Pastor Carl Viggo Andersen Ruth var født 28. juni 1903 i Tirukoilur i Indien, hvor hans forældre: missionær Johan Andersen & hustru Anna, f. Nielsen, Indien, var udsendt af DMS og DanMission.

I Sdr. Broby sogns kirkebog, i vielsesregisteret 1929, kan man læse: ungkarl og sognepræst til Skellerup & Ellinge, Carl Viggo Andersen Ruth blev viet den 30.06.1929 i Sdr. Broby kirke til pige, husholdningslærerinde af Sdr. Broby, Astrid Jørgensen, født d. 19.03.1897 i Hillerslev sogn, som datter af læge Hans Peter Jørgensen & hustru Ane Kathrine Jørgensen, Sdr. Broby sogn.

Pastor C. V. .A. Ruth og hustru fru Astrid Ruth havde to sønner:

I. Johan Andersen Ruth, født den 4. maj 1930 i Skellerup præstegård og Skellerup sogn, Vinding herred,

sønnen Johan blev døbt den 9. juni 1930 af faderen, sognepræst C. V. A. Ruth i Skellerup kirke.

Faddere: Barnets moder; læge Hans Peter Jørgensens hustru Ane Cathrine Jørgensen af Brobyværk; missionær Johan Andersen, Indien; forfatteren, cand. jur. Knud Bruun Rasmussen af København; Dåbsvidner: førstelærer Søren Marius Sørensen, Skellerup; trafikassistent Henning Jørgensen, Kbh..

II. Hans Henning Andersen Ruth, født den 2. marts 1932 i Skellerup præstegård og sogn, Vinding herred; sønnen Hans Henning blev døbt 16. maj 1932 af faderen, sognepræst C. V. A. Ruth i Skellerup kirke.

Faddere: Barnet moder; assistent frøken Ellen Jørgensen, Nakkebølle Sanatorium; læge Hans Peter Jørgensen, Brobyværk; sognepræst Clemens Barfod-Petersen, Bødstrup; sognepræst Ejner Richel, Kullerup ved Ørbæk; landbrugskandidat Svend Jørgensen Lancing, USA.

Kilde: kirkebogen for Sdr. Broby kirke, vielsesregisteret, 1929. og kirkebogen for Skellerup kirke, fødsels- og dåbsregisteret, 1930 og 1932.

Side 2.

Uddrag af Kirkenyt - Skellerup og Ellinge sogne.

www.ellinge.dk/1982 – .1. årgang 1982 januar/februar.

Skellerup kirke, Ullerslev sogn, ved Nyborg.	Ellinge kirke, Ullerslev sogn, på Østfyn.

Pastor emeritus Carl Viggo Andersen Ruth, Dronning Ingrids Gigtplejehjem i Brædstrup, har skrevet følgende indlæg (januar 1982) i ”Kirkenyt – for Skellerup og Ellinge sogne” på opfordring af sognepræst Povl Jonsen Willer i Skellerup - efter hans (Ruths) besøg i sit tidligere hjem i Skellerup præstegård, her var han på hjerteligste vis blevet vist rundt også i de to kirker i Skellerup & Ellinge, hvor han havde været sognepræst gennem 9 år, fra 1929 – 1938.

Pastor C. V. A. Ruth og hans familie flyttede derefter til Østjylland, hvor han var ansat i embedet som sognepræst ved Hvirring og Hornborg kirker fra 1938 – 1967.

Side 3.

Pastor C. V. A. Ruth skriver følgende

meget personlige hilsen i ”Kirkenyt for Skellerup og Ellinge sogne”:

Kære tidligere sognebørn i Skellerup / Ellinge!

Der må jo endnu være nogle tilbage, der har kendt mig som deres sognepræst 1929 – 1938.

Gamle konfirmander, som nu må kaldes midaldrende, og nogle ældre op imod min egen alder. Jeg er 78, og det er 43. år siden vi flyttede fra jer!

Jeg ville til Jylland, mit fædrene land, men der er ikke tvivl om, at de 9 år i Skellerup var min kone Astrids lykkeligste.

Her fødtes vore to drenge, og her havde de deres første barndom, og hun havde megen glæde af de forevisninger i madlavning, som statshusmandskonerne fik startet. Hun var jo i København en højt anset husholdningslærerinde på den Suhrske Husholdningsskole og var uden tvivl blevet dens chef, hvis det ikke var lykkedes mig at ”nuppe” hende – mit livs største gave!

Hun døde fra mig, 82 år gammel i 1979, én måned før vi kunne have fejret guldbryllup her på Dronning Ingrids Gigtplejehjem i Brædstrup ved Horsens.

Jeg kom til Skellerup en dag i november, på hvad jeg betragtede som mit afskedsbesøg i mit gamle hjem og mine gamle kirker. Men det kom til at gå helt anderledes.

Da jeg (og en hjælpende dame, jeg havde med i taxien, fordi jeg er noget invalideret) kom til Skellerup, fandt vi hverken kirkenøglen eller præsten hjemme og begyndte hjemturen ud af byen, da en dame og en herre i fuldt ornat kom kørende imod os. Vi skyndte os at vende vognen og følge efter – og det var pastor Willers, der kom tilbage fra en kirkelig handling i Ellinge!

