www.boringby.com

M

 Forsiden

  Billeder 

 Links

 Gæstebog

 Om os

  Kontakt

 

 

 Nyheder

  Skolefoto

Dilletant i Boring

Gymnastikfoto 

 Boringholm

 Boring kirkebanke 

 

 

  Rask Hovedgaard. Foto 2010.

Afsnit 81  -  Fruensvej 15-17  -  i Skovby.

 

Side 1

 

Mindestenen for udstykningen af herregården ”Rask” i 1921.

 

 

Granitmindestenen nord for Rask Hovedgård blev rejst og afsløret i jubilæumsåret 1938 -

 

af formanden for udstykningsforeningen, landstingsmand Mads Jensen, Åle, i anledning af

 

150 års dagen - den 19. juli 1938 - for Stavnsbåndets ophævelse 1788 – 1938.

  

 

RASKudstykning1921.jpg-for-web-large.jpg 

 

Nord for Rask Hovedgård står denne smukke granitsten med inskriptionen:


TIL MINDE OM UDSTYKNINGEN AF RASK I 1921.

 


I baggrunden ses hovedbygningen på Rask Hovedgård med sidefløjen t. h. som rummede

 

Skovby-husmændenes mødelokaler og forsamlingshus i den store sal, samt lærerboligen, der

 

lå i tilslutning til skolestuen, hvor børnene fra Skovby gik i skole i årene indtil 1960. Elever fra

 

skolen i Skovby flyttede i 1960 til den nybyggede centralskole i Rask Mølle, den 2. sept. 1960.


Mindestenen for udstykningen af herregården Rask i 1921, blev rejst i anledning af

 

jubilæumsåret, på 150 årsdagen for Stavnsbåndets ophævelse 1788 – 1938.

 

Det vat formanden for udstykningsforeningen, landstingsmand Mads Jensen, Åle, der skulle

 

afsløre mindestenen på jubilæumsdagen, mandag, den 19.07.1938.


Kilde: I landstingsmand Mads Jensens bog: ”Erindringer fra et langt liv”, fortælles om tilværelsen

 

på landet.

 

Kildefoto: Billedet af Rask Hovedgård og Mindestenen for udstykningen af de 38 husmandsbrug i

 

Skovby i 1921, er fra forsiden af Sonja Eskerod Madsens bog: ”Skovby – set lokalhistorisk”,

 

udgivet 2004.

 

 

Side 2.

 

Skovby-ejendomme 1921-2021

 

Historier om personer bosat /eller opvokset i Skovby.


Ejendommen ”Landlyst”, Fruensvej 10, i Skovby,

 

matr.nr. 1-ae, Rask Hovedgård, Hvirring sogn.

 


Ved udstykningen af den gl. herregård ”Rask Hovedgård” i 1921, købte / byggede

 

statshusmand Ejler Valdemar Thorkild Jensen og hustru Anne Kristiane, f. Henriksen

 

ejendommen ”Landlyst” , Fruensvej 10, på Rask-udstykningen i Skovby.


Parret drev ejendommen som familiebrug i en årrække fra 1921 til 1956. Ejler Jensen var i

 

sine unge dage uddannet sadelmager, han havde på ejendommen i Skovby et lille værksted,

 

hvor han reparerede seletøj og ompolstrede møbler for folk på egnen.

 

 Efter 35 år på ”Landlyst” i Skovby – købte Anne og Ejler Jensen et hus i Rask Mølle i 1956.


Ingen af parrets to sønner Hans Jensen, f. 1920, og Gunni Jensen, f. 1929, havde lyst til at

 

overtage forældrenes ejendom på Fruensvej 10 i Skovby – derfor overgik ejendommen

 

”Landlyst”, matr.nr. 1-ae, Rask Hovedgård, Hvirring sogn, på fremmede hænder,

 

da Anne Kristiane og Ejler Jensen solgte ejendommen til statshusmand Martin Jensen og

 

hustru Marie i 1956.


Kilde 1.: Gunni Freddy Børner Jensen, søn af Anne og Ejler Jensen i Skovby.


Kilde 2.: Sonja Eskerod Madsens bog: ”Skovby – set lokalhistorisk”, udg. 2004.




