværkerskolen i Kolding; uddannet /ansat afspændingspædagog i Horsens.

Parrets børn: 1). Thilde Josefine Kristensen, f. 1986. 2). Sarah Tessa Kristensen, f. 1988. Benno Kristensen har igennem en årrække været museumsinspektør på Hjortsvang museum ved Tørring.


*

Betty Ellebæk, f. Kristensen,i Rask Mølle; udd. kontorassistent; ansat på kommunekontoret Tørring-Uldum kommune, sen. Hedensted stor- kommune; g.m.: Hans Kjær, uddannelseskoordinator. Parret er bosat i Aale. Parrets børn:


1970










1949:




1960:


Udflytning

1964:




Privat

bolig 1967:



















Tectum:

Avisartikel i Horsens Folkeblad, 1970.

Rask Skov Savværk – et automatisk savværk.

Tømrermester og viceborgmester driver omfattende serieproduktion.


Der sker noget, hvor Hans Kristensen er med! I det offentlige liv er han kommunalbestyrelsesmedlem i Tørring-Uldum kommune – og viceborgmester – valgt på upolitisk liste i Rask Mølle med højt stemmetal. I erhvervslivet driver han tømrerforretning og savværk med bl.a. en omfattende seriefabrikation.


Hans Kristensen startede som selvstændig I 1949, da han overtog afdøde tømrer Kjærs tømrerforretning på Hovedgaden i Rask Mølle.

De var fire mand i starten, men i løbet af en halv snes år oparbejdede Hans Kristensen en tømrerforretning med 12 svende og lærlinge.

Rigtigt fart kom der i forretningen, da han i 1960 købte det gamle savværk ved Rask Skov. I begyndelsen arbejdede savværket hovedsageligt til egen tømrerforretning, men efterhånden kom der flere kunder til, og savværket måtte udvides flere gange. Den største udvidelse fandt sted I 1964, hvor tømrerforretningen flyttedes fra Hovedgaden til Raskvej 52-56.


I 1967 byggedes privatbolig ved savværket, og nu i 1970 er der opført to nye haller og en silo.

En hal på 540 m² skal bruges til sommerhus-produktion, og en hal på 650

m² rummer det nye automatiske savværk, der består af afbarkemaskine, tømmersav med to klinger til småtræ, og tømmersav med 1 klinge til stort træ, kløvsav, kantværk til kantning af brædder og transportbånd mellem det hele. Savværket betjenes af 4 mand mod før 10 ved tilsvarende maskiner. Et skab rummer automatiken – en elektrisk hukommelse, hvor en mand ved at trykke på nogle knapper kan bestemme 11 forskellige situationer, for det træ, der sendes ind i maskineriet:

Populært fortalt sendes de rå stammer ind af én luge og færdigt tømmer kommer ud af den anden, mens affaldet er knust og sendt op i den nye silo, der kan rumme 200 m² flis og 100 m² savsmuld.


Der påregnes en årsproduktion på 8000 rm flis, der bl.a. skal leveres til cellulosefabrikken i Norge med 90 rm om ugen. Det som før hovedsagelig blev brændt, indbringer nu nok til forrentning af hele anlægget!


Rask Skov Savværk har omfattende leverancer til Tectum.

Der fremstilles stalddøre og staldvinduer, svinestalds-elementer, carporte og sommerhuse. Udover denne standardiserede produktion, opskæres tømmer til Tectum, til egen tømmerforretning og til en række tømrere og tømmerhandler.

Hans Kristensen beskæftiger I dag et halvt hundrede mennesker. Tallet har været oppe på 64, men den foretagne modernisering har bragt antallet af medarbejdere en del ned. Omsætningen, der det første år var 76.000 kr., androg I 1969, 4,3 mill. kr.

Kilde: Avisartikel i Horsens Folkeblad, november 1970


Maj

1992










1973:


Aktie-

selskab:












1981

Borg-mester:







Æres-

medlem:

Nekrolog i Horsens Folkeblad, maj 1992.

Fhv. borgmester Hans Kristensen, Hybenvej, Rask Mølle, er efter længere tids alvorlig sygdom afgået ved døden på Vejle sygehus.


Hans Kristensen, der blev 65 år, var født i Åle, og han lærte tømrerfaget i Vrønding. Efter en tid som svend forpagtede han som 22-årig tømrer-forretningen i Rask Mølle, som han købte fire år senere.

En hastigt voksende forretning nødvendiggjorde i 1960 købet af savværket ved Rask skov, hvortil både forretning som privatbeboelse blev flyttet i 1964.


I 1973 realiserede Hans Kristensen én af sine kongstanker om at gøre medarbejderne direkte interesseret i virksomhedens drift.

Ved omdannelsen til aktieselskab fik medarbejderne adgang til på fordelagtige vilkår at købe aktier i selskabet.

Hårde vilkår i byggebranchen førte i 1982 til en betalingsstandsning, hvorefter det dog lykkedes at føre firmaet videre gennem en kolossal indsats af såvel Hans Kristensen som hustruen Helga Kristensen og børnene Betty og Benno. I 1985 solgtes virksomheden.

Derefter kunne Hans Kristensen hellige sig sin kommunalpolitiske karriere, der startede med, at han i 1958 indvalgtes i Hvirring-Hornborg sogneråd.

Stadig valgt på en upolitisk liste fortsatte han ved kommunesammen-lægningen i 1970 i Tørring-Uldum kommunalbestyrelse, hvor han blev viceborgmester, næstformand i økonomiudvalget og medlem af teknisk udvalg.

I 1981 overtog Hans Kristensen borgmesterposten, som han uden modkandidat genvalgtes til ved de følgende valg. I oktober 1990 tvang alvorlig sygdom ham til at søge orlov fra kommunalbestyrelsen, som han med udgangen af april 1991 endelig udtrådte af efter 33 år i kommunalpolitik.

