www.boringby.com

M

 Forsiden

  Billeder 

 Links

 Gæstebog

 Om os

  Kontakt

 

 

 Nyheder

  Skolefoto

Dilletant i Boring

Gymnastikfoto 

 Boringholm

 Boring kirkebanke 

 

 

  Rask Hovedgaard. Foto 2010.

Afsnit 81  -  Fruensvej 15-17  -  i Skovby.

 

 

Rask Hovedgård ejes nuværende 2012 af Henny og Mogens Skov Reenberg,

malermester i familiefirmaet ”Reenberg og Søn” og ”Dansk Kirkekalk”.

 

 

Foto/ tekst: 2011, Vikipedia.dk.

 

Hjælp os med en god historie el. fotos af personer eller billeder af Rask Hovedgaard!

 

Afsnit 81         

Rask Hovedgaard, Fruensvej 15 - 17

          Skovby

 

Opdat. 24.03.2018

Boring 

8763 Rask Mølle

 

Adresseregister »
Søg dit emne i nogle af de 105 matrikler. Dette

register indeholder Links

til alle afsnit.

 

Maxiregister »
Personnavne. Alle ejere af matrikler, huse, ejendomme,

gårde er med i dette register.

 

Oversigtsregister »
Husnumre, skødenumre 

og matrikelnumre, m.m.; 

gårdnavne og husnavne

- er med i dette register.

 

Nyheder »
Opdateringer på websiden!

 

Om os »

 

Kontakt »

 

Priv. bidrag & legater »

 

 

Bemærk: Er der persondata, som du mener skal personaliseres? Skriv en kommentar i en mail!  

Jeg kan ikke påtage mig et juridisk ansvar for oplysninger der fremkommer i Boring-bogen,  - ligeledes på denne webside!

 

 

Boring By og Omegn - igennem tiderne!

Boring By og Omegn - igennem tiderne!

Rask"1887.Christiansen»

Herman Christiansen & fru Vilhelmine hygger sig s.m. deres børn og nære fam.

Se page 11.

 

Skovby-ejendomme1921-»

Historien om udstykningen af "Rask" 1921; skoleelever i Skovby, og deres videre færd.

Se page 36

 

RaskH.postkort1904

Gl. postkort bringer 'ny viden' om Rask Hovedgård. Bertil Heilmann fortæller historie!

Se side 185. 

Dronning Margrethe den I. boede ofte på 'Boringholm'

på Boring sø - fra 1388-1412.

Boring By og Omegn - igennem tiderne!

Afsnit 81

Rask Hovedgaard, Fruens Vej 15-17,

8763 Rask Mølle

(Rask Hovedgaard, matr. 1a og 1b, Hvirring sogn).

Rask

skov.

/

Skovby



"Rask Hovedgaard"

Byggeår: ca. 1453

Den oprindelige hovedbygning fra 1400-tallet blev genopbygget efter en brand i 1841. Hovedgården er på ialt 1500 kvm, heraf 1200 i beboelse, som er fordelt på 44 værelser, fem køkkener og fem badeværelser. Der hører 28 tdr. Land til, hvoraf de 7 tdr. Land er park.






1921:




2015:



Rask Hovedgård blev opkøbt af Skanderborg Amts Udstyknings-forening i forsommeren 1921. Prisen var sat til 385.000 kr.

Landstingsmand, Mads Jensen fra Åle, var formand for udstykningen af de 38 statshusmandsbrug. På et fællesmøde med husmændene i Skovby blev det besluttet, at ejerne skulle være fælles om at dele avlen dette år.

Efter udstykningen 1921 blev den ene fløj på Rask Hovedgaard anv. til skole, lærerbolig & forsamlingshus for Rask ejendommene.



Nuv. ejere af Rask Hovedgård er: Henny Reenberg & Mogens Skov Reenberg.


24. aug. 2015: glidende generationsskifte i ”Reenberg & Søn A/S.”



2015:

Murer og malerfirmaet Reenberg & Søn og Dansk Kirkekalk A/S, der i mange år har været ledet af Henny og Mogens Reenberg, har udvidet ejerkredsen med parrets 29-årige søn Michael, der har arbejdet i firmaet, siden han var 15 år.


Michael Reenberg er nu medejer af familiefirmaet Reenberg & Søn A/S..

Søn af: malermester Mogens Skov Reenberg & hustru Henny, Rask Hovedgård, familien ejer maler- & murerfirmaet Reenberg & Søn & Dansk Kirkekalk A/S..

Født: ca. 1986.

Gift/forlovet m.: Maja


I.

Mogens Skov Reenberg & Henny Simone Reenberg

Købt: 1.12.1989

Solgt:


Ejere:

Mogens Skov Reenberg, malermester i familiefirmaet "Reenberg og Søn A/S".

Søn af: Knud Reenberg, malerm. i Brædstrup, & hustru Anne Lise Reenberg.

Født:

Gift 1966-67 med Henny Simone Reenberg.


Hustru:

Henny Simone Reenberg, udd. maler; direktør i "Rask Hovedgård Antik".

Dtr. af:

Født: ca. 1948


Skøde:


Skøde:

Mogens Skov Reenberg købte /fik skøde på "Rask Hovedgård", Fruens Vej 15, Skovby, matr.


Børn:

*


Henny Simone & Mogens Reenbergs børn:

Anette Reenberg



*

Christina Reenberg



*

Micael Reenberg, født ca. 1986.



År 1971

& 1884.



Firmaet: ”Dansk Kirkekalk A/S” blev stiftet i 1971:

Mogens og Henny Reenberg havde allerede en solid malerforretning, da de begyndte at restaurere kirker i 1984. Det første år havde de ansvaret for 20 kirker. I året 1997 havde deres firma ”Dansk Kirkekalk” mere end 300 kirker på listen over kunder. Det er Henny Reenberg der er ansvarlig for en del af dem.


Når firmaet i Skovby er blevet kontaktet og Henny Reenberg har talt sagen igennem med menighedsrådet i den enkelte kirke; da bruger hun meget tid på at sætte sig ind i kirkens historie, inden hun går i gang med malerpensel og kalkkost. ”Det føles som noget ganske særligt at arbejde oppe under kirkens hvælvinger, hvor der er fredeligt og stille”, fortæller Henny Reenberg til Familie Journalen, nr. 13/ 2000.


År 2000

Henny Reenberg viste os rundt på Hovedgården og fortalte:

Efter udstykningen af Herregårdens jorder i 1921 blev der indrettet skolestue i Hovedgårdens vestfløj, hvor børn fra ejendommene i Skovby kunne gå til skole. Der var ligeledes en lærerbolig til læreren i vestfløjen, (det var en del af hans løn); og en gymnastiksal, der samtidig blev brugt som forsamlingshus for beboerne i Skovby.


Henny Reenberg fortalte også om de gamle voldgrave omkring Hovedgården. Voldgravene var efterhånden helt tilgroede af siv og andemad. Det var en skændsel for den ellers smukke herregård. Familien Reenbergs forsøg på at rense op i voldgraven, så i første omgang ud til at være en succes. Man nød det smukke syn af voldgravens afrundede sider og det klare vand; - men nogle få personer på egnen mente, at voldgravene skulle være som de altid havde været - tilgroede af vandgræs og andemad!


Vi mødedeltagere kunne ikke overskue situationen, om årsagen til at enkelte ville bremse den positive udvikling på stedet; men vi kunne alle som én se, at Rask Hovedgård var kommet til at se utrolig godt ud under familien Reenbergs kyndige hænder.

(Kilde: Familie og Samfunds besøg på Rask Hovedgård, år 2000).


År 2000











Skolen i Skovby:


Antikviteter på Rask Hovedgaard:

Henny Reenberg fortalte på mødet: at hun helt fra sin ungdom har interesseret sig for antikviteter & smukke gl. møbler. Det var faktisk den fælles interesse for antikviteter, der førte hende & ægtemanden, Mogens Skov Reenberg, sammen i 1965.

Mange år senere fik Henny Reenberg mulighed for at oprette en antikforretning på Rask Hovedgaard - med antikke møbler & genstande, og hvor vægfarverne i de herskabelige stuer på Rask Hovedgård, matchede med de antikke møbler & prismelysekroner af tjekkisk krystal.


Den gl. gymnastiksal i vestfløjen blev under vort besøg på Rask Hovedgård, anvendt som udstillingslokale, bl.a. prismelysekroner, antik porcellæn m.m.. På den anden side af bygningen var der indgang til Den gl. skolestue i vestfløjen, dette lokale, der fra 1921- 1960 blev brugt som skole for Skovbybørnene fra 1-7. klasse; (efter 1960 blev børnene fra Skovby, ligesom de andre børn fra egnens landsbyskoler, overflyttet til Centralskolen i Rask Mølle).


Fru Henny Reenberg var vores guide under besøget på Hovedgården, hun fortalte os, at den tidligere skolestue i dag blev anvendt som Antikforretningens butikslokale, det var her hun mødte kunderne - når de kom for at købe hendes antikviteter, prismelysekroner m.m..


