www.boringby.com

Boring By og Omegn - igennem tiderne! M

 Forsiden

  Til Billeder afsnit 26

 Links

 Gæstebog

 Om os

  Kontakt

 

 

 Nyheder

  Skolefoto

Dilletant i Boring

Gymnastikfoto 

 Boringholm

 Boring kirkebanke 

 

Afsnit 26 -  Boring 9  - Boring.

 

Granit "møllesten" som gravminder på Hvirring kirkegård, 1808, 1815 & 1838.  

De tre gravmindesten ses til venstre for kirkedøren & våbenhuset i Hvirring kirke. 

 

 

Gravminde skal hædre sognefoged Therkel Laursen, Boring, 1808. 

Fæste- & Selvejergårdmand på Gl. Skytballegård, i Boring by, 1782-1808.

 

Gmd. Therkel Laursen´s gravminde på Hvirring kirkegård.

 

Therkel Laursen var født Tørring, 13.07.1749, & døbt Terikil Lauritzen i Tørring kirke, den 27.07. 1749; han var søn af Lauritz Gregersen, & hustru Maren Hansdatter. Som voksen var Therkel Laursen ansat  som avlskarl i Hvirring præstegård, han boede senere i Ulkjær, da han den 6.07.1781, blev gift med enkekone Johanne Michelsdatter (1739-1784) i Boring; Johanne Michelsdatter var enke efter fæstegårdmand Christen Christensen Degn, Gl. Skytballegård i Boring. Kort tid efter brylluppet overtager Therkel Laursen fæstet på Gl. Skytballegård, i 1782; to år senere mister han sin hustru, Johanne Michelsdatter, og han står alene med seks mindreårige døtre fra Johanne Michelsdatter´s 1. ægteskab med Chr. Christensen Degn. I Skiftet efter Johanne Michelsdatter, får Therkel Laursen 

forsørgerpligten over steddøtrene, inkl. afholdelse af deres bryllup - på standsmæssig vis. Therkel Laursen gifter sig kort tid efter med sin 2. hustru, Karen Nielsdatter Brixen fra Hornborg. 

Gmd. Therkel Laursen bliver hurtigt en anset mand på egnen, han var den første selvejer-gårdmand på Gl. Skytballegård; han var valgt som lægdsmand & sognefoged i sognet.  

 

Kildefoto: billeder af gravminder på kirkegården i Hvirring, er fra slægtsforsker Hanne Henriksen´s hjemmeside.

 

 

 To gravminder hædrer møller Niels Jensen & Anne Madsdatter Jyde, 1815-1838.

ægteparret der ejede "Rask Møllegård" i Rask Mølle i beg. af 1800-tallet.

 

Gmd. & mølleejer Niels Jensen,

gmd. & møller på "Rask Møllegård".

Anne Madsdatter Jyde

ejer af Rask Møllegård.

Niels Jensen, f. 1760 i Boring,

Død: 14.05.1838 i Rask Mølle.

Anne Madsdatter Jyde,

f. 1748 i Højensogn, Vejle amt.

Død: 27.03.1815 i Rask Mølle.


Rask
Mølles grundlæggere: gmd. Niels Jensen & Anne Madsdatter Jyde:

 

De to gravminder til venstre for Therkel Laursen´s gravminde på Hvirring kirkegård, hædrer to andre af egnens store personligheder, nemlig: gmd. & mølleejer Niels Jensen, "Rask Møllegård", han var født i 1760 i Boring, (død i 1838 i Rask Mølle); & hustru Anne Madsdatter Jyde, født i 1749 i Højen, hun døde i Rask  i 1815.

Anne Madsdatter Jyde var ud af en velhavende familie i Højen; hun kom med pengene til Rask Hovedgård! Anne Madsdatter blev gift med Niels Jensen fra Boring og parret blev selvejere på Rask Møllegård. Det var Anne Madsdatter & Niels Jensen, der grundlagde Rask Mølle by!

 

 

 

(Læs evt.: Afsnit 7, Møllersmindevej 30, "Møllersminde", på Boring mark, hvor historien om Anne Madsdatter Jyde & Niels Jensen er beskrevet i detaljer).

 

Kilde: Ulla Esbjerg, Fjellerup strand; (Ulla er efterkommer af Anne Madsdatter Jyde´s slægtaner, der er gårdmænd i Højen).

 

 

Opdat. 23.05.2021.

Boring 

8763 Rask Mølle

 

Adresseregister »
Søg dit emne i nogle af de 105 matrikler. Dette

register indeholder Links

til alle afsnit.

 

Maxiregister »
Personnavne. Alle ejere af matrikler, huse, ejendomme,

gårde er med i dette register.

 

Oversigtsregister »
Husnumre, skødenumre 

og matrikelnumre, m.m.; 

gårdnavne og husnavne

- er med i dette register.

 

Nyheder »
Opdateringer på websiden!

 

Om os »

 

Kontakt »

Har du en interessant historie - eller fotos fra Boring-egnen, da send det i en mail til mig.