Og så måtte vi se alt fra den ene ende til den anden, præstegården, den skønne bygning (er der nogen der husker festen i kirken og præstegårdshaven ved husets 100 års-jubilæum i 1935 ?), meget forandret i stueetagen, og den vidunderlige kirke efter den restaurering, som vi havde planlagt i min tid, men ikke nåede at få fuldført.

Jeg er meget glad for at lære pastor Willers at kende, og han og jeg havde jo så meget at snakke om i fortid og nutid, at jeg ikke nåede at komme til Ellinge og gense denne, også meget smukke kirke med de røde stolerader og den fine altertavle, og besøge min ven Johannes Hansen i Anneksgården.

Men pastor Willers ville ikke, at dette besøg skulle være mit sidste ”afskedsbesøg”. Han bestemte omgående, at jeg skulle være med til en sammenkomst i præstegården for de ældre i begge sogne fredag den 29. januar (1982). Og min gode veninde Marie Andersen på Skellerupgård har tilbudt mig at bo hos hende et par dage, så jeg også kan komme til Ellinge, og endda kan være med til højmessen i Skellerup kirke kl. 10, førend jeg tager toget hjem.

Pastor Willers har også befalet mig at skrive denne hilsen – hvad jeg har gjort med glæde. På forhåbentlig glædelig gensyn med nogle af jer!

 C. V. A. Ruth.

Side 4.

Danmark under den tyske Besættelse 1940 – 1945.

Her er en opfølgende tekst om pastor C. V. A. Ruths første årti i Hvirring præstegård, hvor Besættelsesårene fra 1940 – 1945 blev uhyggeligt nærværende for pastor Ruth & hans familie, specielt efter at tyskerne havde myrdet den kendte digterpræst Kaj Munk fra Vedersø, og nu var på jagt efter gidsler blandt præster og andre danskere, som var kendt for at tage del i det nationale arbejde.

Frygten var ikke ubegrundet da nazisten landsretssagfører Bryll og hans hustru var bosat på Rask Hovedgård; stedet var hovedkontor for tyskerne under Besættelsen: Landsretssagfører Fritz Clausen og landsretsfører Bryll og hans brødre fra København førte regskabet for Skrydstrup flyveplads, hvor tyskerne havde deres fly stationeret. Befolkningen observerede at nazisten Fritz Clausen kom ridende rundt på egnen i sin stive naziuniform og kasket, han havde ofte en gruppe tyske soldater i sit følge, der sonderede terrænet højt til hest!

o-o-0-o-o-

Som tidligere omtalt var det med vemod at præstefamilien Ruth flyttede fra deres elskede hjem i præstegården i Skellerup på Østfyn til deres nye hjem i Hvirring præstegård i Skanderborg amt, hvor pastor Carl Viggo Andersen Ruth var blevet ansat i embedet som sognepræst ved Hvirring og Hornborg kirker fra 1938 – 1967.

Det skulle vise sig at beboerne i Hvirring og Hornborg sogne tog imod præstefamilien med åbne arme, så pastor C. V. A. Ruth og hustruen Astrid, samt deres to sønner Johan og Hans Henning faldt hurtigt til i deres nye hjem i Hvirring præstegård, og i det østjyske samfundsliv i særdeleshed!

Alt var hyggeligt og fredeligt i præstegården i de kommende år, indtil en tidlig april-morgen i 1940, hvor folk brat vågnede ved lyden af tyske fly der fløj ganske lavt hen over det østjyske område - samtidigt med at der blev kastet oceaner af flyveblade ud over hele landet med ”Opråb” til befolkningen om at forholde sig fuldstændigt i ro! Danmark var besat af tyske tropper! Vores statsminister talte de kommende dage til befolkningen via Danmark Radio, han lod forstå, at han sammen med Regeringen havde underskrevet en erklæring om samarbejdspolitik med tyskerne, derved kunne det danske samfund fortsat fungere som hidtil, på betingelse af at ingen måtte gøre oprør mod de tyske tropper i landet eller ytre sig negativt om tyske interesser!

Den danske befolkning var stærkt oprørte over tyskernes besættelse af landet, bl.a. blev kendte forfattere begrænsede i deres ytringsfrihed eller i yderste konsekvens dræbt, som vi så det med digterpræsten Kaj Munk, han blev afhentet i sit hjem i Vedersø præstegård af tyskerne og skudt ved foden af Funder bakke den 4. januar 1944.

Pastor C. V. A. Ruth var som mange af sine kolleger i præste-standen stærkt rystede over de tragiske begivenheder der fandt sted i Besættelsesårene fra 1940 - 1945; dette var uden tvivl årsagen til at han gik ind i den nationale modstandsbevægelse mod tyskernes besættelse af landet!

o-o-0-o-o-

Side 5.

Her er ordlyden i et meget følsomt brev som pastor Ruth skrev til gårdejerparret, Kristen og Mildred Pedersen i Boring - under Besættelsen, de var sognebørn og venner som han vidste at han kunne stole på!