Alle besøgende denne aften følte, at den største oplevelse var at se de smukke antikviteter i hovedbygningen; her i de herskabelige stuer kom de gamle antikke møbler og prismelysekroner rigtig til deres fulde ret! Mange af os følte vist alle et pust af ”historiens vingesus”, mens vi sad der i de fuldt møblerede stuer på Rask Hovedgård, hver især blev vi placeret i en antik sofa eller stol, mens vi fik serveret en kop kaffe m.m. - ved små borde & håndbroderede duge! Det var en oplevelse af de store, Henny Reenberg havde en fabelagtig god smag, vægfarver varierede fra stue til stue, de matchede perfekt med antikke møbler. Det var en stor oplevelse at besøge Rask Hovedgård, denne sommeraften i året 2000.

(Kilde: Milrid & Aage Søndergaard, Rask Mølle).

Kreditforeningen

Købt: 1989

Købt: 1990 (Kreditforeningen ejer af stedet - iflg. Wikipedia.dk)

Solgt: 1992



Malmberg

Købt: 1989

Solgt: 1.12.1989


Ejere:

Malmberg









Rask Hovedgaard nedlægges som plejehjem i 1977


Hanna Rask Grøndahl; Harry Andreasen; Eigil Andreasen.

Købt: 1985

Solgt: 1989


Ejere:

Hanne Grøndahl, f. Andreasen; udd. sygeplejerske; plejehjemsleder på Rask Hovedgaard; drev skole for beboere der tidligere havde opholdt sig på en institution i Bregning.

Dtr. af: Henry Andreasen, plejehjemsleder s.st., & Anne Andreasen.

Født: 1954, på Rask Hovedgård.

Gift m.:


Børn:

Børn:



2009:









Hanna fortæller:


Har Rask Hovedgård i blodet ...

Hanna Rask Grøndahl har haft sin barndomstid på Rask Hovedgård i Skovby ved Rask Mølle. Hanna Grøndahl fortælller, at Hovedgården har haft en noget broget tilværelse de seneste 100 år.


Der har både været berømt hundekennel på stedet, naziborg under Anden Verdenskrig, rekonvalescenshjem, plejehjem og psykiatriske patienter på den gamle herregård.


Hanna Rask Grøndal er født på den store hvide hovedgård i 1954, og i aftes fortalte hun sin personlige historie v. generalforsamlingen i Lokalhistorisk Forening for Hvirring Sogn - om sit forhold til Rask. Hun sagde bl.a.: Jeg har et helt særligt forhold til Rask Hovedgård. Ja, det er jo en del af mit navn, så jeg slæber rundt på Rask uanset om jeg vil det eller ej, fortalte Hanna Rask Grøndal med et smil til de omkring 35 fremmødte på generalforsamlingen.

Hanna Rask Grøndals forældre overtog hovedgården omkring 1950 og de drev den de første år som rekonvalescens hjem og senere plejehjem. I midten af 1950´erne, da Flemming Plejehjem blev bygget, blev Rask Hovedgård hjem for evnesvage piger.

42 søskende

Egentlig var jeg enebarn, men jeg havde altså 42 evnesvage søskende. Jeg kan huske, at jeg altid var den sidste til at få håret redt, for min mor, der var sygeplejerske, redte altid hår på mine ”søskende” først, fortalte Hanna Rask Grøndal, der ligesom sin mor er uddannet sygeplejerske.


Hannas barndom på Rask Hovedgård var en tid fyldt med liv og mennesker; men også mere stille timer omkring voldgraven, hvor hun havde forbud mod at komme. Herfra måtte hun ofte spæne op på gårdspladsen, hvor hendes energiske far, Henry Andreasen, dyttede med hornet i sin Chevrolet, når han skulle på en køretur til Rask Mølle.


Netop Henry Andreasen og hans Chevrolet trak mange smil frem hos forsamlingen i aftes. Mange af tilhørerne har kendt både manden og bilen. Én havde kittet vinduer på hovedgården, inden Hanna blev født. En anden huskede den gode kunde, som Andreasen var, for der var altid noget der skulle laves på den store gård. Og en tredie huskede, hvordan de 42 evnesvage piger var klædt i hvide forklæder og træsko, når de gik en tur. – Nå, ja, og så var der den der historie med pastor Berthelsen, Henry Andreasen og nogle svaneæg, der blev til gæslinger. Eller var det påfugleæg, der blev til kalkuner?

Helt enig kunne forsamlingen ikke blive, men det er ganske vist, at pastor Berthelsen havde byttet rundt på nogle æg, så Henry Andreasen blev noget overrasket, da æggene klækkede.

Kilde: Horsens Folkeblad ved Ingrid Trier; den 27. februar 2009.

V.

Henry Andreasen og Anna Andreasen.

Købt: 1.08.1950

Solgt: 1985


Ejere:

Henry Andreasen, plejehjemsleder på "'Rask Hovedgaard".

Søn af:

Født: den 11.06.1902. (Død: 17.08.1985 i Skovby; 83 år gl.).

Viet til: Anna Andreasen, f.


Hustru:

Anne Andreasen, f. Jensen; uddannet sygeplejerske; plejehjemsleder.

Dtr. af:

Født: den 13.11.1912. (Død: den 16.08.1971 i Skovby; 59 år gl.).


Skøde:


Skøde:

Henry Andreasen købte /fik skøde på "Rask Hovedgaard", Fruens Vej 15, Skovby, matr. (Købspris: 60.000 kr.) Kilde: Hanne Rask Grøndahl, 1968.


Børn:

*

Anne & Henry Andreasens børn:

Hanne Rask Grøndahl, f. Andreasen, 1954 ; sen. plejehjemsleder på Rask Hovedgaard.


1950

Plejehjem på Rask Hovedgård:

Den 1.08.1950, køber Henry Andreasen Rask Hovedgård; han og hustruen Anne Andreasen går straks i gang med en omfattende restaurering af Hovedgården, for at indrette det til plejehjem for ældre mennesker. Den 1.11.1950 kan de således modtage de første ældre på deres plejehjem på Rask Hovedgård. Senere ændrede de konceptet på deres plejehjem, således at de den 1. april 1953 kunne modtage 42 evnesvage piger på Rask hovedgård.


Den 1. maj 1961 lejede Anne & Henry Andreasen Rask Hovedgård ud til diakon Rask fra København. Parret flyttede derefter til Horsens.

Den 1.04.1962 rejste alle patienterne til Silkeborg Sanatorium, som D. A. K. i Brejning havde overtaget. Diakon Rask rejste også, og efterlod Rask Hovedgård i en sørgelig forfatning.


Henry Andreasen istandsatte det hele igen og bortforpagtede det den 1. aug. til diakon Boutrup. Han drev det som hvilehjem for ældre menneske indtil den 1.05.1966, hvorefter Henry Andreasen overtog det igen og flyttede tilbage til Rask Hovedgård.

Efter overenskomst med Hvirring-Hornborg kommune fortsatte de hvilehjemmet med 18 personer. Anne & Henry Anreasen havde ansat to husassistenter og to koner som hjælpere på Rask Hovedgård.

Uddrag fra Hanne Rask Grøndahls bog om Rask Hovedgård, 1968.

VI.

Højskolelærer Myrup Andersen / højskolelærer Jensen

Købt: 1.06.1950

Solgt: 1.08.1950


Ejere:

Højskolelærer Myrup Andersen; Uldum Højskole; forsøgte at lave efterskole.

Søn af:

Født:

Kilde: Hanne Rask Grøndal



Højskolelærer Jensen, Uldum; forsøgte at lave efterskole på Rask Hovedgård.

Søn af:

Født:

Kilde: afd. Karl B. Ritter, Tørring.

VIII.

Købt: o. 1938 H. C. Bryld (senior) & Per J. Bryld (junior)

Solgt: 1.06.1950 (Fru Dorph-Broager Bryll sælger Rask Hovedgård).


Ejer:

Fru Dorph-Broager, læge, plejehjemsleder

Dtr. af:

Født:

Gift med: landsretssagfører H. C. Bryld.


Ejer:



Hans Carl Bryld; landsretssagfører; plejehjemsleder på "'Rask Hovedgaard".

Søn af:

Født:

Gift m.: Karen Marie Mortensen.


Børn:

*

Hans Carl Bryld & hustru Karen Marie, f. Mortensen´s børn:

Per Jørgen Bryld, f. 17.04.1927 i Kbh.; Cand. Jur., landsretssagfører i Odense;

Stud Cand. Jur. Per Jørgen Bryld opholdt sig ofte på Rask Hovedgaard.


*

Bryld, landsretssagfører i København.


Vielse

1948

Interessant uddrag fra Hvirring sogns kirkebog, 1948:

Viet i Hvirring kirke, den 28.12.1948, Per Jørgen Bryld, ugift, stud. Jur. af Sigbrits Alle 15, København, født i København, Trinitatis sogn, den 17.04.1927; søn af landsretssagfører Cand. Jur. Hans Carl Bryld & hustru Karen Marie Mortensen.