 

Priv. bidrag & legater »

 

 

Bemærk: Er der persondata, som du mener skal personaliseres? Skriv en kommentar i en mail!  

Jeg kan ikke påtage mig et juridisk ansvar for oplysninger der fremkommer i Boring-bogen,  - ligeledes på denne webside!

 

 

Afsnit 26. Side 26 »

Boring 9. Hovedafsnit med alle ejere af gården.

Se side 26, 

 

Kr.FalkenbergSide110»

Billeder af tre søskende,

Kristian, Aage og Gudrun

Falkenberg 1908 og 1916.

Se side 110,

 

JensJacobSeniorSide156»

Billeder af & Jens Jacob Falkenberg, senior, og hans hustru Anne.

Se side 156,

 

Boring9Gudrun&Niels1958 »

Gudrun Falkenberg & hendes mand Niels Pedersen ved festbordet v.  Ragnhild & Karl Bech´s sølvbryllup.

Se side 228

 

Gl.Skytballegård.1782-1808 »

Gmd. Chr. Christensen Degn´s fæstebrev, 1760. Therkel Laursen´s fæstebrev, 1782; Skifte for hustru Johanne, 1784; 1808, gravminde v. Hvirring kirke. Therkel L.: 1749-1808.

Se side 235, denne side!

 

Hvirring_pastor_Ruth»

Pastor C. V. A. Ruths livs-historie fra 1929-1938 i Skellerup, Østfyn; senere fra 1938-1967: hvor hans familieliv, præstegerning i Hvirring betød meget for Ruth; inkl. hans kamp for danske værdier i national bevægelsen, 1940-1945.

Se page90 !

 

Hv_konfirm.hold_1939

Konfirmandholdet i Hvirring 1939, ses s. m. pastor C.V.A. Ruth & fru Agnes Ruth v. præstegården i Hvirring.

Se page87 !

 

Hv_konfirm_1948-49

Konfirmandholdet i Hvirring 1948-1949, ses s.m. pastor C.V.A. Ruth og fru Agnes Ruth ved kirkedøren & våbenhuset i Hvirring kirke.

Se page88 !

 

 


No. 83. Fæstebrev af 16.4. 1782

Therkel Laursen, gårdmand i Boring by.

 


Fæstebrev


Jeg Andreas E. Biørn til Rask; Deres kongelige Majestæts virkelig Cancellieraad gør vitterlig, at have stedt og fæstet, ligesom jeg ved dette steder og fæster Terkel Laursen af Ulkær, en udi Boring by mig tilhørende gård, som afgangne Christen Christensen sidst have i fæste, hvilken gård er ansat udi sidste landmåling. Matricel for 4 td., 4 skp., 3 fdkr., 7/8 album hartkorn ager og eng, samme formeldte gård med alt dens tilliggende rettighed i marken og byen, må formeldte Terkel Laursen, som haver passeret én mønstring og tjent ét år for soldat, have i fæste sin livs tid på vilkår, at han erlægger alle kongelige skatter årlig i rette tider, at han betaler ni rigsdaler udi årlig landgilde af samme gård på hver års Mortens dag, at han forretter til Rask Hovedgaard det sædvanlige hoveri og rejser ligemed de andre Boring fæste gårdmænd, forsvarlig, når og således som det forlanges , at han og opfylder fæstepligt i alle måder, at han holder gårdens bygninger, besætning og avlings drift, udi forsvarlig stand, retter sig efter Hans kongelige Majestæts lov og forordninger, som i øvrigt er sit herskab og dets fuldmægtigede, behørig og lydig, alt under dette fæstes forbrydelse; Dets til bekræftelse fæstebrev, 1782, under min hånd og segl.


A. E. Biørn (K.H.)

 

underskrift

Ligelydende original fæstebrev er leveret mig underskreven Terkel Laursen, som forsikrer at opfylde samme fæstebrevs indhold i alle måder under samme mit fæstes forbrydelse til bekræftelse under min hånd.

Boring By, den 16.de April 1782.

Therkel Laursen.

 

Johanne Mikkelsdatter i Boring

Skifte den 20. Marts 1784

Gmd. Therkel

Lauritzen´s

hustru

Johanne Mikkelsdtr.

døde den 20.02.1784.






Skifte efter afgangne Johanne Mikkels Datter,

som var Terkel Lauritzen, Boring, fæstegårdmands hustru.