Side 3

 

Et billede af konfirmandholdet i Hvirring sogn, 1942-1943,

 

 

skabte en positiv mail-korrespondance mellem Milrid og Aage og én af konfirmanderne på

 

billedet: Skovby-drengen Gunni Freddy Børner Jensen, f. 1929, han var født og opvokset i

 

Skovby, søn af Anne og Ejler Jensen, Fruensvej 10, i Skovby, v. Rask Mølle, i Hvirring sogn.


 

 

På "Boringbogens Arkivkonto" i Rask Mølle, i juli 2012, havde vi netop lagt det omtalte

 

konfirmandbillede fra 1942-1943 ud på vores hjemmeside: www.boringby.dk.

 

 


 

I Ballerup sad Gunni Freddy Børner Jensen ved computeren - en dag i juli 2012; han søgte på

 

sit navn og fandt tilmed flere barndomskammerater fra Skovby, samt præstekammerater fra

 

Hvirring kirkesogn, 1942-1943; dette var starten på en interessant mail-kontakt, hvor Gunni

 

Jensen fortæller uddrag fra sit aktive liv:


På billedet ser man præsteparret C. V. A. Ruth, og konfirmandholdet fra Hvirring sogn 1942-

 

1943, på deres ”konfirmandtur” til Viborg Domkirke i foråret 1943.


Kildefoto: fotograf Valborg Madsen, Rask Mølle, har formentlig været med på ”konfirmandturen”

 

til Viborg i foråret 1943

 

 

Side 4

 

Præsteparret Ruth og konfirmandholdet ses ved Viborg Domkirke, 1942 - 1943.

 

- hvor 12 af konfirmanderne var fra Skovby.

 

KonfirmanderHvirring1943.jpg-for-web-large.jpg 

Præsteparret fra Hvirring: pastor C. V. A. Ruth og hustru fru Astrid Ruth, ses i  2. forreste række - yderst til højre..

Øverst. række
fra ventre:
1. 2. 3. 4.
Ejnar Hansen,
Rask, f. 1929,
Hvirring sogn
5. 6. 7. 8.
Ritho Iversen,
Rask, f. 1928,
Hvirring sogn
9.
Gunni  Freddy
Børner  Jensen,
Rask,
f. 1929,
Hvirring
sogn.
2. øverst. række
fra ventre:
1. 2.
Uffe Sørensen,
Rask, f. 1929,
i Hvirring s.
3. 4. 5.
Edith Margr.
Pedersen,
Rask, f. 1928,
i Træden s..
6. 7. 8.
Knud Ejgil
Mathiasen,
Rask,
f. 1929, i
Hvirring s..
9.
2. forr. række
fra venstre:
1.
Ida Margr.
Pedersen,
Rask,
f. 1927,
i Tyrsted
s.., Vejle a..
2.
Minna
Andersen,
Rask,
f. 1929,
i Hvirring s..
3. 4.
Anne Lise
Sørensen,
Rask,
f. 1929,
i Åle sogn.
5. 6. 7. 8. 9.
forr. række
fra venstre:
1. 2. 3.
Ivan
Skov
Hansen,
Rask,
f. 1928,
i Hvirring
sogn.
4.
Hans
Mathiasen,
Rask,
f. 1929,
i Hvirring
sogn.
5.
Svend Aage
Jensen, Rask,
f. 1929,
i Hvirring
sogn.
6. 7. 8. 9

Kildefoto: Henning Rasmussen, Uldum, og hustru Else M., (f. Pedersen). (Elses bror: Ejnar Hansen, Skovby er med på foto.

Kildefoto: fotograf Valborg Madsen, Rask Mølle, har formentlig været med på turen til Viborg Domkirke, - som fotograf.

 

Nb.: Alle konfirmand-navne, fødselsår, forældrenes navne - kan ses: Page 32 - Konfirmander, Hvirring 1943.

 

 

Side 1

Gruppebillede med konfirmander fra Hvirring sogn, 1942-1943

 

dette billede danner grundlaget for mail-kontakten med Gunni Jensen, fra Ballerup.