Per Jørgen Bryld blev viet til Elinor Bangsted, ugift, stud. Jur. af Sigbrits Alle 15, København, født på Frederiksberg, Mariendals sogn, den 13.11.1927; datter af forfatteren Peter Albrecht Helge Bangsted & hustru Helga Agnes Brinch Nielsen.


1940-45.

En beretning omkring Rask Hovedgaard i 1940´:

I årene 1940-45 var Dora Lange, rutebilejer Villy Langes søster, og Eva Hansen, f. Thomsen ansat som hushjælp og stuepige på Hovedgården. Kontorassistent Ella Berggreen og hendes mand Svend Berggreen, sen. bosat på Møllersmindevej, arbejdede ligeledes på Rask Hovedgård.


Eva Thomsen blev ansat på Hovedgården første gang i 1942, hun var derfra en kort tid, og igen ansat hos Bryld fra 1943 til krigens slutning i 1945. Tjenestefolkene var glade for at tjene på Hovedgården. Bryld behandlede sine tjenestefolk godt, de havde gode forhold; men de anede intet om, hvad der foregik på Rask Hovedgård i disse år.



Sønnen Per Bryld opholdt sig ofte på Rask Hovedgård:

Landsretssagfører Per Bryld fra Odense og en bror, der var landsretssagfører i København, arbejdede på kontoret på Rask Hovedgård. Brødrene førte regnskabet for Vandel Flyveplads! De to brødre havde ofte familie og venner på besøg. Gæsterne boede på Hovedgården i kortere eller længere tid.


Tina Bryll

Barnepige for Tina Bryld:

Den daværende barnepige, Eva Thomsen fortæller, at hun skulle passe Bryld familiens mindreårige børn, mens forældrene arbejdede på kontoret. Eva var især meget glad for den lille pige, Tine Bryld, sen. kendt som en dygtig socialrådgiver og debattør. Tine Bryld er datter af én af Hans Karl Bryld´s brødre, han hedder vist Tage Bryld, landsretssagfører i Odense.


Hvorfor

Hunden, der lød navnet: Hvorfor.

Eva husker en ganske speciel episode, hvor det blev nødvendigt at kalde børnene til orden!

Hun skulle passe børnene. Hun hørte at den 2-3 årige Tine Bryld, og den jævnaldrende fætter Claus Bryld morede sig kosteligt i børnebærelset. Til sin skræk opdagede Eva, at børnene havde lagt hundehvalpen ”Hvorfor” ind i et pudebetræk og spillede bold med hunden på tværs af gulvet mellem deres senge på værelset.

Børnene fik kontant afregning af Eva! Hun skilte dem ad og lukkede den ene ind på et værelse og den anden ind på et badeværelse. Efter et stykke tid byttede hun rundt på børnene, så de skiftevis havde mulighed for at være på badeværelset! Her kunne de sidde og skamme sig resten af dagen!


Kontor-chefen

Kontorchefen på Rask Hovedgård:

Kontorchef Oldenborg var ikke vellidt af det øvrige personale på Hovedgården. Han var direkte uvenlig overfor havemand og chauffør, Georg Pedersen (sen. Taxivognmand i Åle). Husassistenterne Eva Thomsen og Dora Lange besluttede at hjælpe Georg Pedersen. De indsamlede 8-10 store tudser fra voldgraven, derefter listede de ind på kontorchefens værelse, hvor de placerede de slimede tudser under dynen i Oldenborgs seng!

Hvad der videre skete vides ikke, men pigerne har uden tvivl givet kontorchefen en ubehagelig overraskelse ved sengetid.

Dette er en sandfærdig beretning, fortalt af Eva Hansen, den 9.10.2010.


Rygter i Rask Mølle og omegn:

Der gik rygter på egnen, at personalets arbejdsgiver var ”Nazist”, de ville ikke tro på det! Dette ville de handlende i Rask Mølle heller ikke, for landsretssagfører Bryld var altid venlig og betalte sine varer til tiden! Alle blev nu fokuserede på, om det kunne være rigtigt, dette rygterne fortalte!


1940-45

Nytåret skydes ind på Rask Hovedgård:

Tjenestefolkene bemærkede nu ved eftertanke, at gæsterne der kom på besøg i slutningen af krigsårene, havde den samme livsanskuelse!

Fritz Clausen og hans hustru var ofte kommet på besøg hos Bryld, og ligeledes andre 'kendte' mennesker fra besættelsesårene. Disse venner havde fejret nytårsaften inde hos Bryld, og der var blevet festet igennem – og ved midnatstide havde gæsterne været ude på gårdspladsen for at skyde nytåret ind!


Naboerne i Skovby, Boring og Rask Mølle kunne ikke undgå at høre, at Nytår blev fejret på Hovedgården. Mange mente oprigtigt, at der blev skudt med ægte krudt denne Nytårsaften, men ingen kendte sandheden!

Kort før krigens slutning i 1945 fortalte Bryld sit personale, hvad der var tingenes rette tilstand, at han var Nazist! Han bad dem alle rejse fra Hovedgården, inden han selv muligvis ville blive anholdt og arresteret af danske frihedskæmpere!

En sandfærdig beretning fra besættelsesårene 1940-45, fortalt af Eva Hansen, og hermed genfortalt til ”Boringbogen” af Milrid, oktober 2010.


1940-45

Rask Hovedgård under besættelsen 1940-45:

I året 1938 overtog landsretssagfører Bryld Rask Hovedgård. Han var ivrig nazist; under tyskertiden var der mange store nazister på besøg på Rask Hovedgård, deriblandt Frits Klausen. Den smukke park, med mange store sjældne træer, lod Bryld rydde. Han solgte det til gastræ til tyskerne.


Da krigen sluttede blev landsretssagfører Hans Carl Bryld & hans hustru hentet af frihedskæmperne. Parret blev spærret inde sammen med andre nazister i Klovborg forsamlingshus.

Efter en tid blev Fru Bryld givet fri, men Bryld blev sat ind i Horsens Statsfængsel, hvor han blev til juni 1950. Da han blev løsladt var det på betingelse af, at han skulle rejse ud af landet. Han rejste til Marokko, og fru Bryld solgte Rask Hovedgård til lærer Myrup Andersen. Han forsøgte at lave det til en efterskole, men det gik ikke, og to måneder efter i 1950, købte Anne og Henry Andersen Rask Hovedgård.

Kilde: Uddrag fra Hanne Rask Grøns bog om Rask Hovedgård, 1968.



Avisartikel fra Horsens Folkeblad, den 7. maj 1945:

Hidtil er 92 personer Interneret i Horsens.


Blandt de arresterede er Landsretssagfører Hans Carl Bryld og Næstkommanderende i Schalburgkorpset, Løjtnant Thor Jørgensen -.


Jagten på Nazizter, Værnemagere og Stikkere fortsættes. Glimrende Indsats af de unge Frihedskæmpere.

Lige siden den tyske Kapitulation er en Kendsgerning, lørdag den 4. Maj Kl. 9 Morgen, har Frihedskæmpere i Horsens foretaget Razzier i timevis for at sikre, at de Personer, som var på Frihedsraadets ”sorte liste, hurtigst muligt kom under Laas og Slaa, for at komme til at staa til regnskab for deres Landsforræderske optræden. Der var indtil Middagstid i Dag arresteret 32 saadanne Elementer. De er alle blevet indsat i Horsens Arrest, som derved har faaet 3-4 dobbelt Belægning. De Varetægtfanger og Straffefanger der i forvejen sad i Arresten er dels blevet løsladt, dels overført til Statsfængslet, hvor det drejede sig om straffe på mere end 3 Måneder.


Nazibevægelsens Bagmand Hans Carl Bryld arresteret.

Blandt de hidtil arresterede er nedennævnte: Landsretssagfører Hans Carl Bryld, Rask Hovedgaard. LRS. Bryld og hans brødre er nogle af de mest fremtrædende hjemlige Nazister – store Intrigemagere inden for den forhadte og dødsdømte Bevægelse; men ikke til at komme uden om i Kraft af deres Penge. De har i nogen Tid finansieret ”Fædrelandet” og har i det hele taget været med i alt hvad Nazisterne herhjemme har foretaget sig af modbydelige og landsforræderiske Transaktioner.

Rask Hovedgaard, som ejes af den rige nazist Hans Carl Bryld har været en Nazi-Rede af værste Rang. En overgang var det Brylds Kone, der residerede alene på Gaarden, og hun havde flotte Vaner, men efterhaanden gik det dog for vidt med hendes Kredittagning og Bryld flyttede sin Sagførerforretning fra Odense og slog sig ned i Rask Mølle.

Nu har Skæbnen redelig Indhentet det utiltalende Individ, og hans Kone skal for øvrigt også være blevet anholdt. Parret skal være blevet internetet i en Lade et Sted på Egnen.

Bryld har også forsøgt sig som Forfatter uden dog at have virket særlig berigende på den danske Litteratur – tværtimod. I 1941 udsendte han på Nordiske Forfatteres Forlag Bogen: ” Et Folk marcherer”, der var én eneste lang Lovprisning af Hitler og Nazismen.