Skifteforretning begyndt og sluttet den 20. Marts 1784, 30te dagen efter Johanne Mikkelsdatter ved døden var afgangen. Denne dag indfandt sig fra Rask Andreas Emanuel Biørn, på min faders Herr. Cancellieraad, Andreas Biørn til Rask hans vegne, udi stervboen efter Terkel Lauritzen fæstegårdmand i Boring By, hans afgangne hustru Johanne Mikkelsdatter, for tilligemed de tvende tiltagne uvildige vurderingsmænd Christen Nielsen og Peder Olesen, begge af fæstegårdmænd i Boring, at registrere & vurdere stervboens efterladenskab, samt om muligt med det samme slutte skiftet, arvingerne blev angivne at være den afdødes efterladte døtre:

Johanne Mikkels-

datter´s

5 døtre, fra 1. ægteskab:

Anne Elisabeth, Mette Sophie, Zidsel Marie, Maren, Marie Kirstine, og var da tilstede ved forretningen, Enkemanden Terkel Lauritzen, samt Peder Mikkelsen, fæstegårdmand i Hornborg og Rasmus Mikkelsen, fæstegårdmand i Uldum, som begge mødte ved skiftet, for som formyndere for de umyndige børn at iagttage deres bedste ved skiftet, og blev da foretaget som følger:

Skifte, den 20.03.1784.

I gang Stuen

Rd.

Mk.

Sh.


Et 24 timers stueur med futteral

10

-

-


En ege kiste med lås

4

-

-


Et lidet fyr skrin

-

2

-


Et mindre rundt fyrbord

-

5

-


Et lidet spejl

-

-

4


En ny dragkiste med beslag

6

-

-


En ny indlagt ditto

10

-

-


Et chatol med skab af eg

12

-

-


Et ege madskab malet, gammeldags og udhugget

3

-

-


En jern kakkelovn

-

1

-


Et lidet rund bord

-

1

-


Ti træ stole

-

5

-


En kobber Tekedel

1

1

-


En mindre ditto

-

4

-


En malm morter

1

-

-


Seksten tintallerkner

3

2

-


Seks tinfade

1

4

-


En tin kouste (= tinkande)