Uddrag fra den første mail fra Ballerup, den 9. juli 2012:

 

 

Gunni Jensen skriver: spændende at læse om nostalgien fra Boring/ Rask

 

Mølle og omegn.

 

Jeg er opvokset i Skovby. En særlig overraskelse er det at se konfirmandholdet

 

1943 i Hvirring sogn, især da jeg selv er med på holdet – i øverste række, fra

 

venstre, nr. 9, mit navn er Gunni Jensen, og ikke som anført, Gunnar Jensen!

 

Jeg husker ikke alle, men et par stykker af barndomsvennerne fra Skovby kan

 

jeg dog bidrage med bl. a. Meta Lis Olesen, Skovby; Hans Mathiasen, Skovby;

 

Svend Aage Jensen, Skovby. Gad vide om hvor mange af flokken/

 

konfirmandholdet fra 1942-1943, der mon lever endnu, (- og hvor i landet er

 

de bosat)!

 

I øvrigt er hele hjemmesiden en fortræffelig beskrivelse af egnen, et kæmpe

 

arbejde er der lagt i dette. Tak for det. Mange hilsner fra Gunni Freddy Børner

 

Jensen, Ballerup.

 

 

 

 

Uddrag fra Milrid og Aages første mail til Ballerup, den 12. juli 2012:

 

 

Kære Gunni F. B. Jensen!

 

Tak for din mail med venlige og pæne ord om hjemmesiden, og tak for nye

 

opdateringer til konfirmationsbilledet fra 1943 på vores hjemmeside:

 

www.boringby.com. Jeg har i dag opdateret hjemmesiden, således at dit

 

navn nu er stavet korrekt! I kirkebogen er navnet korrekt, så det er

 

undertegnede, der har lavet en skrivefejl.

 

Jeg er blevet lidt nysgerrig, fordi jeg netop har kigget i bogen: ”Skovby – set

 

lokalhistorisk”, udarbejdet af Sonja Eskerod Madsen, i juli 2004, (forfatteren

 

er nuv. formand for Hvirring sogns Lokalhistoriske Forening, der har

 

mødelokaler på Rask Mølle skole).


I bogen kan jeg læse, at Anne Kristiane og Ejler Jensen var de første ejere af

 

ejendommen ”Landlyst”, Fruensvej 10, i Skovby. Det vil sige, at Anne og Ejler

 

Jensen ejede ejendommen fra 1921 – dengang Rask Hovedgårds jorder blev

 

udstykket - til de solgte ejendommen 35 år senere, i 1956.

 

 

Må jeg stille dig et par spørgsmål?

 

1. Var ejendommen ”Landlyst” i Skovby dit fødehjem, og er Anne og Ejler

 

Jensen dine forældre?

 

2. Hvad hed Anne og Ejler Jensens børn (dine søskende) og hvilket år var de

 

født – i Skovby?

 

3. Blev ejendommen i Skovby i 1956 overtaget af en søn eller en datter?

 

4. Har du og din familie altid været bosat i Ballerup?

 

5. Hvad har beskæftiget dig med gennem årene?

 

6. Har du stadig familie i Skovby/ eller i området mellem Horsens og Vejle?

 

7. Var din far uddannet tømrer / eller karetmager?

 

 

 

Uddrag fra Gunni Jensens den anden mail fra Ballerup, den 14. juli 2012:


Gunni Jensen skriver: tak for en fyldestgørende tilbagemelding. Det er utroligt

 

hvad et konfirmationsfoto kan føre med sig! Jeg skal besvare jeres spørgsmål:


Barndomshjemmet på ejendommen Fruensvej 10, i Skovby, Landlyst var mit

 

fødehjem, og dermed var som nævnt Anne og Ejler Jensen mine forældre.

 

Vi var kun to søskende, jeg havde en bror, født i 1920, han var næsten 10 år

 

ældre end jeg, Hans Jensen, han er død og borte nu, men boede i mange år i

 

Nr. Snede, og var beskæftiget hos en entreprenør med maskiner & vejarbejde.

 

Landlyst blev altså ikke overtaget af arvinger, men blev solgt, jeg husker ikke

 

til hvem.