Kilde: Den interessante avisartikel fra 7. maj 1945 – er et historisk minde om Besættelsesårene 1940-1945 & efterkrigstiden, hvor alle der sympatiserede med Nazisterne - ligesom landsretssagfører Bryld – blev idømt en velfortjent straf!

Den 20.11.2011 har ”Boringbogens Arkivkontor”, modtaget avisartikelen om ”Landsretssagfører Bryld, Rask Hovedgård”, fra gdr. Svend Sommer, Vrøndig.

IX.

Enke Fru Dorph-Broager (hovedbygningen)

Købt: 1922

Solgt: 1950


Ejere:

Enke Fru Dorph-Broager; læge, pensionatværtinde på "Rask Hovedgaard".

Søn af:

Født:

Gift m.:


Ejer:

Hans Carl Bryld, landsretssagfører i Odense; sen. Rask Hovedgård.

Søn af:

Født:


Børn:

Børn:





X.

A/S Kjeldahl

Forpagtningk. starter: 1918

Forpagtningk. slutter: 1921


Forpagter:

A/S Kjeldahl; forpagter Rask Hovedgaard.



1918-21


1921-22

Konsortium ejer Rask Hovedgård fra 1918-21

Skanderborg Amts Udstykningsforening ejer gården 1921-22.

Kilde: Wikipedia.dk.



1921

Herregården udstykkes i 38 ejendomme (statshusmandsbrug) -

I forsommeren 1921. (Ejerne skulle være fælles om at dele avlen dette år!)


XI.

Ebbe Sørensen Høllund

Købt: 24.06.1904 (Kilde: I følge skødeprotokollen, landsarkivet i Viborg)

Solgt: 1918


Ejer:

Ebbe Sørensen Høllund; fabrikant; (forpagter og ejer af Rask Hovedgaard)

Søn af:

Født: 1855 i Flensborg (?). (Død: i 1902 på Rask Hovedgaard; 47 år gl.).

Gift m.:


Hustru:

Hustru

Dtr. af:

Født:


*

Børn:









Skøde:


Skøde:

Ebbe Sørensen Høllund købte /fik skøde på matr. 1a, og 1b, matr. 23 af Rask, fra Enke Vilhelmine Marie Cathrine, f. Schytte, den 24.06.1904. (Skøde: J 256).


Skøde:


Skøde:

Ebbe Sørensen Høllund købte /fik skøde på matr. 21b Rask, fra Morten Christensen, den 10.03.1905. (Skøde: J 256).


Skøde:


Skøde:

E. S. Høllund købte /fik auktionsskøde på bl.a. matr. 1a, hvorfra matr. 1r, og 15v af d. 17.03.1919 er udstykket fra 1s; vedr. skrivelse af den 18.06.1923 udstykket 1b, og seneste udstykning af 1s - i skrivelse af d. 03.08.1923, og af 1r vedr. skrivelse d. 16.06.1926 efter skrivelse af d. 11.09.1931. (Skøde: J 256).


Skifte:


Skifte:

Ebbe S. Høllund. Skifteudskrift lyst den 02.09.1933, som adkomst på matr. 1a, 1c Boringskov, 1s, 23, 1bs, 21b, 1r Ras, 1b Boringskov for Fru Eva Banner.

XII.

Hermann Christiansen og Vilhelmine Marie C., f. Schytte.

Købt: 19.12.1853 (kilde: Wikipedia.dk)


Købt: 19.12.1865 (Skødeprotokollen, Viborg: skøde på skovejdom. matr. 1a, 1b).

Skifte:15.07.1904 (Tilladelse for enken til uskiftet bo som adk. på matr. 1a, 1b)

Solgt: 1904


Ejer:

Hermann Christiansen, R.D. & Proprietær på Rask (fra 1865 - 1902).

Søn af: Kristian Andreas Christiansen, købmand i Flensborg & hustru Rakel Jeanette Kuhlenkamp

Født: den 20.06.1829 i Flensborg; Død: 17.06.1902 i Rask Nødskov, 72 år gl..

Begravet på Hvirring kirkegård, den 23 juni 1902.

Gift 1854 m.: Vilhelmine Marie Cathrine Schytte, Søndergade 3, Horsens.


Hustru:

Vilhelmine Marie Cathrine, f. Schytte.

Dtr. af: R.D., Frederik Wilhelm Schytte, oliemøller, & hustru Henriette, f. Utke.

Født: den 1.01.1835 i Vor Frelser Sogn Horsens; Død 14.02.1908 i Dianalund, Tersløse sogn, Løve herred. Begravet på Hvirring kirkegård, den 20.02.1908.


Skøde:

Skøde:

Hermann Christiansen købte / fik skøde på skovejendommen matr. 1a, 1b af Rask Hovedgård; hartkorn: 1 skpr., 2 fjkr., 3/4 album, fra Axel Büllow, den 19.12.1865. (Skøde: J 256). (Ingen anmærkning i --- --- Boring Vestergård).


Matrikel:

Matrikel nr.:

Boring skov. Proprietær Hermann Christiansen ejer følgende matr. nr.: 1a,1b, 1a, 1b, 1d, 1c, 1i Boring by; 23, 21b, 1r, 1s, 1bs Rask. (Skøde: J 256).


Skifte:


Skifte:

Hermann Christiansens enke Vilhelmine Marie Cathrine, f. Schytte. Tilladelse til uskiftet Bo, læst den 15.07.1904, som adkomst matr. 1a, og 1b.


Børn:

*

Vilhelmine Marie Cathrine, f. Schytte & Hermann Christiansens 8 børn:

Rahel Jeanette Christiansen, f. 2.05.1855 på Rask Hovedgård, Hvirring sogn. (1851-1864, opsl. 79,15); Rahel Jeanette, f. Christiansen døde: den 4.05.1931.


*

Herman Christiansen, f. 1.06.1856 på Rask Hovedgård, Hvirring sogn. (1851-1864, opsl. 21, 10). Ved ft. 1880 er 23-årige Hermann på midlertidigt ophold i Zürich i Schweitz (Hermann Christiansen, junior, døde 1934).


*

Sophie Henriette Christiansen, f. 29.06.1857 på Rask Hovedgård, Hvirring sogn. (1851-1864, opslag 88, 10).


*

Caspar Christiansen, f. 6.10.1858 på Rask Hovedgård, Hvirring sogn. (1851-1864, opslag 32, 16). Ved ft. 1880 er 19-årige Casper Christiansen på midlertidigt opholdt i København: (Caspar Christensen døde den 17.03.1936).


*

Frederik Wilhelm Schytte Christiansen, f. 19.09.1862 på Rask Hovedgård, Hvirring sogn. (1851-1864, opsl. 48, 24). Ved ft. 1880 er 17-årige Frederik Wilhelm på midlertidigt ophold i København Frederik døde i dec. 1935.


*

Poul Christiansen, f. 20.12.1864 på Rask Hovedgård, Hvirring sogn. (1851-1864, opslag 61, 26). Poul Christiansen død okt. 1932.


*

Kristian Andreas Kristiansen, f. 10.08.1869 på Rask Hovedgård, Hvirring sogn. (1865-1877, opslag 27, 24). Kristian A. Kristiansen, døde 7.05.1939.


*

Ester Augusta Kristiansen, f. 14.03.1873 på Rask Hovedgård, Hvirring sogn.

(1865-1877, opslag 93, 7). Ester Kristiansen var gift med Alfred Heilmann, der var stationsforstander i Dianalund, Tersløse sogn. Parret der havde tre børn, boede ved jernbanestationen i Dianalund. Ester mor, enkefrue Vilhelmine Marie Cathrine Schytte, boede i sit otium hos Ester & ægtemanden i Dianalund. Ester Augusta, døde den 12.05.1851 i Tersbøl sogn.


Kilde:

Mange tak for hjælpen til Birgit Seneca, Blågranen 31, Kjellerup; hun har givet ”Boringbogen” & Lokalhistorisk arkiv i Rask mølle – de nøjagtige fødselsdata på proprietær Hermann Christiansen; samt parrets 8 børns fødselsdata og navne.


Kilde:

Ft. 1880

Ved folketællingen 1880, er 3 af godsejerparrets sønner på midlertidig ophold: Hermann på 23 år er i Zürich i Schweitz; Casper på 19 år, & Frederik Wilhelm på 17 år, er begge i København.

XIII.

Anton Julius August Nielsen

Købt: 1842

Solgt: 19.12.1853


Ejere/

forpagter:

Anton Julius August Nielsen; forpagter på "Rask Hovedgaard"

Søn af:

Født:

Gift m.:


Hustru:

hustru

Dtr. af:

Født:


Børn:

*

Anton Julius Nielsen & hustrus børn:

En søn druknede i voldgraven ved Rask Herregaard.








Se Ft. 1945 ↓

Se folketællingsliste 1.02.1845, Rask Hovedgård – nederst i afsnit 81.