-

-

12


Et smørfad, et mindre ditto og et saltkar

-

-

12


Fem lysestager

1

-

-


En malet pyramide og en del glas krukker udi

-

1

8


En smørkande

-

-

4


Tvende halv pot flasker

-

-

8


Fem andre flasker

-

2

-


Et bibel

-

4

-


Sum = Zatris

69

4

-


Tvende blå pudehynder

-

2

-


Tvende spanske rør

-

2

-


En jern 4 lispund Bismer

1

2

-


Et malet kostebræt

-

-

6


Tvende grøn og hvide sengeomhæng, samt 2.de senge tæpper


1


4

-


Fire puder med overtræk

-

4

-


Tvende bolsters underdyner

6

4

-


Tre ditto hoved puder

1

-

-


En olmedugs overdyne

2

-

-


En bolsters underdyne

1

4

-


En olmedugs ditto

1

2

-


Tvende olmedugs ditto

4

-

-


Tvende bolsters puder

1

-

-


Et drejels håndklæde

-

1

-


I kakkelovns stuen





Tvende olmedugs dyner

5

-

-


Tvende puder med dynebetræk

1

4

-


Et par blågarns lagner

1

-

-


Et ege hænge skab

1

2

-


Seks tin tallerkner

1

-

-


En fyr kiste malet

2

-

-


Et fyrbækken

-

3

-


En jernpande

-

4

-


Et malet fyrskab

1

2

-


En jerngryde

1

-

-


Et kobber fyrfad

-

2

-


En bøsse

1

-

-


En liden ege kiste

1

1

-


Et strygejern

-

4

-


Et fyr bord

1

-

-


Et træ krus

-

-

4


En lygte

-

-

6


En jern pande

-

1

-


Et fyr bord

-

3

-


Et ditto skab

3

-

-


Tolv sibøtter

-

3

-


Tre kobber kedler

10

-

-


En messing kedel

1

4

-


En kobber kouste (=kobberkande)og en kedel

1

4

-


1 kobber tragt og ditto, fyrfad samt ditto halv potte

2

-

-


Et messing rivejern samt ditto bækken

-

2

-


Tre træ flasker

-

2

-


Et hakkebræt

-

-

8


En gammel kobber tekedel

-

1

8


En liden jerngryde

-

2

-


Tvende spande og tvende stripper

-

1

8


Tvende truge

-

-

12


Fire røkker

1

3

-


Tvende haspetræer

-

-

6


En ege øltønde

1

4

-


Tvende hægler

-

2

-


Tvende par karter

-

3

8


En olmedugs overdyne

3

-

-


En bolsters underdyne

1

4

-


Tvende hovedpuder

-

5

-


Et par blågarns lagner

-

3

-


En olmedugs overdyne

3

-

-


En bolsters underdyne

1

4

-


Tvende hovedpuder

-

5

-


Et par blågarns lagner

-

3

-


Otte par ditto

5

2

-


Tre par hørgarns ditto

3

-

-


Tre ege balloner

2

1

-


En kobber brygger kedel

5

-

-


Tvende fjerdinger

-

3

-


Tre solde

-

1

8


En sold

-

-

8


Et degnetrug

-

1

-


Tvende ørebaljer

-

1

4


Fire skorstenslænker

-

4

-


Tvende ildklemmer

-

1

8


En ege halv tønde

-

4

-


Tvende jern riste

-

2

-


Tre fjeder bomme

-

3

-


Et mangle træ

-

-

4


Afdødes gang klæder





En gammel silke klokke

2

-

-


En rød binde trøje

-

4

-


En gammel sort kjole

1

1

-


En brun silke damaskes kåbe

2

1

-


En ulden damaskes trøje

1

4

-


En ditto skjorte

2

2

-


En stribet skjorte

1

4

-


Et par sorte underkraver

-

-

8


Et par blå ditto

-

-

12


En grøn ulden damaskes kjole

4

-

-


En blå silke damaskes trøje

2

2

-


En strikket trøje

-

1

-


En rød og grøn trøje

-

3

-


En rød ulden damaskes trøje

1

2

-


En stribet skjorte

-

3

-


En ditto

2

-

-


En kartuns kåbe

1

4

-


En stribet skjorte

-

-

4


Et snøreliv

-

-

4


Tvende blå hvide forklæder

-

4

-


En kartuns forklæde

-

3

-


En sort trøje

-

2

-


En rød og en grøn trøje

-

3

-


En sort skjorte

-

1

8


En forklæde

-

3

-


En ditto

-

3

-


En hørgarns ditto

-

2

8


Tre netteldugs (?) klæder

2

-

-


Tolv hørgarns ditto

2

1

-


Fem servietter

2

3

-


Otte grovere ditto

2

-

-


Ni strømper

-

4

8


Et kniplings klæde

-

3

-


Et par manchetter

-

1

8


Transport

214

1

-


En kniplings strimmel

-

1

-


Et par manchetter

-

-

8


Et silke tørklæde

-

5

-


Tre par manchetter

-

4

-


Tolv snipper

-

4

-


På loftet





Ti sække

1

5

-


Tre hørleer

2

-

-


Den afdødes gang klæder





En sort fløjls hue

2

-

-


En guldblommet ditto





Tre ditto

1

4

-


En sort kiste

-

5

-


En ditto af fløjl

2

-

-


Et sort pande stykke

-

3

-


Ti særker

3

2

-


Et par sko med spænder

-

3

-


Tre par strømper

-

3

-


Adskilligt





Tvende duge

2

-

-


Tvende tern duge

1

-

-


En ege skippe

-

2

-


Tvende piksteder og tvende pikhamre

-

1

-


Tvende klyve spader

-

2

-


Tvende økser

-

3

-


En sav og 2.de hug jern

-

1

8


Tvende nav

-

1

4


En bånd kniv

-

-

8


Et spæger bor

-

-

2


Tvende stier

-

2

-


Sølv





Et sølv bæger

10

-

-


Et ditto

8

-

-


Et mindre ditto

5

-

-


Et ditto ditto

3

-

-


Tolv spiseskeer

12

-

-


I gården





En beslagen vogn med fuld tilbehør

14

-

-


En ditto med 2.de beslagne hjul

6

-

-


En ditto uden beslag

5

-

-


En ringere ditto

4

-

-


En slæde

2

-

-


Zatris

307

4

8


Tvende bagplove og et par jern samt tilbehør til den ene


2


-

-


En jern harve

1

1

-


Tvende træ harver

-

5

-


En hakkelses kiste og kniv

-

5

-


En saddel med tilbehør

1

2

-


Trende forker

-

1

-


Endvidere blev glemt iblandt sølvtøjet at anføre:





Et sølv glas forgyldt indeni

4

-

-


Bæster (= heste)





En sort hoppe, 12 år

10

-

-


En sort hest, 7 år

26

-

-


En sort hoppe, 13 år

26

-

-


En sort hoppe, 4 år

36

-

-


En ditto 4 år

37

-

-


En sort hest, 3 år

26

-

-


Kreaturerne





En sort broget ko, 16 år

7

-

-


En grå ditto, 15 år

7

3

-


Tvende sorte ditto, 4 år

16

-

-


Tvende grå ditto, 6 år

20

-

-


Fire kalve

8

-

-


Tvende sorte ungnødder, 2 år

12

-

-


En gråhjelmet ditto, 2 år

4

-

-


En sort sortgrimet kvie, 2 år

7

-

-


En gråbroget stud, 3 år

8

-

-


Tre spæde kalve

-

4

8


Får





Atten får med lam, samt en væder

18

-

-


Svin





Tvende galt grise og en gammel so

6

-

-


Gæs





Tvende gæs og en gasse

1

3

-












Hvorpå skifteretten adspurgte Enkemanden samt de øvrige tilstedeværende, om de vidste mere til indtægt for stervboen at anmelde ved det som allerede ved registrering og vurdering er anført; herpå fremlagde Enkemanden tvende obligationer på hver Herr Justitzråd de Thygeson på Mattrup -






594






5





11


den ene af 10.de maj 1776, hvori bemeldte Herrr Justitzraad tilstår sig at være skyldig hertil stervboen, den kapital ------------------------------



500



-



-


Den anden af 24 juni 1779, hvori han ligeledes tilstår sig at være skyldig til stervboen, den kapital -------------------------------------- 200 Rigsdaler