Mine forældre købte herefter huset, Hovedgaden 9 i Rask Mølle. Min mor døde

 

i 1973. Min far boede der indtil 1979, huset blev solgt til Ejvind Højsgaard,

 

Min far var så i en periode på plejehjemmet på Rask Hovedgård, som så

 

vistnok blev solgt til andet formål, derefter kom han på Lindved plejehjem,

 

hvor han var til sin død i 1985.

 

Det har nok været i den periode, hvor de boede i Rask Mølle som huskes, at

 

han kom hjem hos folk for at skifte ruder. Han havde et lille værksted, hvor

 

han syslede med mange gøremål, såsom ompolstring af møbler og reparation

 

af seletøj m.m.. Han var i sine unge dage uddannet sadelmager.


Jeg har tidligere boet i København på Østerbro.

 

Jeg blev gift i 1953, fik en lejlighed også på Østerbro; men efter 8 år, fik vi

 

vores datter nr. 2, blev pladsen for småt.

 

Vi byggede så huset her i Hareskoven, og har boet her siden, nu bor jeg her

 

alene, jeg mistede min kone og ældste datter for 6 år siden p. g .a. sygdom,

 

men jeg har min yngste datter i nærheden.


Jeg har i 46 år været beskæftiget inden for brugsforenings-bevægelsen, efter

 

læretiden i Hornborg brugs fik jeg job i en brugs på Djursland, indtil

 

værnepligten kaldte, den blev aftjent i marinen, dels på flådestationen på

 

holmen i Kbh.; dels ombord på en minestryger. Efter endt tjeneste fik jeg job

 

i HB Hovedstadens brugsforening som ekspedient.

 

Min fritid gik hovedsagelig med at uddybe min teoretiske viden på

 

Handelshøjskolen. Dette førte med sig, at jeg kom med i et team, som skulle

 

etablere de første selvbetjeningsbutikker i Kbh..

 

Vi åbnede den første i 1952. Derefter gik det stærkt med udviklingen, så blev

 

det supermarkeder og varehuse m.m., en hektisk - men spændende tid. Vi

 

havde også med fusioner at gøre med mange selvstændige brugser i hele

 

landet. I 1973 blev vi selv fusioneret med F.D.B.; her fortsatte jeg som

 

regnskabsmedarbejder, havde mangeartede jobs indenfor regnskab, i mange

 

år som regnskabskonsulent med København og Nordsjælland som distrikt.

 

Indenfor samme region sluttede jeg som økonomichef og gik på pension i

 

1991, så jeg er snart en ældre pensionist.

 

Du spørger om jeg har familie i Skovby eller i Rask Mølle. Nej – og ja, d.v.s. at

 

det har jeg nok, men så kommer vi lidt langt ud, jeg havde en onkel og tante

 

og derved fætre og kusiner i Rask Mølle, men de er borte, efterkommere har

 

jeg ikke tjek på.

 

Tak for tipset om at kontakte Sonja Madsen om bogen ”Skovby – set

 

lokalhistorisk”, det vil jeg benytte mig af.

 

Du nævner Edith Pedersen, som åbenbart bor i jeres nærhed, jeg husker

 

udmærket Edith, Nelly og Ingvards datter, fra vores skoletid. Jeg tror nok at

 

mange af drengene var lidt småforelskede i hende, men hun vidste det bare

 

ikke. Hils hende. Jeg håber at at mine besvarelser er tilfredsstillende, hermed

 

hilsen og pas på jer selv og hinanden. Hej!

 

Tak for den fine beretning om Skovby.

 

Det er lokalhistorie, når det er allersmukkest!



Venlige hilsner fra ”Boringbogens arkivkontor”,v.  Milrid og Aage Søndergaard, Rask Mølle.


21.02.2021

 

Afsnit 81         

Rask Hovedgaard, Fruensvej 15 - 17

          Skovby

 

Opdat.23.02.2021 

Boring 

8763 Rask Mølle

 

Adresseregister »
Søg dit emne i nogle af de 105 matrikler. Dette

register indeholder Links

til alle afsnit.

 

Maxiregister »
Personnavne. Alle ejere af matrikler, huse, ejendomme,

gårde er med i dette register.