XIV.

Peter E. Fjelderup Abell

Købt: 1839

Solgt: 1842


Ejere / forpagter:

Peter E. Fjelderup Abell; exam. Jurist i Flemming; forpagter på Rask.

Søn af:

Født: i Flemming.

Gift m.:

Hustru:

hustru

Dtr. af:

Født:


Børn:

Børn:


XV.

Johannes P. Frick

Købt: 1837

Solgt: 1839


Ejere / forpagter:

Johannes P. Frick; forpagter på "Rask Hovedgaard"; blev forvist til "Rosenlund" i Flemming.

Søn af:

Født:

Gift m.:


Hustru:

hustru

Dtr. af:

Født:


Børn:

*

Johannes P. Fricks børn:

En søn grundlagde Fricks fabrikker i Aarhus.




XVI.

Mikkel Rosted

Forpagtning indgået: 1820

Forpagtning afsluttet: 1837


Forpagter:

Mikkel Rosted; forpagter på "Rask Hovedgaard".

Søn af:

Født:

Gift m.:


Hustru:


hustru

Dtr. af:

Født:

Børn:





XVII.

Charlotte Nicoline, f. Qvottrup, & pastor Hans Gram Bechmann.

Købt: 1811

Forpagtning: 1819 (forpagtningskontrakt med til Mikkel Rosted).

Ejer fra: 1836-1837 (boet efter Charlotte Nicoline, f. Qvottrup).

Solgt: 1837


Ejere:

Charlotte Nicoline Bjørn, f. Qvottrup; medejer af herregården Rask.

Dtr. af: Rasmus Qvottrup, st.papirkommissær, Århus, & hustru Anna Jensen.

Født: den 29.03.1778 i København; død: den 3.03.1827 i Rårup præstegård, Vejle amt.

Viet 29.09.1805 i Hv. kirke i 1. ægteskab til: Andreas Emanuel Bjørn til Rask.

Viet 2.08.1811 i Hvirring kirke i 2. ægtesk. til: H.G. Bechmann, præst v. Hv. k..

Ejere:


Hans Gram Bechmann, medejer af herregården Rask, præst v. Hvirring kirke.

Søn af: pastor Morten Bechmann, Byrum, & hustru Lovise Lucie Kirchmoe.

Født: 12.01. 1759 i Byrum, Læssø, Hjørring amt; død: 31.12.1836 i Rårup præstgd.

1. ægtesk. Viet 29.08.1798 i Århus til: Amalie Elisabeth Brach, dbt, 10.06.1783 i Kbh.; (dtr. af justitsråd J. Nicolai Brach, Århus); død : 8.07.1809 i Hvirring p..

2. ægtesk. Viet 2.08.1811 til: enkefrue Charlotte Nicoline Bjørn, f. Qvottrup


1811:

I Kirkebogen for Hvirring-Hornborg sogn, 1811:

Pastor H. G. Bechmann & Charlotte Nicoline Bjørn, født Qvottrup, blev viet på Raskgaard: Copulerede, den 2.08.1811. Sammenviede i Huset efter Kgl. bevilling, dateret den 23. juli dette år, enkemand & sognepræst for Hvirring & Hornborg meningheders konsistorialråd hans givne bevilling, der som indstedet i den ovenudadelige Enkekone fremlagte bevis for bemeldte Enke Moder Charlotte Nicoline, enke eft. Salig Hr. Bjørn; født Qouttrup til Rask. Begge fremlagde bevis for Skiftehold for indkommende Skifteforvalter. Vielsen blev forrettet af Præsten Bechmann i Aarhus, at intet findes, som lovlig saa hindrer dette ægteskab, derfor indestår vi indgående og underskrevne - forlovede efter loven! Laurits Meyer.


1811:

Efter Charlotte Nicoline Bjørn, f. Qvottrup & Hans Gram Bechmanns vielse , den 2.08.1811, anlagde pastor Bechmann ”Fruens Vej” fra Skovby til Hvirring, således at han og hustruen Charlotte Nicoline lettere kunne komme fra Rask til Hvirring kirke.

Børn:

*

*

*

*

*

H. P. Bechmann & 1. hustru, Amalie Elisabeth fik 5 børn: 3 sønner & 2 døtre:

Anne Sofie Bechmann, f. 31.07.1799 i Hvirring præstegård.

Jens Ludvig Bechmann, f. 21.02.1801 i Hvirring, død: 29.04.1829 på Færøerne.

Louise Lucie Bechman, f. 8.03.1803 i Hvirring, (død: 11.03.1872 i Fredericia).

Morten Bechmann, f. 11.04.1805 i Hvirring, (død: 21.11.1830 i Slagelse).

Niels Kirchmoe Bechmann, f. 5.08.1807 Hvirring, død: 29.08.1878 i Kbh. amt.


Børn:

Charlotte Nicoline Qvottrup & Hans Gram Bechmann fik 5 børn i ægteskabet:

*

Amailie Elisabeth Bechmann, f. 4.05.1812 på Rask; død: 04.05.1814 s. sted.

*

Ane Andrea Emaline Bechmann, f. 1.07.1813 på Rask; død: 23.04.1814 s. st.

*

*

*

Kilde:

Andrea M. Amalie E. Bechmann; f. 30.10.1815 i Rask. g. præst på Djursland.

Rasmus Quoutrup Bechmann, f. 25.02.1817 i Hvirring, præst på Læssø.

Andreas Bjørn Bechmann, f. 10.09.1818 på herregården Rask.

Jens Kristian Ersbøll´s oplysninger findes ved Google søgning på H. P. Bechmann & fam..


XVIII.

Andreas Emanuel Bjørn, (d. yngre) & Charlotte Nicoline Bjørn, f. Qvottrup.

Købt: 1791

Skifte: 1810 (Enkefrue Charlotte N. Qvottrup Bjørn får skøde på Rask)

Ejerskifte: 1811 (Charlotte N. Qvottrup gifter sig med H. G. Bechmann)


Ejere:

Andreas Emanuel Bjørn, proprietær på "Rask Hovedgaard".

Søn af: Mathias Biørn, propr. Rask, & hustru Marie Kirst. Thygesen, Mattrup.

Født: 26.07.1759 på Thestrup. Død: 2.03.1810, gravminde v. Hvirring kirke.

Viet i Hvirring kirke den 29.09.1805 til: Charlotte Nicoline Qvottrup.


Hustru:

Charlotte Nicoline Bjørn, f. Qvottrup.

Dtr. af: Rasmus Qvottrup, st.papirkommissær, Århus, & hustru Anne Jensen.

Født: 27.03.1778 i Nicolaj sogn, Kbh. amt, død: 3.03.1827 i Rårup præstegård.

Viet i 1. ægtesk., den 29.09.1805 i Hvirring kirke til: Andreas E. Bjørn (nr. 2).

Viet i 2. ægteskab i Hvirring kirke i 1811, til pastor H. G. Bechmann, Hvirring.


"Herren til Rask":

Andreas Emanuel Bjørn var ikke adlet, som sin morfar justitsråd de Thygesen på Mattrup, der havde lov til at sætte "de" foran sit navn. Han var hverken kancellieråd eller justitsråd, som andre herremænd på egnen kunne pryde sig med. Han var bare herre til Rask. På denne måde beskrev han sig selv, og gårdens folk skulle kalde ham "Herren".



Tugt og ære på Rask Hovedgaard:

Det kan nok være at der kom gang i arbejdet på herregården, når "Herren" viste sig på stenbroen og han gik ned til ladegården med sin lange studepisk i hånden. Og når han knaldede med pisken, sprang folkene som lopper på gløder. Ofte svirpede han deres ryg, når han mente de trængte til det. Men han var heller ikke ræd for at smøre striberne med en marks penge eller to, når det blev fyraften. "Jeg slog ham skam lovlig hårdt, Jokum. Nu kan han smøre sig med en flaske brændevin - indvendig". Tjenestekarlen Jokum, der formentlig var Jokum Jensens stamfader, undlod ikke at ømme sig slemt og takke "Herren" for nådig smørelse. Kilde: "Bønder, præster og herremænd" udg. 1960, af Sigurd Elkær.



Andreas

Bjørn´s

Morfar :

justitsråd

Thygeson

leverer

spir til Hvirring kirke:

"Moster Thygeson":

Andreas Emanuel Bjørn´s mor var født og opvokset på herregården Mattrup, som datter af justitsråd de Thygeson. Moderens søster bestyrede hjemmet for ham på Rask, indtil han blev gift. "Moster Thygeson" benyttede de stive regler for etikette m.m., som man havde anvendt i hendes barndomshjem på Mattrup.


I Kirkesyn, 1.10.1787, skriver pastor Woldum i Hvirring: ”at Hvirring kirke af

ejeren hr. justitsråd de Thygeson på Mattrup i denne sommer er bleven leveret med et smukt spir”. Kilde: Gunnar Therkelsen, Hanballegård, Boring 51; (inskr. 2013).