Videre eller mere vidste Enkemanden ikke til indtægt for stervboen at anføre, hvis fulde beløb bliver altså den sum ----------------------------------



1294



5



-


Dernæst blev angivet følgende til besvær for boet. Enkemanden lod påstå sin begravelse - lige imod hans Salig kones, med -----------------------------

Gårdens besætning udtages således:

  • Fem forsvarlig bæster, som efter disse vidners priser ej kan ansættes ringere end ------------

  • En forsvarlig vogn med tilbehør ----------------

  • en god plov, ligeledes m. tilbehør og en harve

  • Gårdens brøstfældighed blev af vurderings-mændene sat i det ringeste at kunne udfordre, især da det ene hus er meget brøstfældig, og burde for længe siden være repareret, den sum:



10


110

10

3




44



-


-

-

-




-



-


-

-

-




-


Vurderingmændene blev adspurgte hvad de for deres umage i Sag ved skiftet ville have?

Hvortil de svarede: Intet.

Ligeledes er i boet stående børnenes fædrene arv, som ifølge Skiftebrevet af 16. Marts 1781, beløber sig til den sum ---------------------------------------- Hertil kommer skiftets bekostning som anføres således: Zatris udgift






000


777






-






-


Stemplet papir til Skiftebrevet

Skifte salær

Skriver salær

Videre eller mere blev ikke angivet til udgift for stervboen, som og Enkemanden på tilspørgsel erklærede, at han vidste sig ej mere at være bortskyldig, bliver altså stervboens fulde udgift --

Når samme fradrags indtægten som er -----------

bliver igen til deling imellem Enkemanden og børnene ------------------------------------------------

3

6

2




788

1294


500

-

-

-




5

5


5

-

-

-




-

-


-


Dertil tilkommer Enkemanden den halvdel som er: 253 Rigsdaler, 2 mark,8 shilling.

Den øvrige halvdel tilkommer børnene og tilfalder enhver af dem således, nemlig:





Anne Elisabeth --------------------------------------

50

4

1 3/5


Mette Sophie -----------------------------------------

50

4

1 3/5


Zidsel Marie -----------------------------------------

50

4

1 3/5


Maren -------------------------------------------------

50

4

1 3/5


Marie Kirstine ---------------------------------------

50

4

1 3/5


Som udgør formeldte beholdning

506

5

-















Enkemanden erklærede at han, ifølge hans gjorte løfte samt af kærlighed til hans kone ville gøre hendes 5 steddøtres bryllup, når de engang sin tid kommer såvidt, at de skal giftes; ligeledes lovede han at give dem en god og kristelig opdragelse og omgang, imod at ovenmeldte den tilfaldne arv måtte blive indestående i boet uden renter, indtil de engang kommer i mænds værgen, og de der desuden foruden ovenanførte den tilfaldne arv, enten er dem tillagt hver en kiste og seng, som dog ej til udgift for stervboen er anført sammen, dog af boet skal udredes, så håbede han, at han tilmed liden lettelse måtte slippe for de 4 sølvmark, 1 3/5 shilling til hvert barn, som i sig selv er kuns let afslag i formynderen for de umyndige børn erklærede, at de havde intet imod at foranførte børns tilfalden arvepart blev henstående udi boet uden Rente til de engang kommer i mænds værge, på foranførte af Enkemanden gjorte løfte og forpligtelse, ligeledes tillod de og Enkemanden at nævne den Kapital som børnene er tilfalden efter deres moder til halvtredsindtyve Rigsdaler,





da afslaget i sig selv en ubetydelig, og det af Enkemanden dertil anførte grund tilstrækkelig; men derimod håbede de at Enkemanden ville give børnene en god og kristelig opdragelse og omgang, samt en skikkelig med hans børn passende udflyning af gangklæder, når de engang bliver gift,





hvilket Enkemanden og lovede efter hans ære, når den tid engang kommer, at give dem således som han vil være bekendt, og som hans formue vil tillade det, dog på den måde at derunder ej må forstås unødvendig og ufornøden pragt og stads, ene alene skikkelige og anstændige klæder, hvorved formynderen på de umyndiges vegne være aldeles fornøjede, skifteforvalteren tillod at børnenes arv måtte henstå i boet sålænge som han måtte finde det tænkelig, efter

Enkemandens derom gjorte begæring; Enkemanden lovede at udbetale al bevislig gæld som måtte hæfte på stedet, ligeledes lovede han at reparere og istandsætte gårdens brøstfældighed, og holde gårdens brøstfældighed, og holde gårdens besætning i forsvarlig stand ved gården, imod at som boets tilhørende overlades til fri disposition, da han i øvrigt lovede og forsikrede at holde skifteforvalteren, arvingerne, og vedkommende, angerløs, kravesløs og uden al ansvar i alle måder, for alt hvad som af dette skifte og denne stervbo i nogen måde kan flyde og dependere, Skifteretten på anførte deklaration, og de af Enkemanden gjorte løfter overlod Enkemanden boets tilhørende til egen lovforsvarlig behandling, og imod at han opfylder hans fæstebrevs indhold og ovenanførte hans erklæring, med at vedligeholde gårdens besætning forsvarlig ved gården, samt at istandsætte gårdens brøstfældighed, overlades ham det dertil anførte. Og da ingen videre havde noget ved skiftet at erindre, så er dette skifte således i dag til al fornøjelse sluttet og tilendebragt, således passeret Actum stervboen ut Supra:

Andreas Emanuel Biørn

På min faders vegne. -

som skifteforvalter. -

Enkemanden. -

Terkel Lauritzen. -

Som formyndere for de umyndige børn

Peder Mikkelsen Rasmus Mikkelsen

Som vurderingsmænd

Christen Nielsen Peder Olesen

 





Fæstebrev af 25.11.1760

Christen Christensen (Degn), gårdmand i Boring by

 

Fæstebrev

Jeg Hans Marcusen til Rask, Deres kongelige Majestæts Cancellieraad, gør vitterlig at som Kristen Jørgensen og hustru af Boring, formedelst alderdom og svaghed ikke finder sig i den stand, alle længere tjenlig at stå for deres i fæstehavende gård, og derfor begjorte fri for gården, med min tilladelse må overlades, hvilke enigst sammen i avlede søn Kristen Kristensen, som den der og uden at have fået nogen løn, som i henseende hans faders høje alderdom, forestående fæstegården og afliggender ved 14.ten a 15.ten år, hvilken gård de overlade der ham med besætning og indbo, som den forefindes, imod de for ham nyder deres skikkelige ophold efter gjorte aftægtsforening sålænge de lever, udgifter deres død, en hæderlig begravelse, så ifølge fornævnte Kristen Jørgensen og hustru Anne Elisabeth deres begæring og afståelse efter samt og for at se gården konserveret, steder og fæster og hermed til bemeldte Deres søn Christen Christensen om meldte gård i Boring by dessens hartkorn efter den forrige husbond over byen gjort ligning = 4 td. Rug, 4 skp., 3 fdkr., 7/8 album, hvilken gård med alt tilhørende rettighed, mark og by, Kristen Kristensen må have, nøde og bringe, syner sine gamle forældre med al nødvendig ophold, af klæder og føde til livstid og til sidst forsyner dem med en hæderlig begravelse, dernæst stedet i retten først erlægger alle kongelige rentrebutioner, og årlig til husbonden betaler hver Martini Dag, det sædvanlige accorderte Landgilde med 9 Rigsdaler, item ligemed andre gårde i byen behørende til Rask det behørende hoveri, sålige reparerer gårdens bygningernes store brøstfældighed, I øvrigt haver han sig Hans kongelige Majestæts allernådigste lov og forordninger at lade være efterrettelige, samt husbonden hørig og lydig.

Til stedfæstelse under min hånd og segl.

Datum Rask, den 25.november, 1760.

Hans Marcusen (L.S.)

 

underskrift

Undertegnede fæstebrev, haver jeg med underskreven Christen Christensen modtaget, og lover i alle måder dettes indhold at efterleve.

Datum den 25.de november, 1760.


Kristen Kristensen


 

Gravminde på Hvirring kirkegård

Sognefoged & gmd. i Boring, Therkel Laursen, 1749-1808.




Sognefoged & gmd. i Boring, Therkel Laursen´s gravminde på Hvirring kirkegård.

Gravmindet for Therkel Laursen, Boring, er temmelig ny på stedet. Inskriptionen er: "Herunder hviler SAL. T.L.S. født i Tørring 1749 og død i Boring 1808".

"T.L.S." er forkortelse af Terkel Laursen. Han blev døbt Terikil i Tørring kirke den 27. juli 1749, og han var søn af Lauritz Gregersen. Som voksen var han avlskarl i Hvirring præstegård, og han havde bopæl i Ulkjær, da han den 6. juli 1781 blev gift med enken Johanne Michelsdatter (1739-1784). Hun var datter af skrædder Michel Sørensen, Honum, og hun var enke efter fæstegårdmand i Boring Christen Christensen Degn, som blev begravet den 11. februar 1781. Der var seks døtre i alderen 1-14 år.

En enke kunne efter mandens død forsat have gården i fæste, men der gik som regel kun kort tid, inden en ny mand flyttede ind.

Terkel Laursen får fæstebrev på gården i Boring den 16. april 1782, underskrevet af Andreas Biørn, Rask Hovedgård. Gården i Boring er på 4 tønder, fire skæpper, tre fjerdingkar og 7/8 album hartkorn.

Af fæstebrevet fremgår bl.a., at han "haver passeret Een Mynstring og tiænt Eet Aar for Soldat". Den 14. december 1799 køber han gården for 1600 rigsdaler.

Efter knap tre års ægteskab dør Johanne Michelsdatter i februar 1784. Derefter blev Terkel Laursen den 1. oktober 1784 trolovet og senere gift med Karen Nielsdatter, som var født 1759, som datter af Niels Brixen og Birgitte Mortensdatter, Skovly, Haurum.