Det var kendetegnende for Hans Kristensen hele hans liv, at man ikke behøvede skriftlige aftaler med ham. Et ord var et ord, hvilket også prægede hans indsats på det kommunale område, hvor han var en smidig forhandler.

Han havde umådelig betydning for udviklingen i sin by, hvor hans tillidshverv var mangfoldige, bl.a. som formand i i idrætsforeningen og Rask Mølle Borgerforening, hvor han var æresmedlem.

Stor medfølelse samler sig om hustruen Helga og børnene Betty og Benno. Kilde: Horsens Folkeblad, maj 1992.

1992

Hvirring

kirke:





Kærlighed:










Takkede for R.D.:








Ære og respekt:


Smuk højtidelig afsked i Hvirring kirke.

Flere hundrede personer deltog i går ved begravelsen af den tidligere borgmester i Tørring-Uldum kommune, Hans Kristensen.


Hvirring kirke dannede i går en usædvanlig smuk ramme for en højtidelig og dybfølt afsked ved begravelsen af den tidligere borgmester i Tørring-Uldum Kommune, Hans Kristensen.

I sin prædiken tog sognepræst H.J. Iversen udgangspunkt i Paulus´ første brev til den kristne menighed i Korinth og Johannes´Åbenbaring og talte her om kærlighed, som er tålmodig og som står alting igennem.

Det var, som tiden stod stille, da vi hørte om Hans Kristensens død, sagde H.J. Iversen og udtrykte derved de følelser som mange sad med ved meddelelsen. Sognepræsten kendte Hans Kristensen og fortalte blandt andet om, hvordan Hans Kristensen på grund af sit store arbejde havde modtaget sit Ridderkors af dronningen.

Ved audiensen på Christiansborg slot i 1991, havde Hans Kristensen fortalt dronning Margrethe om middelalderborgen Boringholm - der engang var ejet af Dronning Margrethe den I.! Dronningen havde elskværdigt svaret: ”Det erindrer jeg ikke; det er før min tid”!

Hans Kristensen, som døde 65 år gammel efter lang tids sygdom, var én af den slags personer, man kun kan sige godt om!


Altid andre først. Ingen skrankepaver her! Det var typiske udtalelser fra Hans Kristensen, som var en politiker, der var kendt for at stå ved sit ord. Den slags giver ære, respekt og agtelse blandt folk.

I går viste de mange fremmødte, at det huskes!

Kilde: Uddrag fra Horsens Folkeblad, den 30 maj 1992.

VI.

Martin Snedker Pedersen

Købt: ca. 1912

Solgt: 1960


Ejere:

Martin Snedker Pedersen, savværksejer. Søn af: Peder Pedersen, husm., Rask Skov,og hustru Marie Lindhart Pedersen.

Født: d. 14.01.1888 i Boring skov. Død: i februar 1960, 72 år gl.. Ugift.

Skøde:

Martin Pedersen købte / fik skøde på huset og savværksgrunden, Raskvej 52, matr. 1a m.fl., Rask, ca. 1913.


Rask Teglværk


Rask Teglværk.

Herregården Rask havde omkring århundredeskiftet 1900 eget teglværk.

Rask Teglværk”; det kan ses afmærket på gl. matrikelkort fra Boring/Rask Skov - på stedet ved Raskvej 52, der hvor Jørgen B. Nielsens privatbolig er beliggende ved det tidl. Rask Skov Savværk.


På et gammelt foto fra ca. 1910 kan man se Peder Jokumsen (Jokum) med sit stude-forspand ved skoven, hvor nu Rask Skov Savværk ligger. Jokum arbejdede i mange år på ”Rask”. Han skal her (på billedet) i gang med at køre sten fra herregårdens eget teglværk.

Kilde: Matrikelkort. Rask Mølle årskalender fra 1980-81.

Læs evt.: Jens Peter Jokumsen i Teglværkshuset på Raskvej, afsnit 78.



VII. b

Fru Eva Banner

Arveskøde:2.09.1933. (matr.1a, 1c, 1s, 23, 1b, 1r, 1bs, og 21b).

Solgt:

Solgt: 12.07.1967-(matr. 1a, 1c, 1s, 23, Rask, til HansKristensen).


Ejer:

Fru Eva Banner

Dtr. af:

Født:

Gift m.: Westenholtz på Mattrup Gods.



Baggrundshistorien:

1933. Fru Banner får arveskøde på grundarealet, matr. 1a m.fl., Rask, hvorpå Rask Skov Savværk senere bliver bygget.



Fru Eva Banner.

Den 12.01.1990. Skøde til Mattrup Gods A/S.



Fru Eva Banner.

Den 6.05.1983. Arveudlægsskøde til Anders Steen Westenholtz som særeje.


S. T. Westenholtz

Den 11.10.1967. Skøde fra boet efter Eva Banner

på 1r, 1b, 21b. (850.000)


Skifte:

Til Fru Eva Banner

Den 2.09.1933. Skifteudskriftsudlæg som adkomst på 1a, 1c, 1s, 23, 1b, 1r, 1bs, og 21b. (106.000 ).


Den 12.07.1967. Skøde fra Executorerne i Fru Banners bo, J. Jespersen, Kdowetz til Hans Kristensen på matr. 1a, 1c, 1s, og 23. (Skøde N 600).

(Pris: 12.000 kr.)

Afsnit 75 slutter

Opdateret den 20.03.2012. Bjørn Waldmanns beretning om Rask Skov Savværk A/S tømrerafdeling, der har fået opgaven med at lægge nyt plankegulv (i Douglasfyr) i Hvirring kirke 1986/87.