1798:

Danmarkshistorie:

Rask Herregaard fik i året 1798 kongelig bevilling på at bortsælge godset med forbehold i Hovedgårdens frihed. Det var proprietær Andreas Emanuel Bjørn, der modtog det befriende budskab: ”Kongen byder, at Stavnsbåndet skal ophøre, Landboe Lovene gives Orden og Kraft, at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst, flittig og god, hæderlig Borger, lykkelig”.


Udenfor Vesterport i København blev i årene 1792-97 rejst en Frihedsstøtte til minde om Stavnsbåndets ophævelse i 1788.

Ovenstående kongelige påbud er én af indskrifterne på den 15 m. høje obelisk, der er lavet af bornholmsk sandsten. Teksten er forfattet af Thomas Thaarup.

Kilde: Lademanns Leksikon, Bind 8, side 138.

 

Børn:

*

Charlotte Nicoline Qvoustrup og Andreas Emanuel Biørns to børn:

Andreas Bjørn, f. 1806 på Rask; død, kun 7 år gl. den 16.04.1814 på Rask.

*

Maren Kirstine Erasmine Bjørn, f. 1807 på Rask; død 21.04.1814 på Rask.


XIX.

Andreas Mathias Bjørn nr. 1 – (den ældre).

Købt: 1776

Solgt: 1791


Ejere:

Andreas Mathias Bjørn; kancelliråd til Testrup; proprietær på "Rask”.

Søn af: A. Andreas Bjørnsen, kancelliråd & hustru Karen Arildsdatter Hansen.

Født: 8.09.1735 i Vor Frelser s., Christianhavn Kbh. død: 25.04.1814 på Rask.

Viet ca. 1758 til: Marie Kirstine Bjørn, f. Thygesen fra Mattrup.


Hustru:

Marie Kirstine Bjørn, f. Thygesen, proprietærfrue på Rask.

Dtr. af: Thygesen, proprietær på Mattrup gods, & hustru

Født: 25.11.1735 på Mattrup, Thyrsting, Sk. Amt; død: 25.07.1787 på Rask.


Børn:

*

*

*

*

Andreas Mathias Bjørn & hustrus børn:

Andreas Emanuel Bjørn, f. 26.07.1759 på Testrup; død: 2.03.1810 på Rask.

Helene Caroline Bjørn Laurentia Marcussen, f. Bjørn, f. 8.01.1764 i Testrup

Anna Magdelene Kirst. Glud, f. Bjørn, f. 3.01.1773 på Rask, d.: 28.05.1829.

Niels Thygesen Bjørn, f. 1768; død 1769.

Familie:

1776.

Familierelationer:

Mathias Bjørn overtager "Rask", eft. onkel, tidl. ejer Hr. Laurits Ammitsbøll.

XX.

Laurits Ammitsbøll

Købt: 1766

Solgt: 1776


Ejere:

Laurits Ammitsbøll; proprietær

Stedsøn af: Hans Markussen, proprietær s.st., & hustru

Født:

Gift m.:


Hustru:

hustru,

Datter af:

Født:


Børn:

Børn:


Sigurd Elkjær:

1760

Niels Sillibjerg og Herremanden, Laurits Ammitsbøl.

Følgende fortælling omhandler et lille drama, der udspilledes omkring 1760 på skellet mellem landsbyen Haurums og Rask Hovedgaards marker, og i hvilket en mand fra Honum, (der formodentlig er en slægtsane til Ove Andersen i Boring), der spillede hovedrollen i denne sandfærdige beretning!


Historien er genfortalt af hjemstavnsdigteren, skolelærer, Sigurd Elkær, der personlig har fået den fortalt af gamle Lone Sillibjerg som ved sidste århundredeskifte sad som aftægtskone på Tyregaarden i Honum, stedet som dannede rammen om begivenhederne.

Hun var da over 90 år, men rask og åndsfrisk. Gården ejedes nu af Lones søn Jens Sillibjerg. Hans oldefar - Niels Sillibjerg - var hovedpersonen.


Niels:

Niels var en dygtig karl. Han var ikke høj men kraftig bygget og både stærk og sej. - På den største og bedste fæstegård i Honum var Lene eneste datter og arving. At Niels Sillibjerg ikke var nogen ringe karl, kan man slutte deraf, at Lenes forældre havde taget ham god som svigersøn. Lene og Niels havde længe været enige, og da Lenes far var gammel nok til at komme på aftægt, manglede der kun nådigherrens tilladelse til, at brylluppet kunne stå, men dette var der kun ringe udsigter til. Fæstegården i Honum hørte under Hovedgården "Rask".


Rask:

Herregaarden Rask var en stor smuk herregård omgivet af voldgrave med vindebro og andre forsvarsværker. Herremanden på den tid hed Lars Ammitsbøl. Han, der selv var en kæmpe (halvfjerds alen høj) ville kun have høje undergivere omkring sig. Tillige havde han den kedelige ide, at de høje piger på godset skulle giftes med de højeste karle, og han havde allerede bestemt, at Lene, som både var høj og smuk, skulle giftes med Ladefogeden.


Bryllups-fest på Rask:

Således stod sagerne, da nådigherren, der var omkring 50, selv mente, at det var på tide for ham at blive gift. Da han ikke kunne finde en kone af passende stand og højde i omegnen, drog han til København og kom tilbage med en meget høj og meget smuk vinhandlerdatter. Brylluppet skulle stå på "Rask", for vinhandlerens gård kunne ikke rumme de mange bryllupsgæster.


Bryllupsfesten varede, som skik var en uge. Den unge frue havde en ny brudekjole til hver af de syv dage. En mængde gæster såvel fra hovedstaden som fra egnens herregårde gav møde, og den sidste dag blev alle godsets bønder tilsagt til deltagelse i afslutningen. De blev rigeligt beværtet med okse- og kalvesteg m.m.. Dertil stærkt øl og andre drikkevarer. (En hel okse og en hel fedekalv blev stegt på spid i borggården.


Lene og Niels var med til festen:

Lene og Niels var også med til festen. Efter at have nydt den gode forplejning, syntes Niels, at han havde mod til at gå op til nådigherren og bede om at måtte få Lene til kone. Lene ville gå med, men det afslog Niels, for hvis herremanden så dem side om side, ville han straks se, at Lene var den højeste, og følgen ville blive et afslag. Dette måtte Lene bøje sig for, og Niels gik så alene. Han bankede på, satte træskoene, og trådte ind med huen i hånden. Det viste sig at være et heldigt tidspunkt.


Nådigherren var bænket blandt sine gæster og i godt humør. Han spurgte om Niels´ ærinde, og denne fremsatte sin anmodning så godt han kunne. Herremanden, der trods sine særheder med giftermål ikke var nogen bondeplager, tog ham det ikke ilde op, men sagde, at Lene var lovet til Ladefogeden, og at Niels kunne få enken i Kokborg, en anden gård i Honum , hvor der savnedes en dygtig mand.

Hertil svarede Niels, at han ikke ville have nogen anden end Lene, og at Lene ikke ville giftes med Ladefogeden. Heller ikke dette dristige svar vakte herremandens vrede, men Niels må have set noget ubetydelig ud, nedtrykt som han var og på hosesokker, hvilket jo ikke gjorde ham højere, for nådigherren kaldte sin unge frue ind, for at hun kunne få en rigtig fæstebonde at se.

Fruen smilede venligt et yndigt smil til Niels og sagde: "Han ligner jo næsten et menneske, træk ham ud i stalden og giv ham en tot hø".


Lade-fogeden:

Dette var for meget for Niels. Han tog sin hue på og gik uden at sige farvel. Fruens udtalelse var nu ikke ondskab men nærmest barnlig kådhed. Efter dette stod de to unges sag dårligere end nogensinde. De ventede både et halvt og et helt år og var lige vidt. Man skulle nu tro, at Ladefogeden ville lade sin skuffelse gå ud over Niels Sillibjerg på hovmarken eller på anden måde, men det skete ikke, da Ladefogeden lige så lidt som herremanden var nogen bondeplager. Han ventede tålmodigt på, at Lene skulle ombestemme sig. Men hun holdt fast ved sin Niels, og nogen udvej var ikke i sigte.

Da indtraf en begivenhed, som totalt ændrede forholdene


Tyren:

Det skete en høstdag.

Niels og Lene var i marken, som grænsede op til herremandens markskel, for at hente et læs korn hjem. På godsets side af skellet var tøjret en stor grå tyr. Det var varmt, og fluerne og bremserne plagede tyren, så den blev urolig, den skrabede i jorden og sled i tøjret.


Samtidig kom den unge nådigfrue spadserende ad vejen fra Hvirring, hvor hun havde aflagt besøg i præstegården og nu var på hjemvejen, - Lene, der var oppe på læsset, så først fruen, og Niels, som også gerne ville se den smukke frue, kravlede også op på vognen.