Sjette generation bebor nu gården, som ca. 1879, blev udflyttet fra landsbyens midte, Gl. Skytballegård, Boring 26, til sin nuværende beliggenhed, Skytballegård, Boring 9.


Kilde: Hvirring-Hornborg sogns kirkeblad v. pastor Hans-Jørgen Iversen.

 


Gravminder fra Boring og Rask Mølle findes udenfor våbenhuset v. Hvirring kirke:

Vi har talt med pastor Hans-Jørgen Iversen, sognepræst v. Hvirring kirke, hvor vi stillede spørgsmål omkring de tre granit gravminder uden for Hvirring kirke. Hans-Jørgen Iversen kunne fortælle, at de tre aflange & halvrunde /runde granitsten var såkaldte ”møllesten”. Granitstenene var fundet på egnen & skænket til Hvirring kirke, ca. 1970-80. Granitstenen der bærer gmd. & sognefoged, Therkel Laursen´s initialer & fødselsdata, er fundet på Skytballegård i Boring - af efterkommere af Therkel Laursen; gårdejerparret Falkenberg har skænket granit-møllestenen til Hvirring kirke. Inskriptionen på stenen: ”Her hviler SAL. T. L. S., født i Tørring 1749 og død i Boring 1808". ("T.L.S." er forkortelse af Terkel Laursen. Han blev døbt Terikil).

Kilde: Hans-Jørgen Iversen, sognepræst v. Hvirring kirke.

 

Sognefoged & gmd. Terkel Laursen i Boring, 1749-1808.

Boring 9, Gl. Skytballegård, matr. 13.

 

Ane 14

Terkel Laursen er født i Tørring 1749, og han døde 1808 i Boring, Hvirring sogn, idet der det år afholdtes skifte efter ham. Han blev døbt den 13. juli 1749, og faddere var hans mostre og morbroder fra Flemming samt Peder Villadsen, Laurits Pedersen og Jens Jensens hustru.

 

Terkel Laursen blev gift første gang den 6.07.1781 i Hvirring kirke med Johanne Michelsdatter, der da var enke efter fæstegårdmand Christen Christensen Degn, som døde 1781 og blev begravet den 11. februar 1781. Johanne Michelsdatter er født 1739 i Honum, Hornborg sogn, & hun døde 1784 i Boring & blev begravet den 29.02.1784, hvor efter Terkel Laursen giftede sig anden gang, den 5.11.1784 i Hornborg kirke med Karen Nielsdatter (Brixen).



Therkel Laursen & 2. hustru Karen Nielsdatter (Brixen) viet den 15.11.1784.

Ane 15

Forlovere ved brylluppet var Christen Nielsen og Hans Sørensen, begge af Boring.

Karen Nielsdatter (Brixen) var født 1755 i Haurum, Hornborg sogn, & hun døde den 9. april 1838 som aftægtskone hos sønnen Christen i Boring.

 

 

 

 

Ingen tekst under sort bjælke!n blev døbt den 23.02.1755; Knud Jensens steddatter fra Hornborg bar hende til dåben, og faddere var Jens Nielsen i Krollerup, Morten Østergaard i Hornborg samt Peder Sørensens hustru & Henrik Bentsens datter, begge fra Haurum

 

 

Som ovenfor nævnt var Terkel Laursens første hustru Johanne Michelsdtr. ved deres ægteskabs indgåelse enke efter Christen Christensen Degn, der var fæster af en gård i Boring.

Af det efter ham afholdte skifte fremgår det, at han var en temmelig velhavende mand, & boets aktiver beløb sig til over 1000 rd., mens gælden blot var 155 rd.. Da Terkel Laursen nu giftede sig med enken, der i øvrigt havde sine 5 døtre boende hos sig, overtog han samtidig fæstet på hendes tidl. mands gård i Boring, i hvilken anledning der den 16.04.1782 af herskabet på Rask Hovedgaard udstedtes et fæstebrev til ham (dem). Det fremgår heraf, at gården havde et hartkorn på 4 tdr., 4 skp., 3 fdkr., 7/8 alb., & at han skulle betale den sædvanlige landgilde til hvert års Mortensdag, samt forrette det sædvanlige hoveri til Rask Hovedgaard. Af skiftet fremgår, at Terkel Laursen havde været på session & havde tjent 1 år som soldat.


Den 20. 06.1802 fik Terkel Laursen af herskabet på Rask skøde på gården i Boring, som han derpå videredrev indtil sin død i 1808, hvorefter enken videredrev den nogle år og derpå afstod den til sønnen Christen, hos hvem hun gik på aftægt.

Den 31. 10.1808 blev der afholdt skifte efter Terkel Laursen, der foruden enken Karen Nielsdatter (Brixen) efterlod sig børnene: Christen, 23 år; Anne Kirstine, 20 år; & Birthe, 16 år gl.. Som lavværge antog enken Thor Michelsen i Hornborg, medens børnenes farbroder Peder Laursen i Ulkær var lavværge for dem og farbroderen Søren Laursen i Hornborg optrådte som deres formynder.