 

Oversigtsregister »
Husnumre, skødenumre 

og matrikelnumre, m.m.; 

gårdnavne og husnavne

- er med i dette register.

 

Nyheder »
Opdateringer på websiden!

 

Om os »

 

Kontakt »

 

Priv. bidrag & legater »

 

 

Bemærk: Er der persondata, som du mener skal personaliseres? Skriv en kommentar i en mail!  

Jeg kan ikke påtage mig et juridisk ansvar for oplysninger der fremkommer i Boring-bogen,  - ligeledes på denne webside!

 

 

Afsnit 81_Rask Hovedgård

Hovedsiden om "Rask Hovedgård", her er navnene på alle ejere af den gl. hovedgård nævnt - helt tilbage fra 1453 til Nutiden!

Se side 81:

 

Boring By og Omegn - igennem tiderne!

Rask"1887.Christiansen»

Herman Christiansen & fru Vilhelmine hygger sig s.m. deres børn og nære fam.

Se page 11.

 

 

RaskH_postkort_1904

Gl. postkort bringer 'ny viden' om Rask Hovedgård. Bertil Heilmann fortæller om familieliv på "Rask", bl.a. med et billede af familien, der er ude at ro en tur på voldgraven.

Se side 185. 

 

Rask_Fr.Broager_MisseB_1938

Fru Ellen D. Broagers plejehjem på Rask; hun besøgte de nye ejere i  1938. Foto af RaskH. fra 1930-39.

Nb: Her ses alle ejere af "Rask"!

Se page 76:

 

Rask_Fr.MisseB_feriegst_1946

Feriegæster fra Kbh. på besøg hos "moster Misse B." på Rask Hovedgård, sommeren 1946!

Se page 77:

 

Rask_Fr.Ammitzb_fam_1759

Godsejer Laurids Ammitzbøll viet i 1759 til Marie Sophie Jespersen Rohde, dtr. af vinhandler i Kbh.

Læs om godsejerfruen Marie Sophie Ammitzbøll, f. Rohdes familie bl.a. om hendes niece Gertrud Birgitte Rosted, gift Bodenhoff (f.1779), død 1798, hun var var kun skindød, da hun blev lagt i kisten & indsat i kirkegårds-kapellet på Assistens, i Kbh.!

Se page 78:

 

Rask_Fr.Ammitzb_fam_1775

 Fruen på Rask Hovedgård, var født 1741 i "Den Rohdeske Gård"

 i Kbh.; Fru Ammitzbøll døde 1775 på Rask), - hun nåede således ikke at se sin lille søsterdatter, der blev født i 1779, døbt: Gertrud Birgitte Rosted, og senere viet i 1796 til købm. Andreas Bodenhoff, junior.

Fru Ammitzbølls niece: Gertrud Birgitte Bodenhoff døde i 1798 på tragisk vis, (kun 19 år gl)., hun var på dette tidspunkt én af Københavns rigeste enkefruer.

Se et billede af niecen Gertrud Birgitte Bodenhoffs gravmæle på Assistens kirkegård, København.

Se page 79:  

 

 

Rask_Fru_Ammitzb_1741-75

Fruen på "Rask Hovedgård": Marie Sophie Ammitzbøll, f. Rohde, (1741 - 1775).

(Se et foto af Fru Ammitzbølls fødehjem:"Den Rohdeske Gård" på Christianshavn, foto fra 2020, også et foto af Rask Hovedgård).

Fru Ammitzbøll & hendes mand Laurids Ammitzbøll fik syv børn på Rask Hovedgård. Familietragedien på Rask Hovedgård: Fru Marie Sophie Ammitzbøll døde kun 34 år gl. i 1775, fra sine 7 mindreårige børn.

Se Page 80.

 

Udstykning_af Rask_1921  Herregården "Rask" blev i 1921, udstykket til.38 husmandsbrug i Skovby. En mindesten blev rejst og afsløret på "Rask", på 150 års dagen for Stavnsbåndets ophævelse, den 19.07.1938!

Se page 83.

 

Dronning Margrethe den I. boede ofte på 'Boringholm'

på Boring sø - fra 1388-1412.

Boring By og Omegn - igennem tiderne!