Nådigfruen, der ikke vidste, at en olm tyr bliver endnu mere olm af at se en rød klud, havde slået sin røde parasol op til skærm mod den stikkende sol. Ved dette syn blev tyren helt vild. Bæstet sled sig løs og dundrede af sted, så jorden røg om den. Lene skreg og nådigfruen skreg, men Niels spildte ikke tiden, han gled ned af læsset, smed træskoene og benede af sted efter tyren. I en lavning mellem to lave høje nåede han den. Han kunne ikke tage den forfra, den ville i så fald have splittet ham ad på vej til fruen, der lamslået stod få skridt derfra. Niels greb tyren i halen og holdt fast, og nu blev den lille plads mellem højene fast trampet (tyrens gulv kaldes den efter den dag). Tyren væltede og vred sig og pløjede jorden op med horn og klove. Niels blev under runddansen slynget og kastet hid og did, men holdt fast, klar over, at hvis han slap, gjaldt det både hans og nådigfruen liv. Ladefogeden reddede dem begge. Tyren var nu så udmattet, at den stod stille og bævede og dampede. Niels’ klæder hang i trevler om ham og skindet var slidt af fødderne.


Lene og Niels’ bryllup:

Der kom nu flere til. Nogle trak af med tyren, andre bar Niels hjem, han kunne ikke selv gå. Ladefogeden hjalp fruen op på vognen til Lene og kørte hjem efter "Rask".

Det var nok både første og sidste gang nådigfruen kørte i bondevogn. Fra den dag af blev Niels Sillibjerg regnet for en stor karl. Nu regnede herremanden ham for stor nok til Lene og hendes fars gode gård. Ja mere end det. Under bryllupsgildet kørte en herskabsvognen fra "Rask" ind i gården, og Lars Ammitsbøl holdt sig ikke for god til at gå ind i gildesstuen. Han måtte bukke sig under det lave loft, men kunne heldigvis sidde oprejst på bænken. Han kom med tyrens pandeskal og horn. Det skulle slås op over døren til evig minde, sagde han. (Hornene findes stadig på gården).


Bryllups-gaven:

Nådigfruen var også med. Hun gav Niels en dans, da musikken spillede op. Niels sagde bagefter, at han snart var mere bange for at danse med hende end med tyre. Han var ræd for at røre ved sådan en fin ting i Hvid kjole, også for, at han skulle træde hende over tæerne. Han slap dog godt fra det, og fruen trak ham med hen til herremanden. "Nå Lars", sagde hun, giv så Niels den tot hø jeg lovede ham ved vort bryllup. "Det kommer jeg vel til", svarede Lars Ammitsbøl, han kan få en stribe eng nede ved Gudenå, der hører ellers ingen eng til de Honum gårde". Det var lige noget for Niels, - Dengang kendte man ikke noget til kløver og havde kun ringe høbjergning på markerne. Enghøet var forbeholdt herregårdens stude. Nu fik Niels sin part af det, og da han ikke selv åd hø, kunne han holde køer ved mælk om vinteren med det.

Kilde: "Fortegnelse over gdr. Jacob Højers aner og efterkommere" af Frands Peder Hansen, og Ole Bendix Nicolaisen, skr. 1965-68.


1979-2008:

Boring 26

Forbindelsen mellem de omhandlende personer og nutiden kan ikke nøjagtig udredes, da sikre oplysninger mangler; men der er overordentlig stor grund til at tro, at det unge par, Lene og Niels Sillibjerg, der omtales i ovenstående fortælling, er SLÆGTSANER til nu afdøde Ove Andersen i Boring.

(Ove Andersen boede i huset Boring 26, fra 1979-2008).

XXI.

Hans Markussen

Købt: 1731

Skifte: 1764 (Hans Markussens dødsbo)

Solgt: 1767


Ejere:

Hans Markussen; proprietær, borgmester og Cancelliråd

Søn af:

Født:

Gift m.:


Hustru:


Datter af:

Født:


Børn:

Børn:


XXII.

Henrik Lasson til Aakær & hustru Christiane Dorthea v. Reden

Købt: 1723

Solgt: 1731


Ejere:

Henrik de Lasson (til Aakær); proprietær, kaptain

Søn af:

Født:

Gift m.: Christiane Dorthea von Reden


Hustru:

Christiane Dorthea von Reden,

Datter af:

Født:


Børn:

Børn:





XXIII.

Hr. Mourits Hansen Høyer

Købt: 1689

Skifte: 1722 (Mourits Hansen Høyers dødbo)

Solgt: 1723


Ejere:

Mourits Hansen Høyer; proprietær

Søn af:

Født:

Gift m.: Christina Dorthea von Reden


Hustru:

Christiane Dorthea von Reden,

Datter af:

Født:


Børn:

Børn



XXIV.

Alexander Grubbe / Mourids Hansen Høyer

Købt: 1686

Solgt: 1689


Ejere:

Alexander Grubbe, proprietær

Søn af:

Født:

Gift med:


Ejere:

Mourits Hansen Høyer; proprietær

Søn af:

Født:

Gift m.: Christiane Dorthea von Reden,


XXIV.

Alexander Grubbe

Købt: 1683

Solgt: 1686



Ejere:

Alexander Grubbe, proprietær

Søn af:

Født:

Gift med:


Hustru:


Dtr. af:

Født:


Børn:

Børn:


XXIV.

Enke Fru Mette Grubbe, gift Ulfeld

Købt: 1661

Solgt: 1683


Ejere:

Fru Mette Grubbe – enke efter proprietær Ebbe Ulfeldt til Urup

Datter af:

Født:

Gift med: Ebbe Ulfeldt


Ægte-mand:

Ebbe Ulfeldt til Urup

Søn af:

Født:



Børn:


XXV.

Mogens Pax /Christoffer Mogensen Pax & Hilleborg Bille, gift Pax

Købt: 1634

Ejerskifte: 1642 - (Christoffer Mogensen Pax overtager Rask)

Ejerskifte: 1650 (Fru Hilleborg Bille, gift Pax overtager Rask)

Solgt: 1661


Ejere:

Mogens Pax, proprietær

Søn af:

Født:

Gift m.: Sofia Rosenkrantz Glambek


Ejere:

Christoffer Mogensen Pax; proprietær

Søn af:

Født:

Gift m.: Hildeborg Bille


Hustru:

Hildeborg Bille, gift Pax

Datter af:

Født:


Børn:

Børn:




XXVI.

Sofia Clausdatter Rosenkrantz Glambek & Mogens Pax

Købt: 1609

Købt: 1609 (Sofia´s ægtemand Mogens Pax får skøde på Rask)

Solgt: 1634


Ejere:

Sofia Clausdatter Rosenkrans Glambek;

Dtr. af: Birgitte Rosenkrans Glambek & proprietær Claus Glambek til Rask

Født:

Gift m.: Mogens Pax


Ejere:

Mogens Pax, proprietær.

Søn af:

Født:


Børn:

Børn:


XXVII.

Birgitte Rosenkrantz (enke efter Claus Glambech til Rask)

Købt: 1592

Solgt: 1609


Ejere:

Birgitte Rosenkrantz; enke efter proprietær Claus Niels Glambek til Rask.

Dtr. af:

Født:


Børn:

*

Birgitte Rosenkrans & Claus Glambecks børn:

Mergrete Rosenkrantz Glambæk; f. ; begr. under koret i Hvirring kirke.


*

Kirstine Rosenkrantz Glambæk; f. ; begr. under koret i Hvirring kirke.


*

Sofia Clausdatter Rosenkrantz Glambek, gift med Mogens Pax, proprietær på Rask.

XXX.

Maren Sørensdatter Gødesen, gift Glambek

Købt: 1591

Solgt: 1592


Ejere:

Maren Sørensdatter Gødesen, gift Glambek

Dtr. af: Søren Gødesen, proprietær på Rask; & hustru Karen Gødesen

Født:

Gift m.: Claus Glambek


Ejere:

Claus Glambek, proprietær, lensmand i Skanderborg 1573; Bygholm 1580, Åkjær 1588.

Søn af:

Født:


Børn:

Karen & Søren Gødesens børn:


XVIII.

Claus Niels Glambeck & Birgitte Rosenkrantz

Købt: 1587

Solgt: 1591


Ejere:

Claus Niels Glambeck; proprietær; lensmand i Skanderborg 1573; Bygholm 1580, Åkjær 1588.

Søn af: fra sønderjylland

Født: (Død: 21.01.1591 på Rask)

Gift m.: Birgitte Rosenkrantz


Hustru:



Birgitte Folmersdatter Rosenkrans;

Datter af: Birgitte Rosenkrans

Født:


Børn:

*

Birgitte Rosenkrans & Claus Glambecks børn:

Mergrete Rosenkrantz Glambæk; f. ; begr. under koret i Hvirring kirke.


*

Kirstine Rosenkrantz Glambæk; f. ; begr. under koret i Hvirring kirke.


*

Sofia Rosenkrantz;


Herre-manden Claus Glambeck

Den nedlagte landsbykirke i Boring blev nedrevet omkring 1589.

Stenene fra kirken blev anvendt til hvælvinger på hovedkirken i Hvirring.