Selve gården i Boring blev takseret til 1600 rd., hvortil kom indboet, hvoriblandt nævnes en kobberkaffekedel, en kobbertekedel, to sølvbægre, fire sølvspiseskeer, seks tintallerkner og tre kobberkedler. Gårdens besætning bestod af fem heste, et føl og seks køer. Boets samlede værdi blev opgjort til 2061 rd., medens gælden blot var på 48 rd. Af overskudet skulle enken forlods have halvdelen, men i stedet valgte hun af sin bolod at forhøje børnenes arvelodder, således at sønnen arvede 600 rd. og hver af døtrene 300 rigsdaler.



Therkel Laursens far, Laurits Gregersen i Tørring, 1818-1787.

Ane 28

Laurits Gregersen er født ca. 1718 i Tørring, og han døde efter 1787 i Ulkær, Sindbjerg sogn, men sognets kirkebog har ikke nogen dødsindførsel for ham.

Han blev gift ca. 1739 i Hvirring kirke med Maren Hansdatter.



Therkel Laursens mor, Maren Hansdatter, 1709-1752.

Ane 29

Maren Hansdatter er født 1709 i Flemming, og hun døde ved årsskiftet 1751-1752 og blev begravet den 3. januar 1752.

Hun blev døbt den 17. marts 1709, Peder Andersens hustru fra Flemming bar hende til dåben, og faddere var Jens Nielsen og Jens Knudsen.

Efter Maren Hansdatters død indgik Laurits Gregersen nyt ægteskab den 6.06.1753 med Mette Sørensdatter, der var 6 år yngre end ham selv.t r sort bjælke!

Laurits Gregersen boede i en årrække i sit fødesogn Tørring og flyttede derpå ca. 1751 til Ulkær i Sindbjerg sogn, hvor han blev fæster på en gård af hartkorn 5 tdr., 3 skp., 2 fdkr., 1 album. Han drev gården indtil 1786, da fæstet overgik til svigersønnen Christen Andersen, hos hvem han og hustruen gik på aftægt. Den 14. Juli samme år oprettedes en aftægtskontrakt parterne, i henhold til hvilken Christen Andersen årligt skulle yde sine svigerforældre 3 tdr. rug, 12 skp. Tør boghvede, 1 skp. Havregryn, 4 tdr. tør byg, et fedt svin, en fed gås og 3 rd. i lommepenge. Endelig skulle de overlades en ko og tre får, som de skulle have græsset og fodret gratis. Til aftægtsbolig overtog de tre rum i gårdens stuehus.

Få dage senere ses svigersønnen i øvrigt at have købt gården til selveje af kaptain Jermiin.


Ane 14


Gravminde for sognefoged & gårdmand Therkel Laursen, Skytballegård i Boring.

Granitgravstenen findes på kirkegården, udenfor våbenhuset v. Hvirring kirke!

 


Tre gravminder ligger nær Hvirring kirkes våbenhus. Den ældste er temmelig ny på stedet. Inskriptionen er: "Herunder hviler SAL. T.L.S. født i Tørring 1749 og død i Boring 1808". "T. L. S." er forkortelse af Terkel Laursen. Han blev døbt Terikil i Tørring kirke den 27.07.1749, og han var søn af Lauritz Gregersen.


Som voksen var han avlskarl i Hvirring præstegård, & han havde bopæl i Ulkjær, da han 6.07.1781 blev gift m. enken Johanne Michelsdatter (1739-1784). Hun var datter af skrædder Michel Sørensen, Honum, & var enke efter fæstegårdm. i Boring Chr. Christensen Degn, som blev begravet den 11.02.1781. Der var seks døtre i alderen 1-14 år.

En enke kunne efter mandens død forsat have gården i fæste, men der gik som regel kun kort tid, inden en ny mand flyttede ind.


Terkel Laursen får fæstebrev på gården i Boring den 16.04.1782, underskrevet af Andreas Biørn, Rask Hovedgård. Gården i Boring er på 4 tønder, fire skæpper, tre fjerdingkar og 7/8 album hartkorn.

Af fæstebrevet fremgår bl.a., at han "haver passeret Een Mynstring og tiænt Eet Aar for Soldat". Den 14.12.1799 køber han gården for 1600 rigsdaler.


Efter knap tre års ægteskab dør Johanne Michelsdatter i februar 1784. Derefter blev Terkel Laursen den 1. oktober 1784 trolovet og senere gift med Karen Nielsdatter, som var født 1759, som datter af Niels Brixen og Birgitte Mortensdatter, Skovly, Haurum.

Sjette generation bebor nu gården, som for ca. 120 år, (ca. 1879), siden blev udflyttet fra landsbyens midte (Boring 26-28) til sin nuværende beliggenhed (Boring 9).


Kilde: Kirkebogen, Hvirring sogn.