Hvirring den 21. april 1944.

Kære Chr. Pedersen og hustru!

Jeg henvender mig til jer om en sag som jeg ville bede alle være absolut tavse med.

I tilfælde af invasion ser vi os nødsaget til at tage bopæl uden for præstegården, da tyskerne sandsynligt vil være på jagt efter gidsler blandt præster og andre embedsmands-familier, som er kendt for at tage del i det nationale arbejde.

Vil I i så fald huse min kone og mine børn på jeres gård, indtil videre? De vil bo sikrere der, i hvert fald i den første tid, og navnlig når der ikke i forvejen er sivet noget ud om, hvor de skal bo.

Når først de er flyttet ud til jer, er det jo ikke nemt at bevare det som en hemmelighed. Jeg skriver nu i stedet for at cykle ud til jer, da det kan komme snart, ja, meget pludseligt én af de første dage – hvornår er der ingen der ved, men netop derfor er det bedst at have alt forberedt, som man kan forberede. Jeg skriver altså ikke for at forskrække jer, ej heller af panik, men for at tage alle muligheder i betragtning og være forberedt.

Vil I ikke nok lige sende mig et par ord til svar (straks) – bare et ja eller et nej, og give det over til lærer Henriksen, som jeg kunne tænke mig kommer til Hvirring i aften til ungdomsmøde. Ellers kan han jo give det videre til posten i morgen tidligt (hvis de ikke kommer til Hvirring i aften). Hvis I ikke kan have min kone og de 2 drenge, det jo en ærlig sag, og I skal ikke være kede af at svare nej. Det kunne jo også tænkes, at en eller to af dem kunne sove på en nabogård. Bliver der tid til at mødes forinden – og det kan måske også trække ud i længere tid – kan vi jo drøfte de nærmere enkeltheder om betalingen o.s.v. Som sagt: bliv nu ikke forskrækkede, vær tavse og send mig venligst allerede i dag et nej eller et ja.

Venlig hilsen, også til Gunhild, fra min kone, drengene og deres hengivne C.V.A. Ruth.

Hvirring kirke, 2003	Hvirring kirke, kirkerummet, 2003
På billedet: Hvirring kirke, hvor 3 fredede gravminder m. inskription ligger tæt på våbenhuset. På 1. sten: herunder hviler salig Niels Jensen, møller på Rask Møllegård, f. 1760 i Boring by, død i Rask Mølle i 1838.	Hvirring kirkes stilrene og smukke indre: bl.a. prædikestolen, stolerækkerne,  og lysekronerne, hvoraf flere har form som kirkeskibe. I Koret ses Alterparti med kalkmaleri: "Kristi Opstandelse", udført af Joakim Skovgaard i 1919.

Side 6.

Danmark under Besættelsen, 1940-1945.

Mange danske præster og embedsmands-familier, bl.a. pastor C. V. A. Ruth, Hvirring,

var kendt for at deltage i nationalt arbejde under Besættelsen.

I sommeren 1940, kort tid efter tyskernes besættelse af Danmark, opstod der udbredt frygt for vores danske værdier & dansk identitet blandt forskellige grupper af borgere, og en national bevægelse bredte sig rundt omkring i landet!

Et af udslagene i den nationale bevægelse var de store sangstævner: Alsang, hvor tusindvis af danskere mødtes for at synge danske sange!

Det første stævne foregik i Aalborg den 4. juli 1940 med 1.500 mennesker. Derefter steg antallet voldsomt fra gang til gang, og kulminerede den 1. sept. 1940, da omkring 740.000 mennesker var samlede til Alsang over hele landet. Kilde: 2006, Mønthuset DK..

 
Læs pastor C. V. A. Ruth´s brev af 21. april 1944 til Mildred & Kr. Pedersen, Boring 32.

Bag på brevet ses: ”den nationale bevægelse´s logo” med billede af Dronning Margrethe I.

og denne tekst: ”Nordens Enhed - Frihed og Ære; skilt skal vi styrte - men samlede stige”.

Historie: Efter tyskernes likvidering af digterpræsten Kaj Munk i Vedersø, 4.01.1944, gik pastor C.V. A. Ruth,

(sognepræst ved Hvirring kirke fra 1938 - 1967), under jorden, c 23. april 1944 - indtil Befrielsen d. 5.05.1945!

Vi har vished for, at pastor Carl Viggo Andersen Ruth, deltog aktivt i national bevægelsen, 1940-1945,

i Region I. Nordjylland. Distrikt IV (Aalborg) under dæknavnene: ”Mogens”; ”Henrik”. Distrikt 6.a (Hobro) under dæknavnet: ”Mogens”; her med midlertidig bopæl i Skørping.

Opbyggelig lokalhistorie – www.boringby.com – Kilder: kirkeblad på Fyn; kirkebøger, folketællingslister.

v. Milrid og Aage Søndergaard – e-mail: milrid@mail.dk. (Indskrevet på hjemmesiden den 23.05.2021).

Historien om pastor C. V. A. Ruth og hustru Astrid Ruth fra Hvirring præstegård - slutter her!