Ifølge myten om Claus Glambeck, turde ingen flytte den første sten fra Boring kirke. Derfor måtte herremanden på Rask selv tage fat og ride med den første sten under armen gennem Rask Skov til Hvirring. Undervejs visnede herremandens arm og han blev til evig tid dømt til at ride frem og tilbage med stenen under armen.


Myten har muligvis grund i, at Claus Glambeck nogle år senere væltede med sin hestevogn og ved den lejlighed skadede sin højre arm. Blot få måneder senere døde han, muligvis af sine kvæstelser fra ulykken.

Idag ligger han sammen med sin kone begravet i krypten under koret i Hvirring Kirke, ”når han da ikke er ude at ride i Rask Skov”.

Kilde: Uddrag fra avisartikel i Horsens Folkeblad, den 16. maj 2009.

XXX.

Maren Sørensdatter Gødesen, gift Glambek

Købt: 1587

Solgt:


Ejere:

Maren Sørensdatter Gødesen, gift Glambek;

Dtr. af: Søren Gødesen, proprietær på Rask, & hustru Karen Gødesen

Født:

Gift m.: Søren Gødesen


Ejere:

Claus Glambek,

Søn af:

Født:


Børn:

Maren Sørendatter Gødesen & Claus Glambeks børn:


XXX.

Barbara Splidsdatter Fasti Gødesen

Købt: 1577

Solgt: 1587


Ejere:

Barbara Splidsdatter Fasti, gift Gødesen;

Dtr. af:

Født:

Gift m.:


Ejere:

Hr. Gødesen

Søn af:

Født:


Børn:

Fru Barbara Fasti Gødesens børn:




XXX.

Ivar Sørensen Rask Gødesen

Købt: 1552

Solgt: 1577


Ejere:

Ivar Sørensen Rask Gødesen; proprietær

Søn af:

Født:

Gift m.:


Ejere:

Fru Gødesen

Dtr. af:

Født:


Børn:

Gødesens børn:




XXIX.

Søren Gødesen

Købt: 1532

Skifte: 1543 – (Enke Fru Karen Gødesen overtager Rask)

Solgt: 1552


Ejere:

Søren Gødesen; proprietær

Søn af:

Født:

Gift m.: Karen Gødesen.


Hustru:

Fru Karen Gødesen

Dtr. af:

Født:


Børn:

Børn:




XXX.

Søren Gødesen / Erik Gødesen

Købt: 1498

Solgt: 1532 (kilde: wikipedia.dk)


Ejere:

Søren Gødesen; godsejer.

Erik Gødesen; godsejer.

Sønner af:

Født:

Søren Gødesen var gift m.: Karen Gødesen

Erik Gødesen var gift med:


Hustru:

Karen Gødesen,

Dtr. af:

Født:


Børn:

Karen & Søren Gødesens børn:



Erik Gødesen og hustrus børn:



XXXI.

Lars Grøn

Købt: 1493

Solgt: 1498


Ejere:

Lars Grøn, proprietær.

Søn af:

Født:

Gift m.:


Hustru:

Fru Grøn

Dtr. af:

Født:


Børn:

Lars Gørn & hustrus børn:


XXXI.

Slægten Grøn

Købt: før 1492

Solgt: 1493


Ejere:

Hr. Grøn; proprietær.

Søn af:

Født:

Gift m.:


Hustru:

Fru Grøn,

Dtr. af:

Født:


Børn:

*

Børn:

Lars Grøn


Ft. 1845

1.

2.


    Folketællingsliste fra Rask Hovedgård, Hvirring sogn, den 1.02.1845:

  1. Forpagterparret på Rask Hovedgård, 1845:

    Anthon Julius Aug. Nielsen, 28 år, g., f. København, Ejer af Rask Hovedgård.

    Christine Johanne Brockling, 21 år, g., f. Langskov sogn, Vejle amt, hans kone.

  2. Ansatte tjenestefolk på Rask Hovedgård, 1845:

  3. Ulrikke Sophie Emma, 21 år, ug., f. Kastrup sogn, Svendborg amt, Husjomfru.

  4. Søren Johan Andreas Sønderup, 24 år, ug., f. Farø sogn, Præstø amt, Forvalter.

  5. Andreas Gotlieb Møller, 22 år, ug, født i Odense, Landvæsenslærling.

  6. Mette Marie Madsdatter, 24 år, ug., født her i sognet, Tjenestepige.

  7. Mette Marie Laursdatter, 29 år, ug., født i Tamdrup sogn, Tjenestepige.

  8. Ane Marie Christensdatter, 30 år, ug., født i Nørre Snede sogn, Tjenestepige.

  9. Petrine Marie Andersdatter, 21 år, ug., født her i sognet, Tjenestepige.

  10. Gjertrud Rasmusdatter, 27 år, ug., født i Hvejsel sogn, Vejle amt, Tjenestepige.

  11. Ane Margrethe, 21 år, ug., født i Langskov sogn, Vejle amt, Tjenestepige.

  12. Hanne Marie Jensdatter, 23 år, ug., f. Nørre Snede sogn, Vejle a., Tjenestepige.

  13. Hans Sørensen, 27 år, ug., tjenestekarl; født d. 2.10.1818 i Boring; som søn af gmd. Søren Jepsen & hustru Maren Andersdatter i Boring; han blev gift med Anne Kirstine Christensen fra Boring Gl. Vestergård. Hans Sørensen var husmand i Kalhave ved Ft. fra 1855 til 1890. Hans Sørensen boede ved sin død 20.01.1899 på ejendommen, Kalhavevej 11.

  14. Hans Peter Pedersen, 27 år, ug., født i Linnerup sogn, Tjenestekarl.

  15. Ole Nielsen, 26 år, ug., f. Ørridslev sogn, Skanderborg sogn, Tjenestekarl.

  16. Henrich Sørensen, 27 år, ug., født her i sognet, Tjenestekarl.

  17. Christen Pedersen, 34 år, ug., f. Ejstrup sogn, Skanderborg sogn, Tjenestekarl.

  18. Ditlev Henriksen, 24 år, ug., født i Langskov sogn, Vejle amt, Tjenestekarl.

  19. Niels Nielsen, 49 år, ugift, født i Bur sogn, Ringkøbing amt, Tjenestekarl.

  20. Jørgen Christian Buch, 32 år, ug., født i Fredericia sogn, Tjenestekarl.

  21. Christen Christiansen, 20 år, ug., født i Follerup sogn, Vejle amt, Tjenestekark.

  22. Andreas Jørgensen, f. 61 år, ug., gift, f. Hornborg s., Skb. amt, Tjenestekarl.

  23. Søren Michelsen, 47 år, 47 år, Enke, f. i Barrit sogn, Vejle amt, Tjenestekarl.

  24. Jens Jensen, 17 år, ug., født her i sognet, Tjenestedreng.

  25. Rasmus Madsen, f. 17 år, ug., født her i sognet, Tjenestedreng.

  26. Christine Nielsen, 17 år, ug., født her i sognet, Tjenestepige.

  27. Peder Pedersen, 25 år, ug., født på Alrø, Aarhus amt, Tjenestekarl.

  28. Peder Westergaard, 23, år, ug., født i Sahl sogn, Randers Amt, Tjenestekarl.

  29. Frederik Andreasen, 28 år, ug., født i Apenrade, Tjenestekarl.

  30. Niels Jørgensen, 20 år, ug., født i Øster Snede sogn, Vejle amt, Tjenestekarl.

  31. Peter Christian Henrichsen, 21 år, ug., f. Aale sogn, Skb. amt, Tjenestekarl.


Ft. 1945 & kildeoplysninger vedr. tjenestekarlen Hans Sørensen: Hanne Henriksen.


Afsnit 81 slutter

Opdateret den 23.11.2012. ang. proprietær Hermann Christiansens fødseslår og ligeledes navne og fødselsdata på godsejerparrets 8 børn på Rask Hovedgård. (Kilde: Birgit Seneca, Blågranen 31, 8620 Kjellerup).

Afsnit 81, Rask Hovedgård - er nu opdateret vedr. Købs- & Salgsdata, i halvdelen i tilfældene er kilden: internetportalen wikipedia.dk!

Opdat 23.11.2012: Læs avisartikel fra 7. maj 1945: om landsretssagfører Hans Carl Bryld og hans brødre, der residerede på Rask Hovedgård i Besættelses-årene 1940-1945.


Opdateret den 27.10.2015, ang. glidende generationsskifte i malerfirmaet Reenberg & Søn, Dansk Kirkekalk A/S, hvor sønnen Michael Reenberg, nu er medejer af familiefirmaet fra august 2015.


Opdateret den 3.12.2015: Ny ejer 24. aug. 2015.


Opdat. den 24. marts 2018: ang. proprietær på Rask Hovedgård, Andreas Mathias Bjørn, (den ældre), f. 1735 i København, samt slægtsoplysninger om hans hustru og børn; der i blandt sønnen Andreas Emanuel Bjørn, (den yngre), f. 1759 på Rask; død: 1810 s. sted; samt slægtsoplysningern om hans hustru og børn.